Bæresele test (2021) → De 10 bedste bæreseler og vikler til baby

1
Ergobaby Omni 360

Du kan på ingen måde gå galt i byen, hvis du vælger denne bæresele fra mærket Ergobaby. Deres Omni 360 bæresele er udviklet til at sikre en god komfort for både bærer og barn. De justerbare stropper og muligheden for at bære i flere positioner garanterer desuden, at barnet kan vokse med selen. Det er muligt at bestille den hjem i mange forskellige farver. Derfor skal du vælge Ergobaby Omni 360 Er kun det bedste…

Læs mere →
TESTVINDER
 PrisBilligst hos 
Ergobaby Omni 360
Filur
Babybjörn Baby Carrier Mini
Jollyroom.dk
Love Radius By Je Porte Mon Bebé Original Strækvikle
BabyGear.dk
Tula Explore
Babyshop DK
Lillebaby Complete All Seasons
Pixizoo.dk
Ergobaby Embrace
MamaMilla
Ergobaby Omni 360 Cool Air
Børn i Balance
Ergobaby Aura Wrap
Børn i Balance
Beco Gemini
Koalabarn
Moby Move
BabyGear.dk

I denne bæresele test kan du læse, hvilke 10 modeller der kan kategoriseres som værende de bedste bæreseler. Vores testvinder er en Ergobaby Omni 360, da den har ergonomisk støtte, flere justerbar dele og generelt vil passe til de fleste forbrugere. Alle de udvalgte modeller er dog investeringen værd, så læs endelig med og find den rette model for dig og dit barn.

Der kan anvendes et hav af bæreseler til dit barn, men det er vigtigt, at barnet sidder godt og får den nødvendige støtte. Du kan læse mere om, hvordan børn skal placeres i en bæresele og hvornår bæreselen kan benyttes fra i de senere afsnit.

Ergobaby Omni 360 – Den bedste bæresele

Du kan på ingen måde gå galt i byen, hvis du vælger denne bæresele fra mærket Ergobaby. Deres Omni 360 bæresele er udviklet til at sikre en god komfort for både bærer og barn. De justerbare stropper og muligheden for at bære i flere positioner garanterer desuden, at barnet kan vokse med selen. Det er muligt at bestille den hjem i mange forskellige farver.

Derfor skal du vælge Ergobaby Omni 360

Er kun det bedste godt nok til dig og dit barn? I så fald skal du investere i denne Omni 360 model fra producenten Ergobaby. Vi tør godt garantere, at du bliver glad for denne bæresele, da den giver mulighed for en høj komfort for både dig og dit barn. Det skyldes, at den kan benyttes til fire forskellige bærepositioner, hvoraf de alle tilbyder ergonomisk bæring af barnet og mindre belastning af kroppen for bæreren.

Du kan få glæde af denne bæresele i mange år, da den er udviklet til at kunne bruges til selv nyfødte børn. Dette er endda helt uden brug af et spædbarnsindlæg. Du kan placere dit barn i slyngen, når det vejer mere end 3,2 kg. For de fleste kan selen bruges til barnet rammer de tre år, da den kan klare en vægt på op til 20 kg. Dette er endda uden, at du går på kompromis med komfort, da bæreselen er udstyret med justerbare stropper.

Lige netop denne bæresele er udnævnt som værende “hoftevenlig” af International Hip Dysplasia Institute. Selve selen er desuden luftig, så hverken du eller barnet bliver for varme. Det er muligt at benytte selen til amning og så kan den opbevares i en kompakt opbevaringstaske, der medfølger i købet. En anden stor fordel ved at vælge denne model er, at den er udstyret med en babyhætte, der virker beskyttende over for solen (UPF 50+).

Produktdetaljer

  • Materiale: 100 % bomuld (OEKO-TEX)
  • Farve: Sort, grå, blå, brun, grøn, lyserød, samt andre mønstre og farvekombinationer
  • Maksimal belastning: 20 kg
  • Bæremetoder: Forudvendt, mave-mod-mave, på hoften eller på ryggen
Det kan vi lide:
  • Ergonomisk bæresele, der sikrer høj komfort for både baby og bærer
  • Mulighed for at benytte selen til flere bærepositioner
  • Justerbare stropper garanterer vedvarende brug
  • Kan bruges til amning og er udstyret med solbeskyttende babyhætte

Babybjörn Baby Carrier Mini – Den bedste bæresele til baby

Denne bæresele fra mærket Babybjörn er et ideelt valg for dig, der er gravid eller netop har født. Produktet er særligt udviklet til nyfødte og børn i deres første år. Designet er udviklet til at sikre de bedste betingelser for barnet og behagelige komfort for bæreren. Produktet overholder diverse sikkerhedskrav og kan købes i flere forskellige farver og materialer.

Derfor skal du vælge Babybjörn Baby Carrier Mini

Hvis du ikke nødvendigvis behøver en bæresele, der kan passe til barnet gennem de første par år, men hellere vil have en model, der komplet understøtter barnets behov i deres første år, så skal du se nærmere på denne bæresele fra Babybjörn. Modellen er udviklet af bløde tekstiler og giver god støtte til babyens ryg, ben og hofter. Du har kontrol over din babys position i bæreselen, og så bliver nakke og hoved støttet af en justerbar hovedstøtte.

Det er muligt at løsne frontafsnittet på bæreselen, hvilket gør det muligt for dig at løfte et sovende barn ud med minimal risiko for at vække syvsoveren. Du kan reelt bære dit barn i både indadvendte og udadvendte positioner, men du skal huske at justere selen efter forholdene. Og så skal du ikke vende barnets med fronten ud før de er gamle nok / vejer nok i forhold til anbefalingerne.

Du kan roligt stole på brugen af denne bæresele, da den på ingen måde skader barnet eller er usikker. F.eks. lever den op til EN 13209-2:2015 og ASTM 52236 sikkerheds standarder. Det er muligt at vaske produktet i vaskemaskinen, hvis behovet skulle opstå. Og som en ekstra bonus har du mulighed for at vælge mellem flere forskellige farver og diverse materialer, når du bestiller denne bæresele hjem.

Produktdetaljer

  • Materiale: 3D jersey, 3D mesh (polyester) eller bomuld
  • Farve: Blå, lyserød, mørkegrå, lysegrå eller sort
  • Maksimal belastning: 11 kg
  • Bæremetoder: Forud- eller bagudvendt
Det kan vi lide:
  • Specielt egnet til brug for babyer i deres første år, da den større optimalt
  • Overholder krav fra EN 13209-2:2015 og ASTM F2236
  • Mulighed for at vælge mellem flere farver og materialer til stoffet

Love Radius By Je Porte Mon Bebé Original Strækvikle – Den bedste bæresele til nyfødt og nybagt mor

Denne bæresele er et blot et godt valg til en nyfødt baby, men er faktisk også ideel til en nybagt mor. Det skyldes, at den kan bindes på flere måder og at dette er let. Man kan således hurtigt sætte sig ind i brugen af strækvinklen. Produktet er udstyret med en lomme foran, så du nemt kan opbevare små ting, uden at de sættes for langt væk fra dig.

Derfor skal du vælge Love Radius By Je Porte Mon Bebé Original Strækvikle

Har du ikke helt så meget erfaring med en bæresele? Så kan denne model fra det franske mærket Love Radius være en oplagt løsning for dig. Denne strækvikle er nemlig let at finde hoved og hale i, selvom man er nybegynder. Og er du helt på bar bund, kan du altid finde inspiration til bindinger og viklinger på Love Radius’ youtube side. Det bliver meget nemmere med en specifik instruktion i foldningen.

Det er desuden muligt at binde visse knuder, og lade dem forblive bundet. Det kræver nemlig ikke, at man åbner alle knuder for at få barnet ud. Så hvis du først finder en god bindingsform, kan du blot blive ved med at følge den. Du skal dog være opmærksom på, at du får bundet vinklen optimalt, så du får det fulde udbytte af slyngen. For binder du den korrekt, giver du ikke kun dit barn optimal støtte, men sikrer også, at du belaster dine skuldre og ryg mindre.

Det er muligt at benytte strækvinklen til diskret amning, hvis du ønsker at gøre dette i offentlighed, men foretrækker at holde det lidt privat. Du kan benytte slyngen fra barnet vejer 3,5 kg og frem til barnet har en vægt på 14 kg. En fordel ved denne model er, at den kan er udstyret med en praktisk lomme på forsiden, som du kan benytte til opbevaring af diverse ting til baby eller dig selv, når I er på farten.

Produktdetaljer

  • Længde: 5 meter
  • Bredde: 70 cm
  • Materiale: 95 % bomuld og 5 % elastan (OEKO-TEX certificeret)
  • Farve: Sort, grå eller blå
  • Maksimal belastning: 14 kg
  • Bæremetoder: Foran, bagpå eller på hoften
Det kan vi lide:
  • Nem og funktionel bæresele, der giver stor fleksibilitet for barn og bærer
  • Mulighed for at bære barnet både fremadvendt, bagvendt og på hoften
  • Udstyret med lomme forrest, så der er mulighed for at bære små ting

Tula Explore – Ergonomisk bæresele i mange mønstre

Med denne bæresele fra Tula kan du tilføje lidt farve til din hverdag, og stadig være sikker på, at du ikke overbelastes og at dit barn sidder godt. Dette skyldes, at selen er udviklet med en tanke for ergonomi, så barnet sidder behageligt i alle positioner og har god støtte. En særlig fordel ved denne bæresele er, at den findes i mange farver og mønstre.

Derfor skal du vælge Tula Explore

Hvis du gerne vil have en bæresele, der er behagelig for både dig og dit barn, men som også formår at skille sig lidt ud fra andre modeller på markedet? I så fald skal du investere i denne Explore model fra Tula. I modsætning til mange andre bæreseler på markedet, så fås denne model i flere mønstre og farver. Det er altså praktisk talt muligt at finde en bæresele, der passer til din eller dit barns personlighed. Så ønsker du at sætte lidt farve på hverdagen, så er denne model et oplagt valg.

Du har mulighed for at benytte bæreselen fra barnet vejer 3,5 kg – og dette endda uden brugen af en babyindsats. Derudover er der justerbar breddeindstilling, som giver mulighed for at finde den bedste pasform til dit barn. Denne justeringsmulighed og den store slidstyrke gør det muligt at bruge bæreselen i mange år. Faktisk kan den bruges indtil barnet vejer 20 kg. Selvom vægten stiger, vil du aldrig belaste ryg og skuldre, da modellens skulderremme er justerbare og med ekstra polstring.

Barnet kan bæres i tre forskellige bærepositioner: mave mod mave, på ryggen eller ved forudvendt bæring. I alle disse positioner vil barnet sidde ergonomisk og få den rette støtte af kroppen. På den måde er selen også med til at fremme en sund udvikling af dit barns hofte og ryg. Modellen har desuden en polstret og justerbar nakkestøtte og en aftagelig hætte, der kan bruges til at beskytte barnet mod sollys, f.eks. under søvn.

Produktdetaljer

  • Materiale: 100 % bomuld
  • Farve: Flere farver og mønstre
  • Maksimal belastning: 20 kg
  • Bæremetoder: Forudvendt, på ryggen og mave mod mave
Det kan vi lide:
  • Ergonomisk støtte i alle bærepositioner og optimal støtte af nakke og hoved
  • Vælg mellem flere forskellige farver og mønstre, som passer til jeres personlighed
  • Mulighed for at justere i bl.a. bredden, så slyngen kan vokse med barnet

Lillebaby Complete All Seasons – En god bæresele til ryggen og andre positioner

Denne bæresele fra producenten Lillebaby er en velfungerende og brugervenlig variant, hvor barnet kan sidde i flere forskellige positioner alt efter deres størrelse. En klar fordel ved denne model er, at den kan benyttes hele året rundt, da et foldbart panel giver dig mulighed for at sikre optimal ventilation til barnet i varme perioder.

Derfor skal du vælge Lillebaby Complete All Seasons

Hvis du foretrækker en stor fleksibilitet i forhold til, hvordan du kan bære dit barn i bæreselen, så kan du udmærket investere i denne Complete All Seasons model fra Lillebaby. Det er muligt at bære dit barn på seks forskellige måder med denne sele, hvilket sikrer, at dit barn ikke skal sidde i den samme stilling hver gang i går ud af huset. Brugen af de seks positioner afhænger lidt af dit barns størrelse og alder, men du kan bl.a. bære barnet på ryggen, bagudvendt, fremadvendt og på hoften.

Du kan sagtens benytte dig af denne bæresele fra barnet er nyfødt og til de bliver et par år. Modellen kan nemlig holde til en vægt op til 20 kg og er egnet til bæring af børn fra de er helt små. Dette kan endda gøres uden brug af et spædbarnsindlæg. Med den justerbare nakkestøtte og skulderseler kan bæreselen blot tilpasset dine og barnets behov med tiden. Den aflastende lændestøtte sikrer desuden, at du ikke overanstrenger kroppen og får ondt i kroppen over tid.

Vi er simpelthen også nødt til at nævne, at denne bæresele sagtens kan benyttes uanset vejret og årstiden. Produktet er nemlig udviklet med et foldbart panel foran, som du kan åbne for, hvis det er for varmt for barnet. Dette giver optimal ventilation for både børn og bærer. Derudover er selen fremstillet af bomuld og har en inderside af 3D-mesh, hvorfor den føles behagelig.

Produktdetaljer

  • Højde: 27,5 cm
  • Længde: 24,5 cm
  • Bredde: 17 cm
  • Materiale: 100 % bomuld
  • Farve: Fås i flere farver og mønstre
  • Maksimal belastning: 20 kg
  • Bæremetoder: På ryggen, mave mod mave, forudvendt eller på hoften
Det kan vi lide:
  • Mulighed for at bære barnet i seks forskellige positioner – ude brug af indlæg
  • Kan benyttes i alt slags vejr, da dele kan justeres for at give bedre ventilation
  • Justerbare dele sikrer en høj komfort og støtte for både bærer og barn

Ergobaby Embrace – Baby bæresele der minder om en vikle

Denne bæresele fra Ergobaby er til dig, der gerne vil have barnet så tæt på som muligt, men ikke orker at binde slyngen om dig. Produktet er nemlig en bæresele, som let kan indstilles og fastspændes, men som samtidig holder dig og baby tættere end almindelige bæreseler. Produktet er fremstillet af blødt materiale, samt støtte både baby og bærer optimalt.

Derfor skal du vælge Ergobaby Embrace

Er du lidt i tvivl om, hvorvidt du skal vælge en bæresele eller en vikle? I så fald kan du med fordel gå efter denne Embrace bæresele fra mærket Ergobaby, da den praktisk talt er en blanding mellem de to opbygning. Selen er meget blød, hvorfor den vil føles utrolig behagelig for barnet, og så har den en opbygning, der sikrer en tættere kontakt med barnet end andre bæreseler. Den helt tætte kontakt ser man normalt kun for vikler, men med denne model slipper du for at bekymre dig om binding af nogen art.

Helt generelt sikrer denne bæresele en understøttende pasform fra barnet er helt lille. Faktisk er det muligt at benytte modellen fra barnet vejer 3 kg, altså praktisk talt fra det er nyfødt. Selen har en ergonomisk opbygning, så barnet får en god støtte. Den er også ideel for bæreren, da den tilbyder en støttende talje og strækbare krydsstopper. Der er ej heller overdrevet meget stof, så bæreren har stor fleksibilitet.

Du har mulighed for at bære barnet enten med ansigtet vendt ind mod dig, så i er mave mod mave eller så barnet vender med hovedet ud mod omgivelserne. Dette skal dog først gøres, når barnet er stort nok. Du har mulighed for at amme direkte i bæreselen og så kan den altid let foldes sammen og tages med, uden at den fylder for meget. Produktet kan tåle maskinvask. Derudover sælges den endda til en billig pris.

Produktdetaljer

  • Materiale: OEKO TEX certificeret
  • Farve: Støvblå, mørkeblå, sort, grå eller rosa
  • Maksimal belastning: 11 kg
  • Bæremetoder: Mave mod mave eller fremadvendt
Det kan vi lide:
  • Opbygning som en bæresele, men holder barn og bærer tæt som en vikle
  • Sælges til en fordelagtig pris sammenlignet med andre bæreseler på markedet
  • Mulighed for at justere dele, giver barnet gode betingelser for at vokse med slyngen
  • Kan pakkes sammen til at fylde meget lidt og er vaskbar

Ergobaby Omni 360 Cool Air – Videreudvikling af vores bæresele bedst i test

Denne bæresele fra Ergobaby virker måske lidt bekendt for dig, der har læst med gennem hele testen. Modellen ligner i høj grad vores testvinder, og har således mange af de samme fordele som denne. Forskellen på de to modeller ligger dog i, at denne variant er udviklet med et temperaturregulerende stof, der sikrer en bedre temperatur under bæring.

Derfor skal du vælge Ergobaby Omni 360 Cool Air

Var du egentlig ret vild med vores testvinder i denne bæresele test? Men måske du mangler, at bæreselen også er temperaturregulerende, så dit barn altid har den bedste kropstemperatur, når han / hun bæres rundt i selen? I så fald skal du se nærmere på denne Omni 360 Cool Air model fra mærket Ergobaby. Det er reelt set en videreudvikling af Omni 360 modellen, som vi har kåret som værende bedst i test, da den passer til de flestes budget og behov.

Har du dog lidt flere krav til din nye bæresele, så kan det godt betale sig for dig at vælge denne Cool Air variant over den traditionelle Omni 360 bæresele. Det særlige ved denne all-in-one bæresele er nemlig, at den er udviklet med Cool Air Mesh, hvilket er et åndbart og temperaturregulerende trådnet materiale. På den måde bliver hverken barn eller forælder for varme. Produktet har desuden en aftagelig opbevaringstaske, som du kan have med, når du skal have opbevaret mindre ting.

Du får naturligvis alle de samme fordele som ved vores testvinder. F.eks. vil barnet sidde i en ergonomisk korrekt stilling, uanset hvilken bærepositioner du benytter, og så vil den vokse med barnet, da der er justerbare krydsstropper. Modellen kommer også med en justerbar skinne til ændring af sædeposition. Du opnår også en god lændestøtte for bæreren. Produktet kan bruges op til barnet er 36 måneder eller vejer 20 kg. Derudover er den ammevenlig og kan fås i flere farver.

Produktdetaljer

  • Materiale: Cool Air Mesh
  • Farve: Sort, grå, blå, brun, grøn, lyserød, samt andre mønstre og farvekombinationer
  • Maksimal belastning: 20 kg
  • Bæremetoder: Fremadvendt, bagudvendt, på hoften eller på ryggen – alle med eller uden krydsede stropper
Det kan vi lide:
  • Udviklet med temperaturregulerende egenskaber for bedre komfort
  • Ergonomisk korrekt stilling og optimal støtte
  • Mulighed for at benytte selen i mange år, da den er justerbar i flere dele
  • Bær dit barn præcis som du lyster med denne sele

Ergobaby Aura Wrap – Fleksibel vikle til babyer i alle aldre

Med denne vikle skal du ikke være nervøs for, at dit barn vokser sig ud af slyngen lige med det samme. Den er nemlig yderst lang og fleksibel, hvorfor den passer til børn i flere størrelser. Modellen er fremstillet af åndbare materialer, der sikrer en bedre ventilation for både bærer og baby. Derudover er den let at binde – selv for nybegyndere.

Derfor skal du vælge Ergobaby Aura Wrap

Vi vil anbefale dig at investere i denne vikle fra Ergobaby, hvis du gerne vil have en slynge, der kan justeres præcis efter dit og barnets behov. Lige netop denne variant har en længde på knap 5 meter, hvorfor der er rigeligt med stof at give af til binding. Derudover er stoffet i sig selv fleksibelt. Tilsammen sikrer dette, at du har rig mulighed for at benytte slyngen til både små og større børn. Det eneste, du skal være opmærksom på, er, at stoffet har en maksimal vægtkapacitet på 11,3 kg.

Der er ingen grund til at være nervøs for at købe denne vikle, selvom du ikke har ejet en vikle før. Modellen er nemlig let at binde, og grundet den større fleksibilitet i stoffet er det ikke svært at få den til at nå på forskellige punkter. Stoffet er 100 procent viskose, der er fremstillet af aukalyptus og akacie. Dette gør stoffet yderst let og åndbart, så der er god ventilation for både baby og bærer. Af den grund er modellen ideel til de varme sommermåneder.

Stoffets opbygning garanterer desuden en utrolig blød overflade, som med garanti vil få dit barn til at føle sig rolig. Samtidig støtter materialet godt omkring alle barnets led, så han / hun kan slappe helt af. Det er muligt at vaske viklen efter behov, da den tåler maskinvask ved 30 grader. Den er desuden let at tage med, selvom du ikke ved, om du får brug får den, da den blot kan foldes sammen og lægges i den integrerede opbevaringspose.

Produktdetaljer

  • Længde: 490 cm
  • Bredde: 53,4 cm
  • Materiale: 100 % viskose, der er fremstillet af eukalyptus og akacie
  • Farve: Sort, mørkeblå, grå, rosa og flere forskellige mønstre i diverse farver
  • Maksimal belastning: 11,3 kg
  • Bæremetoder: Præcis som du vil, da du selv binder produktet
Det kan vi lide:
  • Fleksibelt stof, god vægtkapacitet og længde sikrer en slynge, der vokser med barnet
  • Yderst åndbart stof resulterer i en bedre ventilation ved brug
  • Let at binde for både nybegyndere og mere erfarne brugere

Beco Gemini – Stilren bæresele med ergonomisk opbygning

Med denne bæresele kan du roligt stole på, at både barn og bærer vil få den mest optimale komfortoplevelse, uanset om der er tale om en lang eller kort bæretur. Produktet har en ergonomisk opbygning og er udstyret med flere polstrede og justerbare dele, der minimerer risikoen for irritation ved brug. Den er desuden stilren i sit udseende.

Derfor skal du vælge Beco Gemini

Vil du gerne have en pæn bæresele, der ikke virker for stor og klodset? Så skal du kaste blikket på denne Gemini model fra mærket Beco. Lige netop denne bæresele er udviklet med et stilrent og kompakt design, der sikrer, at bæreren af selen har den bedst mulige bevægelsesfrihed. På den måde bliver det ikke irriterende at have bæreselen på, da du kan bevæge dig som du vil uden hæmninger. Modellen fås i flere farver.

Helt generelt er denne bæresele fleksibel i sin opbygning, hvilket er med til at sikre, at du kan bruge den fra barnet er nyfødt til han / hun vejer 16 kg. Med tiden kan du blot justere de forskellige bånd og stropper, så de passer til barnets størrelse. Og skifter I mellem, hvem der bærer barnet, kan I også justere omkredsen på lændestøtte o.l., så de passer til den enkelte. Det er muligt at bære barnet i fire positioner indadvendt, udadvendt, på hoften eller på ryggen.

Hoftebæltet er polstret for at sikre en god komfort over længere tid for bæreren og så er det udstyret med en stor lomme. I denne kan du opbevare alt fra nøgler, mobil, pung, sut, servietter eller hvad du nu gerne vil have lige ved hånden, når du bærer rundt på dit barn. Bæreselen er let i vægt, hvilket er en fordel, når barnet vokser sig større. Det sikrer også, at den er lettere at tage med, selvom barnet ikke skal / vil bæres. Produktet er fremstillet af bomuld og tåler maskinvask.

Produktdetaljer

  • Materiale: 100 % bomuld
  • Farve: Sort, grå eller i mønster
  • Vægt: 600 gram
  • Maksimal belastning: 16 kg
  • Bæremetoder: Indadvendt, udadvendt, på hoften eller på ryggen
Det kan vi lide:
  • Stilren og enkel opbygning med minimalt stof, så bærer har større bevægelsesfrihed
  • Ergonomisk opbygning, polstrede dele og justerbart bånd sikrer optimal komfort
  • Indbygget lomme forrest på bæreselen, så du kan have diverse ting lige ved hånden
  • Vejer ikke særlig meget i sig selv, hvorfor den er nem at have med at gøre

Moby Move – Den bedste brugervenlige bæresele

Uanset om du er nybagt forælder eller har været igennem processen før, så kan det godt betale sig at investere i en brugervenlig bæresele. På den måde er du sikker på, at du får benyttet den korrekt, hvorfor den kan give den bedst mulige støtte og komfort for både dig og barnet. Move bæreselen fra Moby er et godt køb, da den er nem at indstille og benytte.

Derfor skal du vælge Moby Move

Med denne bæresele bliver det let som en leg at gøre dit barn klar til en gåtur. Modellen er enkel i sin opbygning og har brugervenlige indstillingsmuligheder, hvilket gør det yderst nemt at tilpasse selen til både dit barn og dig selv. Det betyder også, at du kan benytte denne bæresele gennem flere år, da den blot kan tilpasses barnets størrelse. Faktisk den den holde til en belastning på hele 20,4 kg.

Du har desuden mulighed for at bære dit barn i alle positioner – altså både indadvendt, udadvendt, på hoften og på ryggen. Dette giver dig en større fleksibilitet og sikrer, at barnet kan blive mere underholdt, når de bliver ældre, da de så kan have mere med omgivelserne at gøre. Selv hvis du benytter selen fra barnet er nyfødt, så vil babyen ligge behageligt. Det skyldes den ergonomiske opbygning, bløde stof og at der ikke er behov for en ekstra indsats. Nakkestøtten giver beskyttelse af både hoved og nakke, og så kan den justeres efter behov.

En anden klar fordel ved denne bæresele er, at den er fremstillet med et åndbart mesh materiale. Dette resulterer i, at der er mere ventilation i bæreselen, så hverken barn eller bærer bliver for varme. I kan altså sagtens blive ved med at have nær kropskontakt, selvom det er varmt udenfor. Og skulle solen stå lidt for skarpt på, så kan du benytte den medfølgende hætte, der giver UPF 45+ solbeskyttelse.

Produktdetaljer

  • Materiale: 65 % polyester og 35 % bomuld (mesh materiale)
  • Farve: Lysegrå, mørkegrå eller sort med grå detaljer
  • Maksimal belastning: 20,4 kg
  • Bæremetoder: Indadvendt, udadvendt, på hoften og på ryggen
Det kan vi lide:
  • Brugervenlig opbygning med nemme indstillingsmuligheder
  • Fremstillet af åndbart materiale, der sikrer en optimal kropstemperatur
  • Kan justeres så den passer med barnet frem til han / hun vejer cirka 20 kg

Vælg den bedste bæresele til dit barn

I de ovenstående afsnit har du kunnet læse om de 10 bedste bæreseler til børn. Vi vil dog nu bevæge os en smule væk fra at tale om de bedste modeller på markedet. I stedet vil vi sætte fokus på de ting, som du skal være opmærksom på før du køber en bæresele. Der er nemlig nogle særlige parametre, som du skal sikre passer til dine behov, før du kaster dig over den første og bedste bæresele du finder. Du kan også læse mere om anbefalingerne ved brug af bæresele herunder.

  • Type af sele: Du kan vælge mellem to typer af bæreseler: en vikle eller en reel bæresele. Begge dele kan fungere godt for både dig og barnet, så du skal vælge den variant, du selv er mest komfortabel med. Er du i tvivl om forskellen på de to typer, så skal du blive ved med at læse med, da vi gennemgår denne i et senere afsnit
  • Støtte og komfort: Det er umådelig vigtigt, at den udvalgte bæresele giver god støtte af barnets led og en ultimativ komfortoplevelse. I værste tilfælde kan dårlig bæring have indflydelse på barnets vækst. Du skal derfor have et stort fokus på mængden af støtte og om denne kan tilpasses til barnet. Hold også gerne øje med, hvordan komfortniveauet og støtten er for dig som bærer, f.eks. polstrede skulderremme og lændestøtte. Det bliver meget mere behageligt for dig, hvis du ikke overanstrenger din ryg og skuldre
  • Justerbare dele: Det er en klar fordel, hvis bæreselen kan indstilles – og det kan de fleste modeller på markedet da også. Hold derfor et vågent øje med, hvilke dele der kan justeres og hvor meget. Nogle modeller kan kun indstilles i stropperne, mens andre også kan udvides en smule i bredden e.l. for at give bedre plads til barnet
  • Brugervenlighed: Uanset om du er ny til brugen af en bæresele eller har stor erfaring med dem, så vil vi anbefale dig at prioritere en brugervenlig bæresele. Det skyldes, at du får lettere ved at få bæreselen på og sætte barnet i den bedst mulige position, hvis den er nem at tilpasse og benytte. Samtlige af modellerne i denne test af bæreseler er brugervenlig og dermed lette at finde hoved og hale i
  • Udvalg af bæremetoder: Du skal gøre op med dig selv, om du er typen, der foretrækker én bæremetode, når du skal have dit barn i en bæresele – eller om du hellere vil have flere valgmuligheder. De fleste bæreseler har tre eller fire forskellige bæremetoder, men du kan også få nogle, der kun er egnet til én. Du kan vælge mellem bagudvendt, fremadvendt, på hoften og på ryggen, når du skal bære dit barn. Vær dog opmærksom på, at der er anbefalinger for, hvor stort barnet skal være for, at du benytter de forskellige
  • Vægtkapacitet: Den maksimalt anbefalede brugervægt giver dig en indikation af, hvor længe du kan benytte bæreselen. Har den en kapacitet på op til 20 kg, så kan du faktisk bruge den i flere år. Er der derimod tale om en maksimal kapacitet på knap 10 kg, så er den bedst egnet til barnets første år. Gør dig nogle overvejelser om, hvor længe du regner med at lade dit barn sidde i en bæresele, så du ved, hvilken vægtkapacitet du skal gå efter
  • Materiale: Hold et vågent øje med, hvilket materiale bæreselen eller viklen er fremstillet af. Selen skal trods alt gerne føles rar og ikke være fremstillet ved brug af skadelige stoffer. De fleste modeller er fremstillet af bomuld eller en blanding af bomuld og andre stofmaterialer. Nogle af dem er desuden mere åndbare end andre. Disse er en fordel at gå efter, hvis du skal bære rundt på barnet om sommeren, da det så hverken bliver for varmt for bæreren eller barnet
  • Ekstra funktioner: Det kan være en god idé at gøre sig nogle overvejelser om, hvorvidt du har nogle særlige præferencer til din nye bæresele. Ønsker du f.eks., at den skal have en hætte, der kan dække barnets ansigt, når han / hun sover? Og skal hætten i så fald virke solbeskyttende? Vil du gerne have mulighed for opbevaring direkte i bæreselen? Så kan du f.eks. gå efter en model med lomme eller medfølgende minitaske. Der er mange ekstra funktioner at vælge mellem og valget er helt op til dig
  • Udseende: For nogle betyder udseendet af bæreselen alverden, og det kan således være en god ide at prioritere udseendet, hvis du ellers hellere vil gemme bæreselen helt væk. Den skal trods alt bruges i offentligheden. Du kan både få bæreseler i enkle farver eller modeller i diverse mønstre. Hold også øje med modellens vægt, så du ikke skal bære mere vægt end højst nødvendigt – det  vil du fortryde, når barnet bliver ældre
  • Mulighed for amning: Man kommer nok ikke uden om, at ens barn på et tidspunkt skal ammes i offentligheden. Hvis du gerne vil have mulighed for at dække dig selv lidt til og ikke skulle have barnet ud af bæreselen hver gang, kan du udmærket gå efter en model, der giver mulighed for amning

Hvornår må jeg bære mit barn i en bæresele?

I de fleste tilfælde kan du bære dit barn i en bæresele fra det er nyfødt. Dog skal du være opmærksom på, at mange modeller først anbefales til et barn, når det vejer mere end 3 kg. Så er dit barn født før tid eller bare ikke vejer så meget, kan det være en god idé at vente lidt. Benytter du en bæresele eller vikle fra barnet er nyfødt, skal du sikre dig, at den har optimal støtte af barnets hoved og nakke, da barnet ikke selv kan holde det oppe det første stykke tid.

Det er helt op til dig, om du vil fortsætte med at benytte en bæresele efter barnet er fyldt et år. Hvis du vil fortsætte, kræver det blot, at bæreselen kan klare den øgede belastning. Samtidig skal du sikre dig, at du får god støtte af din egen ryg og skuldre, så de ikke bliver overbelastede.

Skal jeg vælge en bæresele eller vikle?

Du kan reelt vælge mellem to typer af bæreseler: en vikle og en sele. Begge dele kan bære barnets vægt optimalt og give god støtte. Det er således helt op til dig selv, hvilken variant du ønsker at investere i. Der er dog lidt forskel på de to modeller og hvordan man benytter dem – det kan du læse mere om herunder.

Bæresele / bindesele

En traditionel bæresele har en fast opbygning, og det er derfor nemt at placere barnet i selen. Normalt kan man justere nogle stropper e.l., så den passer til barnets størrelse, og så er det bare at klikke de enkelte dele på plads. En bindesele adskiller sig en smule, da man selv skal binde stropperne frem for at klikke remme fast i spænder, men ellers er opbygningen meget lig den af en traditionel bæresele.

Strækvikle / stramvikle

Vikler adskiller sig fra andre typer af bæreseler ved, at man selv skal vikle dem rundt om barnet og kroppen for derefter at binde dem. Dette resulterer ofte i, at barnet kommer tættere på bæreren, hvilket kan skabe mere tryghed. Brugen af en vikle kræver dog, at man lige sætter sig ind i, hvordan de skal bindes, så barnet sidder korrekt, behageligt og sikkert. Vikler af forskellig art er nemmere at have med på farten, da de kan pakkes helt sammen, og så er det lettere at tilpasse dem barnet.

Placer dit barn sikkert i bæreselen

En bæresele af høj kvalitet kan bære barnet optimalt, så handleturen, gåturen e.l. bliver lidt nemmere. Du skal dog være opmærksom på, at du får placeret barnet korrekt, så der gives optimal støtte. På den måde mindsker du risikoen for, at barnet kommer til skade, mens det bæres rundt. Herunder kan du læse nogen råd til, hvordan du placerer barnet så sikkert som muligt:

  • Placering af kroppen: Det præcise placering afhænger af, hvor stort barnet er og i hvilken position du benytter bæreselen. Helt generelt er det dog vigtigt, at barnet har en form for rundet ryg frem for at denne svajer eller er helt lige. Dette sikrer, at barnets ryg ikke belastes. Derudover skal benene ikke hænge at dingle. I stedet skal de være trukket mere op under barnet – de skal altså være støttet. Det er optimalt, hvis benene ligner et “M” (også kaldet frø position)
  • Bevægelsesfrihed: Det er utrolig vigtigt, at du ikke binder for stramt. Barnet skal sidde tæt, men ikke for tæt. I så fald risikerer du at lukke af for barnets luftveje eller fastlåse dem i én position. Der skal gerne være en smule bevægelsesfrihed, så barnet f.eks. kan bevæge armene efter behov
  • God sikkerhed: Du må aldrig lade bæreselen være så “løs”, at der er risiko for, at barnet kan ryge ud. Det er desuden en god idé at tjekke, om der er nogle lynlåse eller spænder, der kan komme til at irritere barnet
  • Høj komfort: Sørg for, at der er gode betingelser for støtte af nakke og hoved på selen, især hvis den benyttes til et nyfødt barn. Derudover skal materialet være behageligt mod huden og så skal selen gerne kunne udvides, så den ikke strammer, når barnet bliver større. Et åndbart materiale kan være med til at sikre højere komfort

Hvor længe kan mit barn sidde i bæresele

Det kan ikke anbefales at bære rundt på dit barn i en bæresele i længere tid ad gangen. Det skal altså ikke være en løsning, som du bruger hele dagen hver eneste dag. Bæreselen kan nemlig fastlåse barnet i én position, hvis der ikke er nok bevægelsesfrihed, hvilket kan skabe belastning på barnets led. Sørg for at skifte barnets stilling ind imellem, hvis der bæres i længere tid og tag gerne nogle pauser ind imellem.

Et godt alternativ til bæreselen er at benytte sig af en barnevogn. Denne er selvfølgelig knap så praktisk at have med, da den fylder en del. Til gengæld giver den mulighed for, at barnet kan bevæge sig frit og at de kan ligge ned under søvn. Du kan eventuelt have barnevognen med i bilen for så at kunne skifte lidt mellem de to muligheder. Læs mere om de bedste barnevogne på markedet i vores barnevogn test.

Sådan er denne bæresele test udført

Vi har søgt inspiration til udvælgelse af de enkelte produkter hos diverse testkilder og ved brug af forbrugeranmeldelser. Testkilderne, heriblandt Forbrugerrådet Tænk, har givet os en idé om, hvilke bæreseler og slynger, der har klaret sig godt i test. Forbrugeranmeldelserne har givet os et indblik i, hvordan modellerne klarer sig hjemme hos forbrugeren og hvor lette de har været at indstille og benytte. På baggrund af disse oplysninger har vi valgt de ovenstående modeller som de bedste på markedet netop nu.

FAQ

Hvilken bæresele er bedst i test?

Vi har kåret en Ergobaby Omni 360 som testvinder i vores test af bedste bæreseler. Der findes dog et hav af gode bæreseler på markedet og du kan læse om de 10 bedste i denne test.

Hvornår må baby sidde i bæresele?

En nyfødt baby kan sagtens placeres i en bæresele. De fleste producenter anbefaler dog først, at baby bæres rundt sådan, når de vejer mere end 3 kg. Husk at juster selen til dit barns størrelse.

Hvordan skal baby placeres i en bæresele?

Barnet skal gerne have en vis bevægelsesfrihed, når de bæres i en bæresele, men samtidig sidde så fast, at de ikke er i fare for at falde ud. Komfort og støtte skal også være i fokus.