Bedste kontaktlinser 2021 – Hvilke passer til dine øjne?

1
Alcon Dailies AquaComfort Plus

rrer dine øjne og gør dem irriterende røde i løbet af dagen? Eller sætter dine linser sig ind imellem fast når du blinker, og gør dit syn sløret så du ikke kan se en pind? Det kan også være, at du er ny i faget og lige nu overvejer, om kontaktlinser er noget for dig. Hvad enten det ene, andet, eller tredje, er du landet i det rette selskab! Vi har nemlig zoomet os ind…

Læs mere →
TESTVINDER
 PrisBilligst hos 
Alcon Dailies AquaComfort Plus
Alensa.dk
Alcon Dailies Total1
Alensa.dk
Johnson & Johnson 1-Day Acuvue Moist
Alensa.dk
Bausch & Lomb SofLens Daily Disposable
Alensa.dk
CooperVision Biofinity
Alensa.dk

Er du også træt af, at dine kontaktlinser udtørrer dine øjne og gør dem irriterende røde i løbet af dagen? Eller sætter dine linser sig ind imellem fast når du blinker, og gør dit syn sløret så du ikke kan se en pind? Det kan også være, at du er ny i faget og lige nu overvejer, om kontaktlinser er noget for dig. Hvad enten det ene, andet, eller tredje, er du landet i det rette selskab! Vi har nemlig zoomet os ind på 5 af markedets bedste og mest populære kontaktlinser, og vi fortæller dig alt om dem i denne artikel. Vi vil desuden komme med et par gode råd til, hvad du bør overveje inden du vælger dine kontaktlinser, hvorfor det kan være godt at bruge dem, hvad forskellen er på hårde og bløde linser, og ikke mindst, hvad de hver især egner sig bedst til.

Alcon Dailies AquaComfort Plus – bedste kontaktlinser i test

Blink farvel til tørre øjne og linser, der ‘sidder fast’ med disse brugervenlige og bløde kontaktlinser fra Alcon! Her får du en pakke endagslinser, som gør dig fri for røde øjne og slørede synsvinkler hele dagen lang.

Derfor skal du vælge Alcon Dailies AquaComfort Plus

Nu er det slut med røde øjne og andre ubehageligheder i synsfeltet, for med disse Dailies AquaComfort Plus linser får du – som navnet indikerer – yderst komfortable kontaktlinser i topkvalitet. Med en super god tårefilmsstabilitet og alt hvad hjertet kan begære af vandholdige væsker, er både langsynede og nærsynede kontaktlinsebrugere garanterede konstant fugt og et skarpt syn med denne testvinder fra et af markedets førende kontaktlinseproducenter!

Det kan vi lide:
  • Afgiver fugt ved hvert blink i op til 20 timer
  • Disse kontaktlinser indeholder HPMC (hydroxy-propyl methylcellulose) opløsning – samme væske som du finder i øjendråber mod tørre øjne
  • Kan også fås til multifokale kontaktlinsebrugere og brugere med astigmatisme
  • Ingen tilvænningstid – kontaktlinserne tilpasser sig øjeblikkeligt når du har sat dem i
  • Linserne er designede med en svag lyseblå tint – nemme at se når du sætter dem i og tager dem ud
  • God til nye kontaktlinsebrugere og brugere med allergier
Det skal du være opmærksom på:
  • Har ikke UV-beskyttelse

Alcon Dailies Total1 – bedste til følsomme øjne

Sunde og friske øjne fra du vågner til du går i seng? Med disse bløde Dailies-linser får du hele pivtøjet af avanceret synsteknologi, så dine øjne både ser- og føles godt både til frokost og til fyraften. 

Derfor skal du vælge Alcon Dailies Total1

For typer med sarte og følsomme øjne kommer her en kontaktlinse-model, der er værd at se nærmere på. Ultra-fin og let, så du ikke bemærker den en eneste gang i løbet af dagen; her får du avanceret linse-design for alle pengene! Med en exceptionelt god åndbarhed og tilpasset fugtprocent kommer denne linse så tæt på øjets naturlige vandindhold som muligt, og du er dermed sikret total komfort. Med en basiskurve på 8.50 vil disse premium kontaktlinser desuden sidde godt i langt de fleste øjne. 

Det kan vi lide:
  • Meget høj iltgennemtrængelighed – idéel til sarte og udtørrede øjne
  • Vandgradient teknologi – du er garanteret en ultra-glat og glidende kontaktlinse uanset hvor mange gange du blinker
  • Har en behagelig pasform på øjets overflade
  • Kan også fås til multifokale kontaktlinsebrugere
  • SmarTears teknologi – tårefilmsstabilitet i bedste kvalitet
Det skal du være opmærksom på:
  • Fås ikke som toriske linser (astigmatisme)
  • Kontaktlinserne er meget glatte og fine og kan være lidt svære at sætte i og tage ud
  • Prisen – disse kontaktlinser er noget dyrere i forhold til andre Dailies-linser

Johnson & Johnson 1-Day Acuvue Moist – bedste til tørre øjne

Disse Acuvue kontaktlinser har ikke kun én, men hele to basiskurver, og vil derfor være et oplagt valg til typer med en lidt fladere hornhinde. Derudover er disse bløde kontaktlinser designede med en særlig Dual-Action teknologi, som forebygger udtørring og nedsætter risiko for irritation.

Derfor skal du vælge Johnson & Johnson 1-Day Acuvue Moist

Dette er sådan en type kontaktlinser som din optiker højst sandsynligt vil anbefale dig, hvis du har sarte øjne, der let irriteres og bliver røde. Og det er naturligvis med god grund. Disse brugervenlige linser fra Johnson & Johnson er nemlig fantastiske til øjne, der godt kan gå hen at blive lidt tørre og ‘sand-agtige’ i løbet af dagen. Det er en rigtig god endagslinse, som sikrer dig et frisk og klart syn i op til hele 12 timer.

Det kan vi lide:
  • Rigtig god til tørre øjne og typer der døjer med allergi
  • Fås også som multifokale kontaktlinser og til brugere med astigmatisme
  • Har UVA- og UV-beskyttelse
  • Lacreon-teknologi sikrer dig fugtede øjne og et klart syn hele dagen
  • Kontaktlinserne er lavede med en svag lyseblå tint – nemme at sætte i og tage ud
  • God til nye kontaktlinsebrugere
Det skal du være opmærksom på:
  • Kan godt udtørre øjnene en smule sidst på dagen – særligt hvis du er træt

Bausch & Lomb SofLens Daily Disposable – bedste til prisen

Endagslinser, der sikrer dig et skarpt syn hvad enten du er på kontoret eller ude i nattens dusede belysning? Med disse bløde kontaktlinser fra Bausch & Lomb får du holdbarhed og klar synsvinkel til budgetpris!

Derfor skal du vælge Bausch & Lomb SofLens Daily Disposable

Har du ekstra lange dage på kontoret eller i skolen, som ofte resulterer i et sløret og uskarpt syn når du bruger kontaktlinser? Det problem kan du få ryddet af vejen med disse SofLens Daily Disposable linser! Fabelagtige til tørre og skærmtrætte øjne – disse super komfortable kontaktlinser holder din synsvinkel frisk hele dagen (og aftenen) uden at irritere hornhinden.

Det kan vi lide:
  • God til nye kontaktlinsebrugere
  • God til prisen – disse kontaktlinser vælter ikke budgettet
  • ComfortMoist teknologi sikrer dine øjne maksimal komfort og nedsat risiko for irritation
  • Kontaktlinserne er fabrikerede med en let farvet tint så de er nemme at se når du skal sætte dem i
Det skal du være opmærksom på:
  • Kan hos nogle brugere have en tendens til at falde ud
  • Er meget bløde og fine og kan være lidt svære at sætte i

CooperVision Biofinity – bedste til længerevarende brug

Foretrækker du kontaktlinser, som ikke skal udskiftes og pakkes ud hver morgen? Så er disse Biofinity kontaktlinser måske lige noget for dig! Med eller uden bygningsfejl – her får du en blød linse, der sørger for at korrigere synet i en hel måned ad gangen.

Derfor skal du vælge CooperVision Biofinity

Med en skyhøj iltgennemtrængelighed holder disse bløde linser på fugten bedre end de fleste, og de sikrer dig en hel måned med friske øjne hver eneste dag. Hvad enten du døjer med nærsynethed eller langsynethed, er du med disse linser fra Biofinity garanteret en rigtig god kontaktlinse, der tilpasser sig form og miljø i dine øjne, så dit syn forbliver skarpt og uden gener dagen lang.

Det kan vi lide:
  • Aquaform teknologi giver dine øjne maksimal komfort hele dagen
  • Fås også til multifokale kontaktlinsebrugere og brugere med astigmatisme
  • Specielt udviklet til at reducere og forebygge skærmtrætte øjne
  • Kan fås til forskellige typer af bygningsfejl, der normalt kun fabrikeres som hårde linser
Det skal du være opmærksom på:
  • Dette er en månedslinse og kræver derfor omhyggelig rengøring og håndtering
  • Kan ikke anvendes af allergikere og typer med følsomme og/eller tendens til meget tørre øjne

Sådan vælger du de bedste kontaktlinser

Før du sætter jagten ind på det bedste kontaktlinsetilbud, vil vi til enhver tid anbefale dig en tur indenom optikeren, så du kan få kompetent vejledning til at finde de helt rigtige kontaktlinser til dig. Er du førstegangsbruger er det vigtigt, at du får foretaget en synstest, og at du får mulighed for at afprøve forskellige typer af linser. Skulle du allerede kende din styrke, er det stadig vigtigt, at du får undersøgt, hvilken type linse, der passer præcis til dit syn, følsomheden i dine øjne og formen på dine hornhinder. Derudover vil vi tilføje, at det som kontaktlinsebruger altid er en god idé at få foretaget en ny synstest hver sjette måned – så er du nemlig altid sikker på at bruge den korrekte styrke til dit syn. Ligeledes vil din optiker kunne se, om der skulle være sket ændringer i dine øjne (det sker ind imellem) og tilpasse dine linser herefter.

Hvorfor er det godt at bruge kontaktlinser?

Der kan være forskellige grunde til, at nogle vælger at bruge kontaktlinser. Dyrker du som brillebruger sport, er det naturligvis oplagt at skifte brillerne ud med et sæt kontaktlinser når du er i gang med bevægelserne. Det kan også være, at du bare ønsker at have kontaktlinser som et supplement til dine briller. Derudover er det værd at nævne, at synsindtrykket (i optisk forstand) ved høj grad af enten lang- eller nærsynethed, faktisk kan blive bedre med kontaktlinser end det kan med briller. Uanset hvad, er kontaktlinser ofte en super god og praktisk løsning til alle, som ønsker et alternativ til brillerne.

Hårde linser eller bløde linser?

Der findes mange forskellige slags af både bløde og hårde linser og yderligere forskellige af hver af disse. Bløde kontaktlinser er større og former sig delvist efter øjet når de sættes i. Hårde kontaktlinser kan være både større eller mindre, men de former sig ikke efter øjet, og betegnes derfor som hårde. Størstedelen af de kontaktlinser, som sælges her i landet er almindelige bløde linser.

Hårde kontaktlinser

Hårde- også kaldet formfaste kontaktlinser kan ofte give et noget skarpere syn end bløde kontaktlinser kan. Har du større synsfejl, er en formfast kontaktlinse muligvis det oplagte valg til dig. Denne slags linse tager til gengæld tid at vænne sig til netop fordi de er lidt stive i det, og kan de første par gange være lidt ubehagelige at sætte i. Efter tilvænning bliver de dog hurtigt lige så nemme og behagelige at have med at gøre som de bløde kontaktlinser.

Bløde kontaktlinser

Bløde kontaktlinser er fremstillede af et vandholdigt og gelélignende stof, der kaldes for hydrogel. Disse bløde kontaktlinser er meget tynde og fine, og dækker hele hornhinden mens de hviler på det hvide område rundt om hornhinden (bindehinden). Bløde kontaktlinser er populære, fordi de er særligt nemme at anvende, og risikoen for at de falder ud er lille i forhold til, hvad den er hos de hårde kontaktlinser.

Sfæriske kontaktlinser

Sfæriske kontaktlinser har samme styrke over hele linsens flade og er den type linse, som øjne med nær- og langsynethed uden bygningsfejl skal bruge.

Multifokale kontaktlinser

Multifokale kontaktlinser har flere styrker med en glidende overgang. Det vil typisk være ældre personer, som har brug for denne type linse. Multifokale linser fås også til personer med bygningsfejl.

Toriske kontaktlinser

Toriske kontaktlinser – også kaldet for astigmatisme – er kontaktlinser til personer, som har bygningsfejl, der skal korrigeres i samspil med enten nær- eller langsynethed. Styrken i sådanne linser varierer og går i forskellige retninger alt efter, hvordan bygningsfejlen er hos den enkelte.

Endagslinser eller månedslinser?

Ja, hvad skal du egentlig vælge? For mange vil den bedste løsning være endagslinser, da de er hygiejniske og er nemme at benytte. Til gengæld skal du være opmærksom på ikke at falde i søvn med dem i – heller ikke selvom du bare vil have en lur midt på dagen. Tag dem ud når du skal sove eller hvile, og brug altid et nyt par efterfølgende.

For månedslinser kan du sagtens tage dig en lur uden at fjerne linserne.

Derfor skal du vælge endagslinser

Endagslinser er bare virkeligt nemme at have med at gøre, og de er som tidligere nævnt det perfekte supplement til briller. For dig med følsomme øjne vil endagslinser ligeledes være det bedste alternativ til briller. Derudover er endagslinser oplagte til nye kontaktlinsebrugere, og de vil typisk være det, som din optiker vil anbefale dig at starte ud med, så du kan få en god fornemmelse af, hvordan det er at bruge kontaktlinser.

Derfor skal du vælge månedslinser

For typer, der ikke døjer med tørre eller følsomme øjne, kan månedslinser være et godt alternativ til briller. Har du ikke noget imod at være ekstra påpasselig med hygiejnen, kan månedslinser desuden være særligt praktiske på ferien eller weekendturen, da det ene sæt du skal have med fylder minimalt. Månedslinser er desuden oftest en del billigere end endagslinser, så der er også penge at spare.

Natlinser – hvad er det?

Natlinser fungerer lidt som en god natcreme fungerer for din hud. Mens en natcreme regenererer huden, omformer natlinser hornhinden alt imens du får din skønhedssøvn, og du vågner op med et skarpt syn, der holder hele dagen og aftenen med. Ja, den er god nok! Det kan tage et par dage før du opnår fuld effekt, men derefter er der til gengæld rigeligt for dine øjne at glæde sig over, og du behøver ikke bøvle med hverken briller eller linser i løbet af dagen. Det skal lige nævnes, at denne type linse fungerer bedst hos personer med nærsynethed.

Undgå tørre øjne når du bruger kontaktlinser

Selv de bedste kontaktlinser kan udtørre øjnene i løbet af dagen. For eksempel er steder med aircondition, flyveture, eller en lang dag foran computerskærmen, velkendte for de fleste kontaktlinsebrugere, da det er situationer, hvor øjnene udtørrer meget hurtigt.

Det kan derfor være en god idé at anskaffe sig øjendråber, der er specielt egnede til at bruge mens linserne sidder i. Både apoteker og optikere forhandler disse, og flere steder på nettet vil du også kunne finde sådanne øjendråber.

Har dine øjne i forvejen tendens til at udtørre, skal du være opmærksom på at få fat i dråber med et relativt lavt saltindhold, så de ikke udtørrer yderligere.

Dailies AquaComfort Plus Dailies Total1 1-Day Acuvue Moist SofLens Daily Disposable Biofinity
Producent Alcon Alcon Johnson & Johnson Bausch & Lomb CooperVision
Linser pr æske 90 90 90 90 6
Lens Type Bløde Bløde Bløde Bløde Bløde
Tilgængelige styrker: -15.00 – +8.00 -12.00 – + 6.00 -12.00 – + 6.00 -9.00 – +6.50 – 12.00 – +8.00
Bæretid 1 dag 1 dag 1 dag 1 dag Månedlig
Iltgennemtrængelighed: 26 156 25.5 19 160
Vandindhold 69% 33% 58% 59% 48%
Brug natten over: Nej Nej Nej Nej Ja
UV filter: Nej Nej Ja Nej Nej
Egnet til glas med glidende overgang Ja Ja Ja Kan fås som månedslinser med glidende overgang Ja
Udløbsdato: 12 måneder+ 12 måneder+ 12 måneder+ 12 måneder+ 12 måneder+
Materiale Nelfilicon A Delefilcon A (silikone hydrogel) Etafilcon A Hilafilcon B
Comfilcon A (silikone hydrogel)
Basiskurve BC 8.7 8.5 8.5 og 9.0 09.00 8.6
Diameter DIA 14.0 14.10 14.20 14.20 14.00

FAQ

Hvilke linser er bedst?

De bedste kontaktlinser i vores test er Alcons Dailies AquaComfort Plus! Avancerede og alsidige endagslinser, der afgiver fugt når du blinker - her får både tørre, trætte, og sarte øjne kærlighed dagen lang.

Hvad er bedst endagslinser eller månedslinser?

Det er selvfølgelig forskelligt, hvad den rette løsning for hvert enkelte er. Endagslinser vil typisk være den bedste løsning for de fleste, da de er både hygiejniske og super nemme at benytte.

Hvad er døgnlinse?

En døgnlinse er en kontaktlinse du kan have i både nat og dag. De findes typisk som enten 14-dagslinser eller månedslinser.

Er hårde kontaktlinser dårligere end bløde kontaktlinser?

Hårde linser er ikke nødvendigvis dårligere end bløde linser. Medmindre du har større grad af synsfejl, vil bløde linser oftest være det mest oplagte valg, da de generelt er nemmere at anvende.