Bedste massagepistol 2021 – hvilken skal du gå efter?

1
MikaMax Muscle Massager Gun

Let eller kraftfuld massage? Du får simpelthen det hele serveret med denne alsidige massage gun fra MikaMax. Med 6 forskellige intensitetsniveauer og 4 tilbehørsdele giver denne stilede super gun dig en effektiv og målrettet massage uanset hvor og hvornår du har brug for det!  Derfor skal du vælge MikaMax Muscle Massager Gun Det er stort set lige meget hvor du har ondt eller er øm, for denne Muscle Massager Gun fra MikaMax kommer dig til…

Læs mere →
TESTVINDER
 PrisBilligst hos 
MikaMax Muscle Massager Gun
CDON DK
Gear 4U Massage Gun MG2020
Ikke på lager
Electric Muscle Massager with 4 Massage Heads
CDON DK
Aeroz MG-1000 Massagepistol
10-4
Musclepain Massagepistol
Ikke på lager
Painhunter Massagepistol
Ikke på lager

En massagepistol? Jo, den er skam god nok; en pistol, du kan massere med! Måske er du allerede bekendt med diverse modeller og ved lidt om forskellige massagehoveder og intensitetsindstillinger, hvordan de virker og hvorfor – eller måske ved du absolut intet og undrer dig lidt over, hvorfor der overhovedet findes massagepistoler. 

Vi kan så fortælle dig, at det er der flere gode grunde til, og skulle du tilfældigvis være nysgerrig på, hvordan du finder den bedste massagepistol, ja så har du klikket dig ind på den rette side! 

Vi har nemlig udvalgt 6 af de mest effektive massagepistoler, du kan få fingrene i lige nu, og vi gennemgår dem her, så du er godt klædt på til dit næste pistol-køb. Derudover fortæller vi dig også lidt om, hvad en massagepistol er for et værktøj og hvordan du får det bedste ud af den. Så læn dig tilbage med en god kop kaffe og læs med!

MikaMax Muscle Massager Gun – Bedste massagepistol

Let eller kraftfuld massage? Du får simpelthen det hele serveret med denne alsidige massage gun fra MikaMax. Med 6 forskellige intensitetsniveauer og 4 tilbehørsdele giver denne stilede super gun dig en effektiv og målrettet massage uanset hvor og hvornår du har brug for det! 

Derfor skal du vælge MikaMax Muscle Massager Gun

Det er stort set lige meget hvor du har ondt eller er øm, for denne Muscle Massager Gun fra MikaMax kommer dig til undsætning hurtigere end du kan nå at lede efter en god massageterapeut på nettet. De 4 forskellige massagehoveder er nemme at udskifte og sørger hver især for at lindre både ømhed og smerter på steder, der kan være svære at nå uden at skulle se en professionel massør. 

Apparatet her opererer desuden med mellem 1200 og 3300 slag i minuttet, så ømme muskler kan få en let afspænding mens de mere hårdføre, som virkelig trænger til en håndfast omgang, kan få en dyb massage så hatten passer. De forskellige hastigheder justeres desuden nemt med et enkelt klik på bagsiden af pistolhovedet, hvor en lysende indikator vil vise dig, hvor høj hastighed du er på – smart! Derudover brummer denne håndholdte massagepistol effektivt i op til 3 timer når den er fuldt opladet, og er i det hele taget en uundværlig massage gun til dig, som holder af intens træning og har brug for et redskab, der både kan lindre smerter og give en grundig dybdegående massage.

Det kan vi lide:
  • Ledningsfri og genopladelig – tag den med dig på farten
  • Denne massagepistol er produceret i BPA-frit materiale
  • Let i vægt og designet med et ergonomisk håndtag – nem at betjene
  • Super god til prisen – denne massagepistol kan erhverves uden at vælte budgettet

Det skal du være opmærksom på:

  • Ingen!

Gear 4U Massage Gun MG2020 – Bedste til hele kroppen

Det kan godt være, at navnet på denne gun lyder lidt som et stykke sexlegetøj, men det er faktisk en massagepistol, og den vil levere upåklagelige resultater til dig, som trænger til en effektiv massage uden så meget ståhej. 

Derfor skal du vælge Gear 4U Massage Gun MG2020

Med hele 30 forskellige intensitetsniveauer får du her en massagepistol med mange valgmuligheder, så du kan målrette massagen uanset hvor på kroppen du har brug for det. Apparatet her går effektivt fra den blideste og mest afslappende behandling til en langt mere intens og dybdegående massage. 

Denne Gear 4U Massage Gun kan altså både lindre smerter, øge blodcirkulationen, og løsne op på dine fastlåste muskler – og det kan den gøre i op til 2 timer ad gangen inden den må en tur til opladning. 

De 4 medfølgende massagehoveder er desuden lige så nemme at udskifte som det er at ændre indstillinger undervejs, så du er her garanteret et massageapparat, der er super brugervenligt, og som gør et godt stykke arbejde for dine trætte muskler. Derudover medfølger en smart opbevaringstaske, så du har alting samlet på ét sted og ligeledes nemt kan tage din massage gun med på farten.

Det kan vi lide:
  • Ergonomisk håndtag – behagelig og let at holde
  • Digitalt touch-display gør det nemt at justere indstillingerne
  • Har en tænd/sluk funktion

Det skal du være opmærksom på:

  • Denne massage gun ligner en billig udgave af en boremaskine, så hvis du går op i et stilrent design vil denne model nok ikke passe så godt ind i din samling derhjemme

Electric Muscle Massager with 4 Massage Heads – Bedste til myoser og knuder

Døjer du med myoser og knuder her og der som du aldrig rigtig får taget dig sammen til at gøre noget ved, fordi en tur til massøren er både dyrt og tidskrævende? Så er denne simple men funktionelle Electric Muscle massagepistol som skabt til dig!

Derfor skal du vælge Electric Muscle Massager

Vil du have en god omgang massage bag hjemmets fire vægge, er denne Muscle Massager gun løsningen til dig! Det er en kompakt massagepistol, der vejer mindre end de fleste men som stadig er lige så effektiv som sine lidt større modstykker. Den brummer og vibrerer let og behændigt derud af i op til 3 timer og vil på ingen tid befri dig for ømme og anspændte muskler. Med en intensitetsskala på mellem 3200 og 3600 slag i minuttet skal man altså ikke undervurdere denne lille sag af en Muscle Gun, der virkelig formår at give en stabil og pulserende massage uanset hvor på kroppen du behøver det.

Den høje intensitetsskala kombineret med de 4 forskellige massagehoveder gør, at du kan tilpasse massagen særligt effektivt til at få løsnet den hårde knude i skulderen som bare altid har generet dig, og samtidigt kan du få afspændt de forskellige muskelgrupper, du altid har brugt men aldrig har taget dig af. 

Om du dyrker sport eller ej – her har vi altså fat i en lækker massage gun til hjemmebrug, som kan give dig en dyb og intens massage, der med en afslappende effekt får løsnet op for selv de mest sammenknyttede myoser. 

Det kan vi lide:
  • Støjsvag massagepistol – den kører på 45-55db
  • Indbygget kølesystem så apparatet ikke ophedes under brug i længere tid
  • Smart-teknologisk og ergonomisk design, der minimerer udvendige vibrationer mens du bruger den
  • Skridsikkert greb – denne massagepistol taber du ikke på gulvet!
  • Dette er en super let massagepistol – den vejer kun 500 gram

Det skal du være opmærksom på:

  • De forskellige massagehoveder til denne pistol har en tendens til at være en smule skrøbelige
  • Har du meget stærke muskelsmerter er denne massagepistol ikke effektiv

Aeroz MG-1000 Massagepistol – Bedste til at afspænde og løsne op

Døjer du med de klassiske hverdagsspændinger i nakken og skuldrene fordi du ofte sporter nogle knap så sunde siddepositioner foran computeren? Så er denne Aeroz MG-1000 massage gun gaven du har ventet på.

Derfor skal du vælge Aeroz MG-1000

Giv dig selv en alletiders og effektiv massage med denne minigun fra Aeroz. 

Hvad enten du har brug for en afslappende massage eller en mere dybdegående en af slagsen, så er du godt dækket ind med denne super nemme og enkle massagepistol. Den er – trods den billige pris – udstyret med det klassiske massagepistol-sæt bestående af 4 forskellige massagehoveder, og med ligeledes alsidige intensitetsindstillinger rangerende fra 1100- til 3300 slag i minuttet fordelt på 6 forskellige niveauer. 

Det er en effektiv massagepistol, der med sine forskellige hastigheder lindrer smerter fra top til tå – du skal såmænd bare klikke et passende mundstykke på apparatet og gå i gang. 

Har du fastlåste og stive muskler, som virkelig trænger til en omgang dyb massage for at blive løsnet op, kan du med ro og mag lade denne Aeroz MG-1000 model gøre arbejdet. 

Derudover er den med sin lave intensitetsindstilling også perfekt til at give en dejligt blid og afslappende massage. Træner du jævnligt er den ligeledes rigtig god til at afspænde og forebygge ømme muskler, og samtidigt hjælper den med at øge blodcirkulationen – ikke værst!

Det kan vi lide:
  • God til prisen – dette er en billig massagepistol
  • Enkel og nem at bruge
  • Dette er en let og kompakt massagepistol, som er nem at have med på farten

Det skal du være opmærksom på:

  • Døjer du særligt med ledsmerter er denne massage gun ikke den bedste for dig

Musclepain Massagepistol – Bedste til dybdegående massage

Har du brug for at pleje muskel- og ledsmerter efter træningen uden at skulle arrangere en tid hos massøren? Og skal det samtidigt være med et anerkendt og effektivt redskab, der også bruges af professionelle? Ja så skal du kigge nærmere på denne hypermoderne massagepistol fra Musclepain!

Derfor skal du vælge Musclepain Massagepistol

Med dette stilrene og ikke mindst effektive massage-design fra Musclepain, kan du både stimulere blodcirkulationen, lindre smerter og give dig selv en dybdegående massage uden at få ondt i armen. Denne massagepistol vejer nemlig kun 800 gram, og er derfor super nem at nå rundt omkring med. Det er en alsidig og stærk massagepistol, der med sin kombination af 6 forskellige massagehoveder og 10 forskellige intensitetsniveauer, kan tilpasses efter rigtigt mange forskellige behov og muskelgrupper. 

Massagepistolen her er desuden udstyret med et lysende touch-display, så du nemt kan skifte indstillinger mens du er i gang. De 6 tilbehørsdele er nemme at udskifte og er desuden lige så gode til at varme dine muskler op inden træning, som de er til at lindre og afspænde dem efter. Med op til 3200 slag i minuttet er denne skandinavisk-designede viking altså et godt bud på en særdeles effektiv massagepistol til den ivrige sportsudøver, som træner ofte og i længere tid ad gangen. Den har oven i købet en imponerende driftstid på op til 5 timer ved en fuld opladning. Skulle du være i tvivl om kvaliteten så kan vi fortælle dig, at den også bruges af atleter fra det danske kvindelandshold i håndbold – så her er altså tale om en massagepistol i absolut topklasse! 

Det kan vi lide:
  • Udviklet og testet i samarbejde med danske fysioterapeuter
  • Støjsvag motor på 30-45db
  • Smart rejsetaske/opbevaringsetui medfølger så du har styr på sagerne, hvad enten du er hjemme eller på farten
  • Ergonomisk design gør den let at holde og nem at betjene

Det skal du være opmærksom på:

  • Denne massagepistol ligger i den lidt dyrere ende af prisskalaen

Painhunter Massagepistol – Bedste til ømme muskler

Med et navn som Painhunter burde der ikke være nogen tvivl om, hvad denne massagepistol kan gøre for dig. Det er et robust apparat, der opererer med op til 3200 slag i minuttet, og som nemt klarer alt fra en afslappende massage til en mere intens og dybdegående massage af forskellige muskelgrupper; du er på alle måder godt dækket ind med denne Painhunter gun!

Derfor skal du vælge Painhunter Massagepistol

Som taget ud af en James Bond film, er denne massagepistol (heldigvis) lige så effektiv som sit sofistikerede agent 007 udseende. Døjer du med spændte og ømme muskler for eksempel fordi du sidder forkert i stolen på jobbet, er dette flotte massageapparat en idéel løsning til dig. Det er en virkelig god allround massagepistol, der kan give en afslappende massage så dine muskler løsnes op, samtidig med, at den kan give dig en kraftfuld og dybdegående massage, hvis du døjer med mere hårde knuder og smerter. Har du hold i nakken, er den ligeledes din ven i nøden.

Denne Painhunter massage gun vibrerer og hopper stødt derud af i op til 4 timer inden den skal en tur i strømstikket, og så er den super nem og ligetil at bruge. Der medfølger 4 forskellige massagehoveder og den har derudover hele 20 forskellige intensitetsindstillinger, så du er garanteret en effektiv behandling uanset om det er myoser, ledsmerter eller ømme lægmuskler du vil blive kvit med. Denne massage gun er i det hele taget sådan et slags værktøj, der er godt at have liggende, så du altid kan få en god omgang massage uden at skulle arrangere dit og dat og betale i dyre domme for at få løsnet musklerne op. 

Det kan vi lide:
  • Let og ergonomisk design – nem at betjene
  • Særligt god til ømme skuldre
  • Praktisk opbevaringstaske med plads til alle dele medfølger
  • God til prisen

Det skal du være opmærksom på:

  • Døjer du kun med lettere ømme muskler og ‘hverdagsspændinger’ er denne massagepistol måske lige avanceret nok til dig

Sådan vælger du den bedste massagepistol

Hvad enten du er typen, som træner ofte, udøver sport på professionelt plan, eller døjer med spændinger, fordi du belaster forskellige muskelgrupper ubevidst i din hverdag, så kan en massagepistol være en god makker at have derhjemme.

Vi vil i det følgende fokusere på dig, som måske ikke lige helt kender til massagepistolens mange fordele, så du kan ride med på bølgen og få bedre styr på, hvordan du vælger den rette massagepistol til dine behov. Men først:

Hvad er en massagepistol og hvordan fungerer den?

Ja, hvad er en massagepistol egentlig for en opfindelse?

En massagepistol er et elektrisk værktøj, som med forskellige styrker, alt efter indstilling, laver ultra-hurtige, korte og gentagne ‘trykbevægelser’, der virker som små stød når apparatet holdes mod kroppen. Musklerne påvirkes på den måde ligesom de gør hos en massør.

Denne form for massage med en massagepistol kaldes i fagtermer for percussions-terapi.

Flere massører har tilføjet massagepistolen til deres behandlinger, da den kan give en meget nøjagtig og dybdegående massage på særligt udsatte steder – for eksempel hos sportsatleter og folk, der dyrker ekstrem muskelsport. Det som denne percussions-terapi i praksis gør, er at den løsner bindevævet omkring musklerne og på den måde gør det mere smidigt. Derudover er en massagepistol et fremragende værktøj til brug efter sportsskader og generel restituering af musklerne, da den med sine hurtige tryk, også øger blodcirkulationen.

Hvad er godt at kigge efter når du skal vælge en massagepistol?

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at der findes forskellige massagepistoler til lige så forskellige behov, og at den bedste massagepistol til den ivrige sportsudøver ikke nødvendigvis er den bedste til typen, som har brug for en afspænding af nakken efter en lang dag på kontoret. Derfor er der lige et par ting, du bør have in mente inden du spurter afsted efter din næste massage gun.

Du kan blandt andet overveje, hvor ofte du har behov for en omgang hjemmemassage, og hvilke muskelgrupper det drejer sig om. Dertil kommer, hvor alvorlige dine spændinger, knuder og ømme muskler er, og hvilke intensitetsniveauer (slag i minuttet) du har brug for, at din massagepistol skal kunne indstilles til. Og ja, det kan godt være lidt svært at overskue, så derfor vil vi i det følgende forsøge at give dig et samlet overblik over nogle parametre, som altid er gode at have med i overvejelserne inden du tilslutter dig klubben af glade massagepistol-ejere.

Derudover kan vi tilføje, at medmindre du udøver sport på højt plan eller træner flere gange om ugen, kan du som udgangspunkt sagtens nøjes med en standard massagepistol, der er simpel og enkel i sit design, og som ligger i den lavere ende af prisskalaen.

Design og brugervenlighed

Fordi en massagepistol er et håndholdt apparat er det ret vigtigt, hvordan den er designet; om den ligger godt i hånden, om den er nem at skifte indstillinger på, hvor holdbart et materiale den er lavet i, og så videre.

Vi anbefaler, at du til enhver tid sørger for at kigge efter et design med et godt ergonomisk håndtag med et skridsikkert greb, og hvis det er muligt – ét, som minimerer udvendige vibrationer, så den er lettere for dig at håndtere uden at du skal bruge ekstra håndkraft bare på at holde den. Særligt, hvis du har brug for en intens behandling, hvor din massage gun for eksempel kører på maksimum hastighed, er det altså essentielt at den er udstyret med et godt og solidt greb.

Størrelse og vægt

Skal din massage gun udelukkende være til brug derhjemme, eller skal det være en lille og let model, som er nem at have med rundt? Mens vægten naturligvis er vigtig for hvor let den er at holde og i hvor lang tid du kan blive ved uden at få trætte håndled og arme, er det skam også godt at have in mente, hvis du planlægger at suse rundt til forskellige steder med din massagepistol i tasken. Det samme gælder størrelsen. Her vil det selvfølgelig også være noget nemmere at have en lille fiks model, som ikke fylder for meget.

Du bør i øvrigt være opmærksom på, at størrelse og vægt ikke altid hænger sammen (det afhænger af de materialer, som pistolen er lavet af). Så en massagepistol som du udelukkende vil anvende derhjemme, kan altså sagtens være af en større model, og samtidigt være let og nem at nå omkring med når du masserer.

Slag i minuttet

Massagepistolens effektivitet i form af slag i minuttet vil i de fleste tilfælde være beskrevet som RPM – “revolutions per minute”. Hvor mange slag i minuttet en massagepistol kan skyde, har en helt essentiel betydning for, hvor intens en massage den kan give, og hvordan den mere generelt kan behandle forskellige muskelgrupper. Har du for eksempel behov for en virkelig hård massage, skal din gun gerne kunne slå med minimum 3100 slag i minuttet.

De fleste massage guns på markedet kører mellem 1200 og 3300 slag i minuttet, og med et gennemsnitligt antal intensitetsniveauer på omkring de 6. En god allround massagepistol, der er effektiv og alsidig nok til at behandle alle muskelgrupper, vil typisk have disse specifikationer.

Batteritid

Der er ikke noget værre end at være godt i gang med noget, og så stopper festen bare lige pludselig uden advarsel. Det samme gælder naturligvis når du er i gang med din yndlings massage gun – den skal gerne kunne holde i et optimalt tidsrum.

Mens nogle apparater stærkt og stødt kan skyde derudaf i op til hele 4 – 5 timer ad gangen, vil vi dog mene, at en god normal driftstid på en massagepistol sagtens kan være på omkring de 3 timer. 2 timers massage vil typisk være mere end nok for de fleste. Derudover vil det med en driftstid på de 2 – 3 timer oftest heller ikke være nødvendigt at oplade massagepistolen efter hvert brug.

Hvorfor er det godt at bruge en massagepistol?

Der er helt klart en række fordele ved at bruge en massagepistol, og er du ikke bekendt med disse, kan du blive her på siden og blive (endnu) klogere ved at læse videre nedenfor!

Restitution af muskelmassen

En massagepistol masserer og blødgør med sine små hurtige slag muskelfibrene, og får dem til at afspænde og slappe af. På den måde sørger den også for, at musklerne restituerer og ‘kommer sig’ hurtigere end de ville gøre ved normal udstrækning.

En af grundene til, at flere professionelle massører anvender en massagepistol i deres behandlinger er ganske enkelt, at de med sådan en effektivt og hurtigt kan komme helt dybt ned i muskelfibrene og det omkringliggende område. Derudover er der skånsomheden – de fleste ved, hvor smertefuldt det kan være, at få løsnet op i anspændte muskler, og hvor lang tid 1 minut kan føles som når det for alvor gør ondt.

En massagepistol får seancen overstået noget hurtigere og ofte med mindre smerte forbundet.

Behandling af arvæv

Vidste du, at en massagepistol kan være super effektiv til at blødgøre arvæv og dermed reducere arrets synlighed? Fordi en massagepistol kan give en virkelig dyb massage, som løsner væv og fibre og øger blodcirkulationen, vil den derfor også være god til at give ar, som for eksempel operationsar, en mere blød og jævn overflade.

Myoser og knuder

Knuder og myoser er uundgåelige og vi har dem alle i større eller mindre grad. Myoser er en slags muskelinfiltrationer, som ikke ligger dybt i muskelvævet, hvorfor de ofte nemt kan mærkes og lokaliseres. De sidder hos størstedelen af os omkring skuldrene, i nakken, i øverste del af ryggen og i ballerne.

Det er her at en massagepistol er handy at have ved hånden! Den er virkelig (og vi mener, VIRKELIG) effektiv til at få skudt ned og ind i de små hårdknuder, så de løsnes og musklerne afspændes totalt.

Døjer du med anspændthed og smerter fordi du dagligt sidder i samme position eller bruger samme bevægelser i flere timer ad gangen, er en omgang med en massage gun altså helt genial til at befri dig for spændinger og hovedpine. Det behøver ikke tage lang tid eller involvere de større forberedelser; gør det mens du ser TV eller indkorporér det som en del af din aftenrutine inden sengetid – så er du også sikret en ekstra god nats søvn.

Øget blodgennemstrømning

Hvad enten det er en grundig massage eller en lettere en af slagsen som dig og din massage gun vil i gang med, så kan du være sikker på, at din blodcirkulation vil blive godt stimuleret.

De mange hurtige vibrationer og slag som massagepistolen giver, sætter nemlig gang i blodomløbet, fordi apparatet – ligesom ved en normal massage – opvarmer musklerne, som så igen sætter gang i selve blodgennemstrømningen. Det betyder, at blodet hurtigere når ud til de forskellige områder, du masserer, og som så yderligere sørger for frisk ilt til led og muskler.

Hvordan bruger man en massagepistol?

Det er svært at gå galt i byen med en massagepistol, da de som udgangspunkt alle er relativt ukomplicerede at betjene. Vi har nu alligevel valgt at gøre det lidt nemmere for dig med nedenstående trin-for-trin guide, så du trygt og sikkert kan kaste dig ud i dit næste massage gun eventyr.

Sådan bruger du en massagepistol – en trin-for-trin guide

  • Sørg for at det påsatte massagehoved er klikket ordentligt på og sidder fast
  • Tænd for pistolen og lad den summe og brumme lidt indtil den har nået de korrekte hastighedsomdrejninger. Start altid mildt ud med laveste indstilling – særligt hvis du er nybegynder og/eller at dine muskler ikke har været under en massagepistol i et stykke tid
  • Start med forsigtigt at lade pistolen ‘nusse’ musklerne og brug god tid på at vænne dig til følelsen. På den måde kan du også bedre vurdere, hvor hurtige slag dine muskler kan tolerere. Du skal for alt i verden undgå at trykke pistolen hårdt ind på kroppen
  • Før nænsomt pistolen over de områder du vil behandle; du kan nu lægge en smule (meget lidt!) tryk på og bevæge pistolen i langsomme og glidende bevægelser. Husk som udgangspunkt, at du skal du lade pistolen gøre arbejdet – du skal bare holde den over dine muskler
  • Slap af mens du bruger massagepistolen. Træk vejret dybt ind og ud mens du bevæger pistolen over musklerne. Støder du på myoser og andre særligt ømme steder, kan du lade pistolen hvile på det ømme sted i et øjeblik, men uden at trykke hårdere – igen skal du her lade pistolen gøre sit arbejde

De forskellige massagehoveder/mundstykker

Men hvad så med alle de forskellige massagehoveder, der følger med til en massagepistol?

Fortvivl ej, også her kommer vi dig til undsætning med en lille gennemgang af de forskellige mundstykker og deres virken.

De fleste massagepistoler har som standard 4 forskellige mundstykker, og mellem 6 og 10 intensitetsniveauer, der i kombination med hinanden kan målrettes til forskellige muskelgrupper og behov. Vi gennemgår her de 4 mest anvendte mundstykker.

Rundt mundstykke

Stort set alle massagepistoler kommer med et rundt boldformet mundstykke.

Dette runde mundstykke, som typisk er lavet af hårdt skum, kan anvendes på hele kroppen og er således god til allround brug. Fordi dette mundstykke er stort og rundt, og derfor en smule mildere, er det ligeledes godt at starte ud med, hvis du er ny i massagepistols-faget.

Derudover er det runde mundstykke rigtig godt til at opvarme musklerne før du skal i gang med en lidt mere intens omgang træning eller løb.

Kugleformet mundstykke

Et kugleformet mundstykke er af udseende på mange måder en miniversion af det runde mundstykke. I modsætning til det runde mundstykke, er dette kugleformede stykke dog oftest noget hårdere, dels fordi det er mindre og dels fordi det er formet af plastik. Det kan massere intenst og hårdt, og du bør derfor altid anvende dette mundstykke på et lavt intensitetsniveau. Det er i øvrigt særligt godt til håndflader og fødder, eller hvis du har meget lokale smerter, der har brug for en meget dybdegående massage.

Gaffel mundstykke

Det gaffelformede mundstykke virker gennem dets to spidser, og kan derfor massere på begge sider af en muskel. For eksempel er gaflen god at bruge på armen eller på ryggen (langs rygsøjlen), og på dine lægmuskler. Det gaffelformerede mundstykke er ligeledes godt til at få afspændt skuldre såvel som partiet mellem hals og skulderblade.

Fladt mundstykke

Det flade mundstykke er det, du skal anvende når det drejer sig om større muskelgrupper eller områder af kroppen – for eksempel baller og lår. Dette flade mundstykke kan give et ret kraftigt tryk selv ved et lavere intensitetsniveau, så ligesom med det kugleformede mundstykke, er det en god idé at starte blidt ud.

Hvornår bør du ikke bruge en massagepistol?

Generelt er der absolut ingen fare ved at anvende en massagepistol forudsat at du bruger den som anvist og IKKE bruger den under bruseren eller i nærheden af vand.

Der er dog lige et par tilfælde, hvor du ikke bør anvende den, som for eksempel hvis du er gravid (lad her en professionel massør gøre arbejdet i stedet) eller hvis du er syg og har feber. Har du åreknuder skal du også undgå alle typer af massagepistoler, da de slag som pistolen afgiver ganske enkelt kan få dine åreknuder til at springe.

Det samme gælder, hvis du har skadet dine muskler – for eksempel ved en fibersprængning – da de kraftige slag fra en massagepistol mest af alt kun vil gøre ondt værre.

Folk, som døjer med for meget væske i deres kropsvæv (ødem) bør også holde sig fra massagspistoler. Mens det i nogle tilfælde faktisk kan hjælpe at få en massage, hvis du lider af ødem, er det ikke noget du selv skal eksperimentere med. Søg i stedet råd hos din læge, som vil kunne fortælle dig, hvilke eventuelle massage muligheder du har.

FAQ

Hvilken massage pistol er bedst i test?

Den bedste massage pistol og en klar vinder i vores test er MikaMax Muscle Massager Gun! Det er en både brugervenlig, effektiv og alsidig massage gun, som du bare ikke kan gå galt i byen med.

Hvad koster en massage pistol?

I den billige ende af skalaen vil en simpel standard massage pistol koste dig omkring de 400 – 500,-kr. Skal du have en noget mere avanceret model ligger prisniveauet gerne på omkring 1200,-kr eller en smule derover.

Hvordan virker en massage pistol?

En massage pistol er et elektrisk apparat, der laver ultra-hurtige, korte og gentagne trykbevægelser, og som på den måde påvirker musklerne tilsvarende en omgang

hos massøren.

Kan en billig massage pistol være god?

En billig massage pistol kan sagtens være god! Skal du for eksempel bruge den til at afspænde nakke og skuldre, eller lindre milde smerter, så kan en billigere og simpel model snildt opfylde dit behov.