Sådan vælger du den bedste dyksav
En dyksav og den kraftfulde motor, der typisk ledsager maskinen, giver rene snit og gør det nemt at tilskære træ i alle mulige afarter til dine bygge- eller gør-det-selv-projekter.
En dyksav leveres typisk med en medfølgende føringsskinne, som gør, at den skærer helt lige snit, selvom denne type sav typisk ikke er fæstnet til et bord, ligesom man kender det fra en rundsav. Derfor vælger nogle også at kalde en dyksav for en skinnesav.
Saven er på sin vis håndholdt og føres langs et stykke træ, og det er skinnen, der sørger for, at klingen holder sin retning.
Dyksav vs rundsav
Når saven ikke sidder fast på et bord, ligesom rundsaven gør det, betyder det, at du med en dyksav har lettere ved at skære lange stykker af træ. Derfor bliver en dyksav også brugt flittigt til f.eks. at skære træ til køkkener – låger, skabe mm. En god dyksav med den rette klinge giver ganske engelskt det bedste og mest præcise snit og er den sikreste løsning, når du skal skære længere stykker.
En dyksav giver desuden en anden mobilitet og frihed, da den – modsat en rundsav – ikke sidder fast til et bord, og derfor er meget transportabel. Det betyder, at du kan tage den med rundt på byggepladser eller andre steder, hvor du har gang i projekter, fremfor at være bundet til en enkelt lokation – en følelse, man ofte kan have med en rundsav.
Den sidste fordel ved en dyksav er, at de fleste modeller har en fænomenal evne til at opsuge savsmuld, mens de kører. Dermed sviner de langt mindre end mange andre automatiske save, hvilket også åbner muligheden for at bruge dem i mindre rum og midt på stedet, hvor du er ved at renovere, fremfor at skulle være udenfor eller på et dedikeret værksted.
Når det kommer til at skære mindre stykker træ, er en rundsav dog at foretrække. Særligt hvis du skal skære hundredvis af små stykker i samme størrelse – der kan det blive besværligt med den mere håndholdte dyksav, hvorimod en rundsav her vil være super god, hurtig og effektiv.
Derfor er det – som med det meste værktøj – dit behov, der afgør, hvilken modeltype du skal vælge.
Batteri
En dyksav har traditionelt set været en maskine, der kører på ledning – primært fordi deres motorer som regel begynder på 1200 watt og op og derfor kræver meget power. Men som med så meget andet værktøj, er udviklingen i de senere år gået hen mod batteridrevne maskiner – og sådan en kan være en særdeles god investering, når det kommer til dyksave. Fraværet af en ledning gør nemlig, at du med en trådløs dyksav kan skære lige præcis de længder, du har behov for, uden at være begrænset af ledningens længde.
Ved du derfor allerede nu, at du har behov for at skære lange stykker af træ, kan det altså være en rigtig god idé at anskaffe dig en dyksav på batteri.
En ting, der er god at vide her, er, at mange værktøj-brands i dag laver serier af værktøj, som kan bruge samme batteri. Har du f.eks. en hækketrimmer og en dyksav fra samme producent, er der en sandsynlighed for, at de kan bruge samme batteri. Dette vil fremgå af manualen, men det er en faktor, som er en god idé at undersøge, før du køber en ny dyksav. Har du f.eks. meget værktøj fra DeWalt, kan du med fordel se efter, om din næste dyksav kommer fra DeWalt og har mulighed for at anvende batteri fra andre produkter. På den måde får du enten et ekstra batteri eller slipper for at skulle købe et nyt, hvis det ikke følger med dyksaven.
Den bløde opstart
At blød sart skulle være vigtigt, kan måske virke mystisk, når vi taler om store, kraftige værktøjer, der skal skære gennem tykke stykker træ. Men det handler ganske enkelt om, at du med en maskine, der har denne funktion (hvilket oftest vil være nævnt af producenten), undgår den rekyl-effekt, der ellers kan opstå, når du starter den.
Netop fordi en dyksav er så kraftigt et værktøj, kan du opleve, at den ‘skyder tilbage’, når den tændes. Eftersom formålet med saven som regel er at levere præcisionsarbejde, er dette uhensigtsmæssigt, da det kan slå klingen ud af kurs og resultere i unøjagtige eller skæve snit.
Med blød opstart drosler maskinen ned for noget af kraften i begyndelsen, og således holder den sig stabil, så du undgår at blive skubbet ud af kurs.
Søger du en maskine, der kan levere så præcist et resultat som muligt, bør du derfor kigge efter en, der er markedsført med ‘blød start’ eller noget lignende.
Elektrisk bremse
Et elektrisk bremse-system er først og fremmest en sikkerheds-egenskab. Den fungerer typisk sådan, at maskinen holdes i gang, ved at du holder en knap nede, og så snart, du slipper den, stopper maskinen. Dette har f.eks. Makitas SP6000 model, men også mange andre. På den måde undgår du, at maskinen løber løbsk, og du ved et uheld mister kontrollen over den.
Kig efter denne egenskab, hvis du vil have en så sikker arbejdsgang som muligt.
Variabel hastighed
Dette er værd at kigge efter, hvis du skal skære i mange forskellige materialer. Variable hastighed betyder ganske enkelt, at du kan justere hastigheden på din dyksav, så du opnår den optimale ydeevne uanset om du skærer gennem smalle plader eller solidt træ. Det er nemlig materialet, der afgør, hvilken hastighed der er mest hensigtsmæssig på din dyksav.
Vægt
Du bør vælge en dyksav, som ikke er så tung, at den bliver besværlig at manøvrere og transportere rundt omkring. Èn af fordelene ved en dyksav er også, at den nemt kan pakkes ned og tages med rundt på byggepladsen eller andre steder – her er en rundsav nemlig mere stationær.
Samtidig bør din dyksav dog have en vis vægt, således at den kan ligge stabilt på det træ, du skærer i. Er den for let, kan du opleve, at den er mere tilbøjelig til at skride rundt, når du saver.
4 kg og op er som regel en optimal vægt til din dyksav.
Skæredybde
det er ikke alle dyksave, der kan skære lige dybt. Derfor bør du orientere dig grundigt, før du køber din model for at finde ud af, hvor dybt den kan skære. Og igen er det naturligvis dit personlige behov, der afgør, hvad du skal vælge: Har du brug for at skære gennem tykke, solide døre, som har masser af tværgående fibre – eller er det primært de tyndere plader?
Dette bør du gøre op med dig selv, før du foretager dit køb. En skæredybde på omkring 55 millimeter er generelt fornuftigt til de fleste opgaver.
FAQ
Hvilken dyksav er bedst i test?
Den bedste dyksav i test er Bosch GKT 55 GCE Professional, som har en høj driftseffekt og lader brugeren indstille omdrejningerne. Den kommer også med en god præcisionsskinne.
Hvad er forskellen på en dyksav og en rundsav?
En rundsav er stationær, mens en dyksav er mobil og styres af brugeren. En dyksav er velegnet til at skære længere stykker af træ.