Sådan vælger du det bedste Garmin Vivoactive
Ønsker du at investere i et aktivitetsur, men er der for mange at vælge imellem? Måske har du allerede besluttet dig for at vælge Garmin? Hvis ikke kan du læse mere om nogle af de forskellige Garmin-ure, der findes, i denne artikel og desuden læse om de mange fordele, der er ved at vælge netop et Garmin aktivitetsur.
Almindelige basis aktivitetsure tilbyder typisk de mest grundlæggende datainformationer såsom skridttæller, kalorier forbrændt og evt. søvnkvalitet eller estimeret distancemåling. De helt simple ure fra Garmin tilbyder selvfølgelig også disse basisinformationer, nogle af dem også pulsmåler og notifikationer som på et smartwatch. Herudover tilbyder Garmin mere avancerede aktivitetsture, der kan tracke aktivitet, søvn, skridt, puls, GPS, tempo, distance og meget mere.
Det er meget individuelt, hvad man har af ønsker og præferencer for, hvad ens aktivitetsur skal kunne. Herunder kan du læse mere om, hvilke overvejelser du bør gøre dig, inden du går ud og investere i et Garmin ur.
Funktioner
Det kan være svært afgøre, hvilke funktioner der er vigtige, især hvis man ikke har ejet et aktivitetsur før. Garmin aktivitetsure har forskellige funktioner alt efter serie og model. Alle urene har forskellige specifikationer, og nogle fungerer godt til hverdagens aktiviteter, hvor andre er velegnet til en lang række sportsgrene oveni også. Det er en rigtig god idé at overveje, hvad dit ur skal bruges til, og om du har nogle specielle ønsker eller præferencer til udseende og funktioner, da priserne for urene varierer alt efter, hvilken serie og model der er tale om.
I beskrivelserne af de forskellige ure, kan du læse mere om, hvad modellerne er velegnet til, og hvilke specifikationer og funktioner de er udstyret med. Som udgangspunkt er basisurene primært velegnet til hverdagsaktivitet, men man kan sagtens have dem på under sportsaktivitet. Dog vil et mere avanceret ur såsom et fra Vivoactive serien være mere velegnet til sport, da der kan foretages flere indstillinger, valgmuligheder og målinger i disse ure.
Der findes nogle forskellige Vivoactive modeller; Vivoactive 3, Vivoactive 3 Music, Vivoactive 4 og Vivoactive 4S, hvoraf de to sidstnævnte er de nyeste i serien. Vivoactive 3 og 3 Music er to yderst funktionelle sportsure, der kan glæde nærmest enhver idræts- eller motionsdyrker. 3 Music er især velegnet, hvis man dyrker aktivitet, hvor man ønsker at kunne høre musik, men gerne vil være fri for at skulle have telefonen på sig fx hvis man løber meget. Vivoactive 4 og 4S, som er de nyeste på stammen, kan det helt samme som Vivoactive 3, men har derudover enkelte opgraderinger, såsom on-screen yoga og pilates workouts, måling af iltmætning i blodet samt manuel on-screen hydration tracking, som ellers kun har været tilgængeligt i Garmin Connect app’en. Der er tale om småjusteringer fra Vivoactive 3 til 4/4S, men prisforskellen er dog betydelig. Garmin Vivoactive 3 er derfor også kåret som testvinder, da det er det bedste Vivoactive til prisen. Men dyrker man sport på højt plan, går man meget op i at have det nyeste og bedste uanset pris, eller er man vild med at dyrke yoga eller pilates skal man absolut vælge den nyeste Vivoactive 4 eller 4S.
Størrelse
Størrelsen af uret kan også have en rigtig stor betydning for mange, især hvis man har meget små håndled, kan det være enormt generende med en stor klods om armen. De små enkle ure såsom Vivofit og Vivosmart kan bæres af alle, og kan være at foretrække, hvis man ikke ønsker særlige funktioner og et decideret armbåndsur om håndleddet. Ønsker man et ur med flere funktioner, kan man blandt andet vælge imellem det stilrene Vivomove eller det ideelle sportsur Vivoactive.
Vivo serien har flere nyere modeller, der hedder fx 4 og 4S. Urene er funktionelt ens, men størrelserne varierer, så det er muligt at vælge imellem en lidt mindre model eller en større model alt efter ens håndleds størrelse. Vivo modeller, hvor der ikke findes en S model, vil typisk være en mellemting mellem de to størrelser, der er lavet senere hen.
Design
Der er selvfølgelig forskel på designet på tværs af de forskellige modeller i Vivo-serien, men der er også forskel på udseendet af Vivoactive 3 og 4/4S. Udover de 2 knapper på Vivoactive 4/4S frem for kun 1 på siden af Vivoactive 3, så er der ikke nogen betydelige forskelle i udseendet. Det nyeste Vivoactive 4/4S har et lidt “blødere” look end 3 og 3 Music. Det er derfor meget op til ens individuelle smag, hvad man bedst kan lide af design.
Fordele ved at vælge et Garmin aktivitetsur
Der er en grund til at Garmin-ure er blandt de mest populære aktivitetsure, der findes på markedet. Der er mange fordele ved at vælge Garmin, når man er på udkig efter en aktivitetsmåler til dagligdagen eller sportsaktiviteter. Foruden de mange smarte indbyggede funktioner, så fremstilles urene i høj kvalitet og elegante designs, og der medfølger en gratis app, der kan vise alt det data, man har behov for.
Ure til enhver smag og ethvert behov
Garmin har produceret en lang række forskellige serier og modeller af aktivitetsure, som alle kan opfylde forskellige behov og ønsker for, hvad det aktivitetsur man ønsker sig, skal kunne. Der findes mindre, knap så avancerede modeller, der er geniale til dagligdagens aktivitetsmålinger, og der findes modeller, der er geniale til enhver type sport. Der er rigeligt at vælge imellem til enhver smag og ethvert behov.
Garmin Connect app
En af de væsentlige fordele ved Garmin er muligheden for at benytte sig af Garmin Connect app’en. Alle Garmin-urene er kompatible med Apple og Android, og app’en fås derfor både i Appstore og Google Play. Med Connect app’en kan man følge sine personlige data, connecte med sine venner og blive motiveret til at holde sig selv i gang.
Følg detaljeret med i personlige data
På flere af Garmins aktivitetsure heriblandt Vivoactive-serien kan man se data fra den pågældende dag samt 6 dage bagud. Men det er ikke muligt at se flere detaljer end det, og her kommer netop Garmin Connect app’en ind i billedet. I denne app kan man nemlig se år tilbage i alle ens statistikker afhængigt af, hvad det pågældende ur kan tracke.
Connect med dine venner og opret udfordringer
En sjov feature man også får med Connect app’en er, at man kan connecte med venner og bekendte, der også har Garmin Connect. Man kan dele forskellige valgfrie statistikker med hinanden samt oprette udfordringer, hvor I kan motivere og konkurrere mod hinanden.
Udfordringer kan man faktisk også deltage i med andre end ens forbindelser. Man kan oprette forskellige ugentlige eller månedlige udfordringer i blandt andet skridt, løb eller cykling. Er man konkurrencemenneske eller har brug for noget at gå efter, kan disse udfordringer være meget motiverende til at holde sig igang.
Optjen badges for motivation
Når man er aktiv bruger af sit Garmin aktivitetsur og sin Garmin Connect app, kan man optjene forskellige badges for aktiviteter og mål, man udføre og når. Man kan blandt andet få badges for at nå sine mål, for at registrere en aktivitet tidligt eller sent på døgnet eller for at gå 15.000, 20.000 eller 25.000 skridt på én dag. Man kan få et overblik over, hvilke badges man har optjent samt, hvilke der er ledige, så man kan stræbe efter at nå nogle forskellige mål og optjene præmier, når man når dem.
Synkronisér med bl.a. MyFitnessPal og Strava
Vil man gerne have helt styr på træning, kalorieindtag og -forbrænding, er der endnu en bonus ved Connect app’en. Man kan nemlig synkronisere med andre app’s heriblandt MyFitnessPal og Strava, så man kan få det fulde overblik og sikre sig ikke at få for mange kalorier eller modsat, at man får nok i forhold til, hvad man forbrænder i løbet af dagen.
Vælg mellem træningsplaner eller opret dine egne
Ønsker man inspiration eller generelt hjælp til aktiviteter og træning, ligger der gratis træningsplaner inde i Garmin Connect, som man kan følge. Det er også muligt at oprette sine egne, så man har en plan at følge og et mål at gå efter. Det kan være en stor motivationsfaktor for mange, der ellers ikke kan finde motivationen til at komme af sted.
Kvalitet og holdbarhed
Garmin er foruden mange funktioner også især kendt for kvalitetsure, der har lang holdbarhed. Der er fokus på, at designet på urene kan kunne holde til dagligdagens aktiviteter og urene, der fungerer som sportsure er designet til at kunne holde til mange forskellige sportsgrene, så man ikke behøver at være nervøs, når man har uret på, imens man træner.
Gode grunde til at investere i et aktivitetsur
Et aktivitetsur kan være en fordelagtig investering, hvis man gerne vil have et bedre indblik i sin generelle sundhed og få hjælp til at forbedre ens træningspræstationer og generelle aktivitetsniveau. Garmin aktivitetsure er meget populære, men der findes også andre udbydere. Læs mere i vores test af aktivitetsure generelt. Selvom det ikke er alle aktivitetsure, der er udstyret med de samme teknologier, så kan man godt forvente at få følgende ud af at benytte et aktivitetsur:
Track og nå realistiske målsætninger
Vil man gerne sætte nogle mål, så man sikrer sig et stabilt aktivitetsniveau, så kan dette være svært uden helt at have noget, der kan måle, om man opnår det, man ønsker. Med et aktivitetsur kan man sætte sine egne mål, og nogle kan faktisk sætte og udvikle dine mål for dig helt automatisk. Ofte kan man sætte et skridtmål, intensitetsmål, et etagemål og et kaloriemål alt afhængigt af, hvor man ønsker at sætte sit fokus, og hvilke funktioner ens udvalgte ur har indbygget. Det er meget nemmere med tal og statistikker at regne frem til, hvad der er realistisk for dig og med al data samlet, kan man følge med i ens generelle sundhed. Med et aktivitetsur man er iført 24/7 kan man nemmere få et indblik i, hvor man måske kan optimere og forbedre sig for sin egen skyld.
Bliv motiveret og konkurrér mod dig selv eller andre
Det er ikke altid motivationen for lange gåture, en løbetur eller en tur i træningscentret er til stede, men når man altid kan følge med i sine daglige resultater og ens eventuelle inaktivitet, kan man blive motiveret til at gøre noget ved det, fordi det kommer til at stå sort på hvidt, både med det man opnår, men også hvis man har været sofakartoffel lidt for længe. Helt generelt vil motivationen for at holde sig igang stige, når man er iført et aktivitetsur, da man kan følge sin personlige udvikling og vælger man et Garmin kan man desuden i appen blive belønnet med små badges, der anerkender, når man har gjort det godt.
Hold øje med din generelle sundhed og få en bedre hverdag
Det er efterhånden meget velkendt, at et generelt godt helbred vil give en bedre følelse i kroppen, man vil føle, man har mere energi og overskud, og hverdagens gøremål kan blive en leg, når man er tilpas i kroppen. Med et aktivitetsur kan man følge med i søvnrytme og -kvalitet og med en pulsmåler kan stressniveauet også måles. Disse målinger kan give en indikation på, hvor godt ens nattesøvn egentlig er samt om man er inde i en stresset periode, hvor man bør sørge for at sætte tempoet lidt ned. På den måde kan man i opløbet holde øje med sine vaner og gøre noget ved dem, der kan påvirke os negativt som fx mangel på søvn over en længere periode.
Find det bedste Garmin Vivoactive 3 tilbud
Prisen på et Garmin Vivoactive 3 aktivitetsur kan variere alt afhængig af, hvilken hjemmeside man kigger på. Dertil kan der indimellem være forskellige tilbud på de webshops, der udbyder uret, og det kan absolut betale sig at tjekke flere forhandlere og eventuelt afvente i en overskuelig tid for at se, om der skulle dukke et godt tilbud op. Der er ofte tilbud på aktivitetsure på de forskellige websites, så hvis man væbner sig med en lille smule tålmodighed, er der også gode penge at spare.
Sådan er denne Garmin vivoactive 3 test udført
Denne Garmin Vivoactive 3 test er udført på baggrund af en undersøgelse af andre kvalificerede testsiders resultater samt et indblik i forbrugeranmeldelser, ekspertudtalelser og forhandlerens egne produktbeskrivelser. Ud fra undersøgelsen har vi fundet frem til, at Garmin Vivoactive 3 udmærker sig ved at være bedst til prisen. Testen inkluderer beskrivelser af de andre Vivoactive samt andre modeller fra Garmins Vivo-serie; Vivofit, Vivosmart, Vivomove og desuden også et af urene fra Forerunner-serien. Der er inkluderet aktivitetsure til enhver smag og til forskellige behov, så der er de bedste muligheder for at finde det helt rette Garmin ud ved hjælp af testen.
FAQ
Hvilket Garmin Vivoactive 3 ur er bedst?
I denne Garmin Vivoactive test er Vivoactive 3 kåret som testvinder, fordi det er et yderst alsidigt multifunktionelt hybrid-sportsur og -smartwatch i én. Det er det bedste Vivoactive til prisen.
Hvad koster et Garmin Vivoactive 3 ur?
Prisen for et Garmin Vivoactive 3 kan variere alt efter, hvilket website man kigger på. Tjek derfor gerne prisen på flere websites, da der i nogle tilfælde kan være gode penge at spare.
Hvorfor skal jeg vælge et Garmin Vivoactive 3?
Et Garmin Vivoactive 3 er et yderst funktionelt sportsur, der kan bruges til alle typer sport. Det er vandtæt og fungerer både som smartwatch i hverdagen og som aktivitetstracker ved sportsudøvelse.