Forskellen på en benzindreven, ledningsdreven og batteridreven græstrimmer
Du kan vælge mellem tre varianter af græstrimmere: batteri-, benzin- eller ledningsdreven. De kan alle få bugt med uønsket bevoksning i haven, så det er helt op til dig selv, hvilken af varianterne du foretrækker. Der er dog naturligvis fordele og ulemper ved alle tre drivmidler, og derfor har vi i dette afsnit skrevet en lille guide til forskellen på modellerne. På den måde får du lettere ved at finde frem til den rette model for dig.
Benzindreven græstrimmer
En benzindreven græstrimmer er ideel at benytte, når man ønsker at komme særlig genstridig bevoksning til livs, uanset om dette gælder græs eller ukrudt. Al slags bevoksning, der står højt og tæt på et større areal, kan være problematisk at fjerne med akku- eller ledningsdrevne modeller, da de sjældent er helt så kraftige som en benzindreven variant. Fordelen ved en benzindreven græstrimmer er altså, at du kan klare samtlige typer af bevoksninger i haven.
Til gengæld er denne type maskine ofte tungere end akku- og ledningsdrevne modeller, så det kræver en smule mere kraft at bære rundt på og benytte maskinen. Og så kan det naturligvis være irriterende at skulle blande brændstof, der primært er en blanding mellem benzin og olie, og påfylde det inden man kan gå i gang. Af den grund fravælger mange private husholdninger den benzindrevne model, mens den er et foretrukket valg i professionelle henseender.
Ledningsdreven græstrimmer
Den ledningsdrevne græstrimmer er ideel at benytte i mindre haver, men kan også sagtens være god til større haver, hvis du ikke har noget mod at benytte en forlængerledning. Den helt store fordel ved at benytte en græstrimmer med ledning er, at du ikke løber tør for strøm. Du skal således ikke stoppe halvvejs gennem arbejdet for at sætte batteriet til opladning eller hælde nyt brændstof på, men kan i stedet bare fortsætte til arbejdet er færdigt.
Derudover er en græstrimmer med ledning også nogle er de billigste varianter på markedet, så hvis du gerne vil spare penge på købet, kan en ledningsdreven græstrimmer være en oplagt investering. Det eneste du skal være opmærksom på er, at du altid skal have øje på ledningen, da du ellers risikerer at skære den over undervejs i arbejdet, twiste den eller falde i den. Ledningen kommer nemlig hurtigt til at ligge i vejen, når du bevæger dig rundt i haven. Og så er der selvfølgelig problemet med, at ledningen ikke altid er lang nok, hvorfor det altid er en god ide at have en udendørs forlængerledning liggende klar – især hvis du har en større have.
Batteridreven græstrimmer
Hvis du foretrækker en vis fleksibilitet, når du arbejder i haven, så kan en batteridreven græstrimmer, også kaldet en akku græstrimmer, være den rette løsning. Disse modeller sikrer en komplet bevægelsesfrihed, da de er lette i vægt og der ikke er en begrænsning i form af en ledning. Derudover findes der mange gode batteridrevne græstrimmere på markedet, så det er ikke svært at finde en model, der passer til dine behov.
Ulempen ved at benytte en batteridreven model er, at du altid skal sørge for, at batteriet er opladt. Du risikerer desuden at skulle vente i et godt stykke tid på opladning af batteriet, hvis det går dødt undervejs i arbejdet. Dette kan man dog komme uden om ved at investere i flere batterier, så ét kan ligge til opladning, mens man benytter det andet.
Akku græstrimmere er ikke de billigste på markedet, hvis man også skal købe oplader og batteri til modellen. Men har du allerede disse dele, så kan du sagtens finde relativt billige modeller. Flere forhandlere har desuden udviklet havemaskine-serier, hvor batteriet passer på tværs af maskinerne. På den måde skal du blot købe batteri og lader én gang, hvorefter du kan benytte det på tværs af maskinerne.
Anden nyttig information i denne græstrimmer test
Du sidder sikkert med flere spørgsmål til købet af din græstrimmer og dem kan du forhåbentlig blive klogere på i de nedenstående afsnit. Du kan læse om trimmeteknikker, udskiftning af nylonsnor i din græstrimmer og forskellen på en græstrimmer og en buskrydder.
Græstrimmerens trimmeteknikker
Det er muligt at vælge mellem to trimmeteknikker, når man er på jagt efter en græstrimmer: trimmeteknik med plastknive eller nylonsnor. Nogle modeller er udviklet til at kunne fungere med begge teknikker, så du kan skifte alt efter, hvad der skal fjernes i haven. Det er helt op til dig selv, hvilken type trimmeteknik du foretrækker.
Generelt er trimmeteknikken med en plastkniv oplagt til kraftig bevoksning, da den virker mere effektivt og har en højere styrke en nylonsnoren. Til gengæld sikrer nylonsnoren et mere præcist resultat. Det kan derfor være en fordel at foretage en kombination af de to metoder, så du både får bugt med større bevoksninger og opnår et præcist resultat.
Du skal gerne være opmærksom på, at både kniv og nylonsnor skal udskiftes med jævne mellemrum. Nylonsnoren kan risikere at knække og knivene kan miste deres effektivitet. Det kan derfor godt betale sig at se på disse dele, hvis du ikke føler, at din maskine lever op til forventningerne længere.
Sådan sætter / skifter man snor på en græstrimmer
Vi har netop beskrevet, hvordan nylonsnoren på din græstrimmer godt kan risikere at knække. Men hvordan får du så sat en ny snor på maskinen? Det vil vi gennemgå for dig i den nedenstående step-by-step guide, så du er forberedt til når uheldet er ude.
- Sørg for, at maskinen er slukket og ikke kun tændes (tag f.eks. batteriet ud, ledningen ud af strømstikket, fjern brændstoftanken e.l.)
- Fastspænd græstrimmerhovedet, så du kan få adgang til det roterende element
- Sørg for, at fastgøre elementet, så det ikke kan rotere
- Åben det hylster, som snoren ligger i og tag legemet ud
- Fjern den gamle snor, men sørg for, at du får klippet den nye snor i præcis samme længde inden du smider den væk
- Sno nu snoren (eller snorene, hvis der er flere) om legemet i den anviste retning i brugsvejledningen. Du skal fortsætte med at vikle snoren om legemet indtil begge ender kan fæstnes
- Sæt legemet på plads i hylsteret igen
- Løsn det roterende element, så du kan se, om snorene roterer som de skal
- Hvis alt virker som det skal, så er maskinen klar til brug
Hvad er forskellen på en buskrydder og en græstrimmer?
Det kan være lidt svært at kende forskel på en buskrydder og en græstrimmer, da de ofte benyttes til nogenlunde samme formål. Dét der adskiller de to typer af maskiner er dog deres størrelse og effektivitet. En buskrydder er nemlig større end en almindelig græstrimmer, hvilket skyldes, at den benyttes til særligt genstridigt plantevækst og store bevoksninger. Af den grund er en buskrydder også ofte tungere end en græstrimmer, hvorfor man har brug for at bære maskinen i en bæresele for at have optimal kontrol over den.
Vi må dog hellere pointere, at flere græstrimmere på markedet har en så god opbygning og effektivitet, at de i flere tilfælde godt kan benyttes til selv genstridige bevoksninger. Det kommer dog meget an på modellen. Fordelen ved at benytte en græstrimmer frem for en buskrydder er dens lave vægt, som gør den mere håndterbar for brugere i alle størrelser.
Overvejer du at investere i en buskrydder frem for en græstrimmer? I så fald vil vi anbefale dig at se nærmere på vores test af buskryddere, hvor du kan læse om de bedste modeller på markedet. Du kan bl.a. også blive klogere på, hvordan du bedst benytter din buskrydder, hvilket tilbehør du kan købe til din buskrydder og hvordan du finder det bedste buskrydder tilbud i artiklen.
LÆS OGSÅ: Vores store test af havetraktorer
Vedligeholdelse af græsplænen
Græsplænens stand afhænger af mange faktorer men en af de ting der virkelige kan udfordre både græsplæne og haveejer, er mos. Det kan være svært og genstridigt at komme til livs men ved at bruge en vertikalskærer eller græslufter som den også kaldes, kan du sikre at din græsplæne holder sig sund og mosfri.
LÆS OGSÅ: Vores store test af motorsave
Mangler du andet udstyr til din have?
Som haveejer ved man at man ikke kommer sovende til en velplejet have. Udstyret skal være i orden. Græsplænen er ikke det eneste der har brug for vedligeholdelse, dertil kommer f.eks hækken der omkranser haven. Her kan en hækkeklipper være ganske uundværlig til at trimme særligt siden ud mod fortorvet, så forbipasserende ikke bliver generet af afstikkende grene.
Min terrasse bliver jævnligt angrebet af alger og hertil bruger jeg en højtryksrenser til at fjerne de grimme pletter. Samtidig tager den også det værste ukrudt der vokser op mellem revnerne.
FAQ
Hvilken græstrimmer er bedst?
I denne test har vi kåret en Bosch AdvanvedGrassCut 36 V græstrimmer som bedst i test. Modellen udmærker sig på effektivitet, opbygning og pris. Det kan dog tænkes, at en af de andre modeller passer bedre til dine behov, så læs med og find den rette græstrimmer til dig.
Hvad kan man benytte en græstrimmer til?
Du kan benytte en græstrimmer til at trimme græsset på steder, hvor det kan være svært at komme til med græsslåmaskinen. Græstrimmeren kan også benyttes til at fjerne uønsket bevoksning ved kanter, op ad en mur, tæt på hækken o.l.
Skal jeg vælge en akku-, lednings eller benzindreven græstrimmer?
Det er helt op til dig selv, om du foretrækker en batteri-, lednings- eller benzindreven græstrimmer. Batteridrevne modeller sikrer større bevægelsesfrihed, men du løber aldrig tør for strøm med den ledningsdrevne variant. Den benzindrevne er god til svær bevoksning.