Opvaskemaskine lugter – Sådan kommer du af med dårlig lugt fra opvaskemaskinen

Det er ikke særlig lækkert at tage service fra en opvaskemaskine, der lugter dårligt, og der kan være flere grunde til at din opvaskemaskine er begyndt at lugte. I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan du kan komme den dårlige lugt til livs, samt hvordan du kan forebygge ubehagelig lugt fra din opvaskemaskine.
Af Ida BAdge
Ida

Om Ida Ida er 36 år og bor lidt uden for København med sin kæreste og tre børn. Ida er et vaskeægte madøre og elsker at nørde og eksperimentere med...

Årsager til at din opvaskemaskine lugter

Når en opvaskemaskine lugter er der ofte flere årsager til det, som kræver forskellige løsninger. Herunder:

  • Manglende rengøring
  • Rester af sæbe
  • Fejl i vandinstallationen

Manglende rengøring

Oplever du en ubehagelig lugt i opvaskemaskinen, selv om den vasker rent, kan det skyldes, at det er på tide at give den en grundig rengøring.

En opvaskemaskine har behov for at blive rengjort og holdt vedlige med jævne mellemrum. Jo mere du bruger din opvaskemaskine, jo mere vedligeholdelse kræver den.

Manglende rengøring gør, at der ophober sig snavs og fedt i maskinen, derudover vil der blive skabt kalkaflejringer, som kan være med til at skabe den dårlige lugt. Kalk slider på maskinen og danner grobund for bakteriedannelse, samt gør det lettere for snavs at lejre sig.

Sæberester

Årsagen til at opvaskemaskinen lugter kan skyldes sæberester, som sidder i maskinen og begynder at lugte. Dette kan især være tilfældet, hvis du ikke kører programmer ved en høj temperatur særlig ofte.

Fejl i installationen

Hvis du har forsøgt at afhjælpe den dårlige lugt på alle måder uden held, er det tid til at kontakte en VVS’er. Lugten kan nemlig skyldes, at der er fejl ved opvaskemaskinens installation, såsom vandlåsen eller rørføringen, eller at noget er defekt. En VVS’er kan undersøge maskinen og skille den ad, for at finde eventuelle fejl.

Sådan skal du rengøre opvaskemaskinen

Hvis du oplever dårlig lugt i din opvaskemaskine, må du i gang med en grundig rengøring af maskinen. Dette gør du først og fremmest ved at rengøre maskinen indeni.

  • Start med at rense dit filter, som befinder sig i bunden af opvaskemaskinen, og se efter madrester, som kan befinde sig i bunden af maskinen.
  • Derefter skal du rengøre tætningslisterne, som sidder rundt i siderne og toppen af maskinen. Brug en klud med varmt vand og lidt opvaskemiddel.
  • Afkalk din opvaskemaskine ved at bruge et afkalkningsmiddel. Du kan også bruge citronsyre, som hældes i sæbebeholderen, hvor du normalt sætter opvasketabs. Sæt herefter opvaskeren i gang uden service i. Vælg et program med en høj temperatur, gerne 60 grader.
  • Efter opvaskemaskinen har kørt den tomme vask, bør du tjekke og rengøre filtrene endnu engang, og køre en vask med rensemiddel uden bestik og service igen. Så sikrer du, at der ikke er noget tilbage, som kan give lugtgener.
  • Slut af med at tørre tætningslister af igen og kontroller at filteret er helt rent for fedt og snavs.

Hvis opvaskemaskinen lugter efter denne proces, kan du forsøge dig en gang til og evt. kontakte en VVS’er.

Forebyg dårlig lugt

Den bedste måde at komme dårlig lugt i opvaskemaskinen til livs er ved forebyggelse. For at undgå at opvaskemaskine lugter dårligt, er det vigtigt at holde maskinen vedlige med løbende rengøring og rens den gerne igennem en gang om måneden.

Regelmæssig rengøring

Kontroller jævnligt opvaskemaskinens filter, for at se om det trænger til en rens. Rengør filteret og listerne, samt andre steder inden i maskinen, som spulearmen og lågens inderside.

Afkalkning

Det er vigtigt at afkalke maskinen en gang imellem, og som minimum tre til fire gange om året. Det kan du gøre med afkalkningstabs eller eddike.

Vælger du at bruge eddike, kan du sætte en skål med eddike i bunden af maskinen og køre en vask uden service på minimum 55 grader.

Undgå sæberester

For at der ikke lejrer sig sæberester i opvaskemaskinen, er det en god ide at køre et vaskeprogram med en højere temperatur en gang imellem. Undlad at sætte glas ind i maskinen, når du køre dette program for at undgå glaspest.

Sæt maskinen i gang hurtigt

Hvis du ikke akkumulere så meget opvask, kan det være at det beskidte service får lov til at stå uvasket i opvaskemaskinen i lidt for lang tid. Derved kan der komme dårlig lugt, som sætter sig i maskinen, selv om der egentlig ikke er noget galt med din opvaskemaskine.

Lad derfor ikke beskidte tallerkner og bestik stå alt for lang tid i din opvaskemaskine. Alternativt kan du vaske, på et forskylleprogram, så madrester ikke skaber muggen lugt.

Få en velduftende opvaskemaskine

Hvis du vil sikre en behagelig duft, når du åbner din opvaskemaskine, kan du prøve citron-tricket.

Det går ud på, at placere en halv citron i opvaskemaskinens midterste bakke, når du sætter din maskine i gang med at vaske. Opvaskemaskinen vil således have en dejlig let citrusduft efter brug. Du kan sagtens bruge den samme citron til to-tre vaske.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor lugter opvaskemaskinen?

Dårlige lugte i maskinen skyldes ofte at vaskemaskinen trænger til at blive rengjort eller få kørt et renseprogram. Nogle gange kan det skyldes at noget er defekt inde i maskinen.

Hvordan undgår jeg dårlig luft i opvaskemaskinen?

Hold din opvaskemaskine ren og sørg for at rense diverse filtre. Kør regelmæssigt et vaskeprogram ved høj temperatur, som kan rense maskinen igennem.