Opvaskemaskine rens – Sådan rengør du din opvaskemaskine

Opvaskemaskine rens er en essentiel del af at vedligeholde din opvaskemaskine og få en ren opvask hver gang. Selvom der kører både vand og sæbe igennem systemet når vaskeprogrammet kører, så er det stadig vigtigt at huske at fedt, madrester, kalk og bakterier kan sætte sine spor i selve opvaskemaskinen. Måske har du endda været ude for, at din opvaskemaskine lugter.
Af Ida BAdge
Ida

Om Ida Ida er 36 år og bor lidt uden for København med sin kæreste og tre børn. Ida er et vaskeægte madøre og elsker at nørde og eksperimentere med...

Heldigvis er der meget du kan gøre så du holder opvaskemaskinen ren. Læs med her og få gode tricks til, hvordan du fjerner fedt og ophobet snavs, og holder en ren opvaskemaskine klar til brug. Guiden gælder både for dig, der har en almindelig opvaskemaskine og for dig der har en bordopvaskemaskine.

Opvaskemaskinen skal renses jævnligt

Når du tømmer din opvaskemaskine efter næste vask, og kigger efter, så vil du måske få dig lidt af et chok.

Du kan finde klistret snask, der sidder i lågen, og i kanten af den. Du finder måske madrester i filteret, eller underlig hvid belægning i bunden. Du har måske også allerede oplevet en ildelugtende stank fra din opvaskemaskine, selvom der ikke er beskidt service i.

Alt dette er tydelige tegn på at din opvaskemaskine trænger til en kærlig hånd, så du undgår en bakteriebombe af en opvaskemaskine, og får en ren opvask.

Fjern madrester og undgå dårlig lugt i opvaskemaskine

Inden du sætter dit beskidte service i opvaskemaskinen er det vigtigt at fjerne større madrester, så de ikke ender med at sætte sig i filteret.

Du behøver ikke at skylle af og fjerne alt snavs, tværtimod er lidt rester fra sovs eller olie med til at ‘smøre’ maskinen indefra. Og det er også den type snavs opvaskemaskinen sagtens kan klare og vaske rent.

Kvikprogram i opvaskemaskinen

Selvom kvikprogrammet er dejligt fordi det er så hurtigt, så er det vigtigt at du engang imellem kører en intensiv vask. Dette må gerne være programmet med høj temperatur, hvor vandet når 65-70 grader. .Du skal bare lige sørge for at det ikke er de dyreste rødvinsglas i opvaskemaskinen imens.

Vedligehold din opvaskemaskine med salt og afspænding

Det er også rigtig vigtigt at du husker at bruge både salt og afspændingsmiddel i din opvaskemaskine. Salt skal hældes i en lille beholder. Ved de fleste opvaskemaskiner står der “salt” skrevet på låget. Saltkammeret vil være tomt efter ca. 10-13 vaske, alt efter hårdheden på dit vand, og hvilket program du bruger.

Afspændingsmiddel må gerne hældes i med jævne mellemrum. Det kan tydeligt ses på dine glas hvis du glemmer afspændingsmiddel. De vil få en hvid belægning, som ikke fjernes ved rengøring eller opvask.  I nogle opvasketabs er der både salt og afspændingsmiddel, så køb eventuelt opvasketabs med dette i, for nemheds skyld.

Grundig rengøring af opvaskemaskine

For at holde opvaskemaskinen ren, er det også vigtigt, at du husker at rengøre selve maskinen grundigt engang imellem med rengøringsmiddel. Det har alle opvaskemaskiner brug for.

Det du skal bruge til rengøring af opvaskemaskine er: opvaskebørste, en mindre børste (tandbørste eller lignende), tandstikker, varmt vand, flydende sæbe og evt citronsyre eller afkalkningsmiddel for effektiv rengøring.

Ved rens af opvaskemaskine, skal du både rengøre grovsi og finsi. Grovsien bør renses mindst en gang om måneden. Tag filtrene ud af opvaskemaskinen og rengør den med varmt vand og sæbe. Her kan du bruge din opvaskebørste og en tandbørste.

Afløb og spulearm

Du skal også sørge for at rengøre afløbet i din opvaskemaskine. Her kan sidde en masse snavs og tilkalkning. Du kan komme til at rengøre afløbet når filtrene er fjernet. Brug tandbørsten og sæben.

Spulearmen skal også have vask, og det er her du skal bruge tandstikker og sæbe for effektiv rengøring. Du fjerner madresterne og tilkalkning i de små huller, så vandet kan løbe frit i vaskemaskinen, og til sidst kan du tørre over med en mikrofiberklud.

Hjørner og sider

Der kan også sidde beskidt stads og kalkaflejringer rundt omkring i hjørner og sider i opvaskemaskinen, og dem kan du skubbe væk med din børste. Hvis der sidder meget kalk så er det her du skal bruge citronsyre eller eddikesyre til afkalkning og desinfektion af opvaskemaskinen. Husk at følge anvisningerne på citronsyren omkring mængder. Når du har fundet den rette mængde citronsyre, skal du køre en tom vask med citronsyre.

Låge og gummilister

Det er også vigtigt at du husker at rense lågen på din opvaskemaskine. Du skal starte med at afmontere gummilisten og rense den grundigt med opvaskemiddel og lunkent vand. Hvis der sidder noget mørk skimmelsvamp på selve gummilisten, kan du bruge noget rodalon og lidt opvaskemiddel, til at fjerne det med.

Sørg også for at rengøre der hvor listen sidder fast. Når du har gennemgået alle de øverste trin, er det en god ide at køre intensiv programmet (65-70 grader) gerne med service i opvaskemaskinen, så du fjerne alle sæberester.

Renseprogrammer

Kør jævnligt et vaskeprogram med opvaskemaskinerens, når maskinen trænger til lidt vedligeholdelse. Du kan købe specialfremstillede produkter til formålet i form af en flaske du blot sætter i maskinen og tænder for den. Så klarer de fleste opvaskemaskiner resten selv.

Dette betyder ikke at du kan slippe for en mere grundig rengøring med jævne mellemrum, da denne metode fx. ikke fjerner madrester i filteret.

Lad maskinen stå åben

Det en god ide at lade lågen stå på klem efter opvask. Det giver både maskinen og opvasken mulighed for at tørre indeni, og hæmmer vækst af bakterier. Hvis du skal væk i længere tid, så lav en rengøring af opvaskemaskinen, tøm den helt, og lad den stå på klem mens du er væk.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor tit skal jeg gøre min opvaskemaskine ren?

Det anbefales at rengøre opvaskemaskinen minimum 3-4 gange årligt, gerne en gang om måneden, hvis du bruger den hver dag.

Hvad gør afspændingsmiddel?

Overordnet set har afspændingsmiddel to funktioner. Det hjælper med at blødgøre vandet og så mindsker det overfladespændingen, så vandet glider af servicen, fremfor at blive siddende efter vask og efterlade kalkpletter.