Rengøring af termokande – Sådan gør du

En termokande er nærmest en musthave, hvis du gerne vil tage kaffe eller varmt vand til te med dig på farten.
Af Kira BAdge
Kira

Kira Petersen bruger pendler ofte mellem Frankrig og Danmark og bruger derudover det meste af sin tid på at læse, skrive (ja, også i sin fritid!) og spille squash. Hun...

MEN termokander er faktisk også enormt smarte derhjemme!

Det er ganske enkelt billigere at fylde termokanden om morgenen og så bruge vandet til te eller drikke kaffe fra kanden i løbet af dagen – i stedet for at tænde for elkedlen eller kaffemaskinen flere gange.

Termokander kan med årene godt blive lidt grimme at se på. Det er jo ingen hemmelighed, at både te og kaffe giver misfarvninger i form af brune pletter. Samtidig kan kaffe efterlade en varig smag i termokanden, hvis den ikke rengøres ordentligt.

Og det er da også rarere med en ren termokande, når du skal servere kaffe eller te til dine gæster. Så læs med i vores udførlige guide til rengøring af termokande,

Sådan fjerner du rester af kaffe og te

En termokande kræver ikke meget rengøring, men lidt, hvis du gerne vil undgå genstridige misfarvninger og gerne vil bruge den i mange år.

Og så kan du bruge ting, du allerede har derhjemme.

Rengøring af termokande med bagepulver

De fleste har bagepulver derhjemme. Rengør din termokande således:

  1. Du skal selvfølgelig først skrue låget af.
  2. Kom 1 eller to teskefulde bagepulver i termokanden.
  3. Fyld termokanden med kogende vand. Dette aktiverer bagepulveret.
  4. Lad den gerne stå i nogle timer og helst natten over.
  5. Pletterne kan ikke altid ses på låget, men husk også at rengøre det.
  6. Herefter bør du skylle termokanden grundigt.
  7. Brug eventuelt en børste til at skrubbe den med.
  8. Nu skulle de brune pletter gerne være forsvundet.
  9. Gentag behandlingen efter behov.
  10. Lad alle dele tørre helt, inden du sætter låget på igen.

Rengøring af termokande med natron

Du kan også bruge natron til at rense din termokande, kaffekander eller en anden slags misfarvet kande. Natron er mere eller mindre det samme som bagepulver. Det indeholder blot ingen syre. Natron kaldes nogle gange også soda eller baking soda. Anvend samme fremgangsmåde som foroven.

  1. Kom en lignende mængde soda eller natron som foroven i termokanden, dvs. 1 til 2 teskefulde.
  2. Kom kogende vand på.
  3. Lad gerne stå natten over, så indersiden bliver helt fri for pletter.
  4. Skyl termokanden grundigt.
  5. Brug eventuelt en børste.
  6. Er der stadig brune pletter, kan du gentage fremgangsmåden et par gange.
  7. Glem ikke låget, hvor pletterne måske ikke er så synlige.

Rengøring af termokande med stålindsats

Gør følgende for at slippe af med kafferester i en termokande med stålindsats.

  1. Hæld opvaskemiddel i termokanden. Du kan også bruge et afkalkningsmiddel.
  2. Lad termokanden stå med blandingen i mindst 10 timer.
  3. Skyl grundigt med vand.

Sådan slipper du af med dårlig lugt

Måske er det ikke så meget misfarvningerne, den er gal med, men mere, at termokanden med tiden har fået en sur lugt. Det kan du klare med en lille mængde salt på følgende måde:

  1. Kom omkring 1 spiseskefuld groft salt i termokanden.
  2. Fyld den derefter med koldt vand. Ja, det er vigtigt, at det er koldt vand i stedet for varmt vand.
  3. Lad termokanden stå natten over.
  4. Skyl termokanden (eller din kaffekande) grundigt næste dag.

Sådan slipper du af med kaffesmagen

En rensning af termokande kan gøre den fin at se på igen, men har du brugt din til kaffe, vil tevand højst sandsynligvis smage af kaffe. Du kan heldigvis rense termokande på en måde, så du også slipper af med kaffesmagen.

  1. Har kaffesmagen sat sig virkelig godt fast i termokanden, fyld da kanden med kogende vand og tilsæt en opvasketabs.
  2. Lad den stå i mindst 8 timer og skyl den grundigt dagen efter. Det skulle gerne få bugt med kaffesmagen.

Det eneste du behøver gøre nu, er lige at give dens overflader en tur også. Du kan få ydersiden ren med opvaskemiddel og en opvaskebørste. Husk blot at skylle termokanden grundigt bagefter, så indholdet ikke ender med at smage af opvaskemiddel.

Rengør termokande regelmæssigt

Så vil du opleve, at det næste gang bliver meget nemmere at komme af med misfarvninger, lugte og kaffesmag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan fjerner man lugt fra termokande?

Dårlig lugt i termokanden kan let fjernes med groft salt og koldt vand, som står natten over. Du kan også bruge en opvasketabs, som du lader stå med vand natten over.

Kan bagepulver bruges til rengøring?

Ja, du kan sagtens bruge bagepulver til at fjerne kafferester fra din termokande