Tørretumbler lugter – Hvad gør du hvis din tørretumbler lugter dårligt?

Det er højst utilfredsstillende, når man lige har vasket tøjet rent og tørretumbleren så giver det dårlig lugt. Der kan være flere årsager til at din tørretumbler lugter.
Af Ida BAdge
Ida

Om Ida Ida er 36 år og bor lidt uden for København med sin kæreste og tre børn. Ida er et vaskeægte madøre og elsker at nørde og eksperimentere med...

I denne artikel bliver du klogere på, hvad du skal gøre, for at komme af med den ubehagelige lugt og hvordan du kan forebygge at din tørretumbler lugter dårligt.

Hvorfor lugter tørretumbleren?

Dårlig og rådden lugt i tørretumbleren opstår blandt andet fordi, der ophober sig fugt i maskinen, hvilket danner grobund for bakterier, som begynder at lugte.

Årsagen til lugten kan også skyldes kalkaflejringer inde i tørretumbleren. Dette skaber nemlig også bakteriedannelse, som vil lugte grimt.

Hvis din tørretumbler lugter jordslået, kan det skyldes, at det er vasketøjet der lugter dårligt, selv om det lige er blevet vasket. Det kan derfor været tøjet, som overføre dårlige lugte til din maskine.

Hvis vasketøjet lugter dårligt kan skyldes, at det ikke er rigtig rent, fordi du kører vaskeprogrammer med for lav temperatur eller for lidt sæbe.

Lugten kan også stamme fra din vaskemaskine, som trænger til at blive renset. For meget sæbe i vaskemaskinen, kan være skyld i at tøjet ikke bliver ordentligt rent eller skaber sæberester, som afgiver lugt i vaskemaskine. Alle disse faktorer har betydning, når du placerer tøjet i tromlen og kan i sidste ende gøre at din tørretumbler lugter surt.

I nogle tilfælde kan det være plastelementerne i maskinen som frembringer en lugt. Det er meget almindeligt ved nye apparater og lugten vil normalt aftage efter nogle tørringer.

Hvis din kondenstørretumbler lugter kan det nogle gange skyldes en fyldt kondensbeholder, fordi der har ligget vand som er blevet råddent i den. Det kan især ske, hvis du ikke bruger din tørretumbler særlig tit.

Vedligehold din tørretumbler

Sørger du for at rengøre og vedligeholde din tørretumbler kan du sikre at den holder så længe som muligt, derudover sikre du at den køre optimalt, slipper for dårlig lugt og spare strøm.

Læs brugsanvisningen til din tørretumbler grundigt, så du ved hvordan den bedst vedligeholdes. Brugsanvisningen vil også fortælle dig, hvor de forskellige filtre og beholdere som skal tømmes sidder og hvordan de renses.

Den helt basale vedligeholdelse af tørretumbleren består først og fremmest i at tømme fnugfilteret, hver gang du har tørret tøj. Det gør du ved at tage filteret ud og fjerne fnuggen.

Kondenstørretumblere har ofte endnu et filter som, skal renses ind i mellem. Ved disse tørretumblere er der også en vandbeholder, som skal tømmes regelmæssigt. Denne beholder skal du også sørge for at rense og rengøre i hvert fald en gang om året, hvis du vil sikre at der ikke bliver skabt bakterier.

Engang imellem er det også en rigtig god idet, at tage samtlige filtre og beholdere ud, så du kan se, om der ligger ophobet fnug og skidt rundt omkring. Brug gerne en lommelygte til at se ordentligt efter i alle kroge. Husk også at rengøre din tørretumbler udvendigt.

Du kan derudover forsøge forebygge at din tørretumbler lugter dårligt ved at sørge for, at der er tilstrækkelig udluftning af maskinen. Det gør du ved at lade tørretumbleren stå med lågen åben efter brug, så al fugt kan forlade tromlen.

Når du vasker dit tøj, er det vigtigt med korrekt dosering af vaskemiddel, så du er sikker på at tøjet bliver helt rent. Omvendt kan for meget sæbe gøre, at der er rester, som medvirker at vaskemaskinen og vasketøjet lugter dårligt. Du bør altid følge tøjets vaskelabel men en gang imellem har din vaskemaskine dog godt af at blive kogt igennem, så eventuelle bakterier bliver udryddet. Dette kan du sagtens gøres med sengetøj og håndklæder. På den måde eliminerer du at lugten kommer fra vaskemaskinen eller tøjet.

Kom af med dårlig lugt

Det kan være svært at komme problemet til livs, når først din tørretumbler lugter. Her får du et par tips, som du kan prøve af, så dit vasketøj igen vil dufte godt.

Hvis lugten kommer fra tørretumblerens vandreservoir, kan du starte ud med at se om det er nok blot tømme vandbeholderen. Hvis ikke kan du rense det, ved at hælde ca. 1 dl

Rodalon i beholderen og lade det stå i omkring et døgns tid.

Eddike kan bruges til rengøring mange steder i huset, det samme gælder i dette tilfælde. Lav en eddike- og citronopløsning. Brug opløsningen og en klud til at tørre tromlen af indvendigt. Det burde få has på den grimme lugt på kort tid.

Du kan også bruge nogle gamle håndklæder, som du hælder Rodalon på. Put herefter håndklædet i tørretumbleren på et varmt tørreprogram. Rodalonen vil fordampe og dræbe lugt og bakterier, som måtte være i tromlen. Dette vil samtidig rengøre andre steder i maskinen, som maskinens vandreservoir. Med denne metode vil dit vasketøj være lugtfrit ved næste tørring.

Undgå den dårlige lugt

Når du har tørret tøj i tørretumbleren er det en god idé at tage det ud så snart tørringen er afsluttet. Så ligger det hverken og bliver krøllet eller afgiver fugt i maskinen.

Når du ikke bruger din tørretumbler er det også en god idé at lade den stå åben, så der ikke dannes kondens inde i maskinen.

Hvis du følger disse tips skulle du meget gerne undgå at din tørretumbler lugter dårligt, medmindre problemet opstår allerede i vaskemaskinen, som beskrevet ovenfor.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor begynder tørretumbleren at lugte?

Hvis din tørretumbler lugter dårligt kan der være flere årsager. Primært skyldes det fugt som skaber bakterier, men det kan også skyldes at tøjet lugter, når det kommer ind i maskinen.

Hvordan undgås dårlig lugt i en tørretumbler?

Regelmæssigt rengøring og rensning af både tørretumbler og vaskemaskine kan forebygge, at der opstår ubehagelige lugte. Det hjælper også lade lågen stå åben efter brug, så fugt kan slippe ud.