Vaskemaskine størrelse – Sådan vælger du den model, der passer til dig

Når du køber en ny vaskemaskine, er det nemt at blive forført af smarte funktioner og programmer. Men inden du anskaffer dig en ny og dyr model, er der flere ting, du bør være opmærksom på:
Af Kira BAdge
Kira

Kira Petersen bruger pendler ofte mellem Frankrig og Danmark og bruger derudover det meste af sin tid på at læse, skrive (ja, også i sin fritid!) og spille squash. Hun...

  • Hvilken type maskine egner sig til dig?
  • Hvor skal den stå, og hvilke mål har den?
  • Hvor stort et volumen har den (aka hvor meget af den evigt voksende vaskebunke, kan du smide i den på én gang)?

I denne guide giver vi dig svar på alle tre ovenstående spørgsmål.

Vaskemaskinetyper

Designet spiller en rolle, og du kan generelt set vælge mellem fire typer maskiner:

  1. Frontbetjente vaskemaskiner
  2. Topbetjente vaskemaskiner
  3. Høje og/eller smalle vaskemaskiner
  4. Multifunktionelle vaskemaskiner med tørretumbler
Front- og topbetjente modeller

Ved de frontbetjente modeller sidder lågen foran på maskinen modsat de topbetjente, hvor låget sidder øverst. Indretningen af dit hjem vil i mange tilfælde være afgørende for, hvilken model egner sig bedst til dig. Frontbetjente er eksempelvis smarte, hvis du gerne vil stable dine maskiner og eksempelvis vil sætte en tørretumbler ovenpå. Den topbetjente er derimod praktisk, hvis rummet den skal stå i er smalt, og der ikke er plads til at åbne en låge udadtil.

Bredde og højde på vaskemaskine

Der findes også ekstra smalle og/eller høje modeller. Mange af de smalle modeller er i stedet en smule højere end de gængse maskiner. Det giver dig mulighed for at udnytte en snæver plads samtidig med at udnytte pladsen til fulde og ikke gå på kompromis med, hvor meget tøj du kan komme i på én gang.

Til sidst kan du også få modeller med integreret tørretumbler. De er super smarte, hvis du ikke kan få plads til at stille to maskiner ved siden af hinanden, men heller ikke kan undvære en tørretumbler.

Mål på vaskemaskine

Som regel har man en bestemt plads i sit hjem til vaskemaskinen. Det betyder, at den skal passe ind et sted i hjemmet, der er afgrænset. Derfor et det et must at kende de præcise vaskemaskine-mål, inden du bestemmer dig for en model.

Mål både højde, bredde og dybde, og sikr dig, at du har plads til at åbne lågen og fylde på. Kig også på, hvilken vej lågen åbner, så du kan komme ordentligt til. Du behøver ikke nødvendigvis at have meget plads, men du skal have nok til, at du uden problemer kan fylde tøjet i og tage det ud igen.

Vaskemaskinens kapacitet

Du kan naturligvis vælge mellem store og små vaskemaskiner. I den forbindelse er det smart at vide, hvor mange kilo du har brug for at smide i ad gangen.

Har du meget vasketøj, er en stor vaskemaskine helt klart at foretrække, hvis du har plads til det.

En vaskemaskines kapacitet vil være angivet i kilo. Det hjælper derfor at vide, hvor mange kilo du plejer at vaske. Jo større husstand, desto større vil vasketøjsbunken som regel også være.

Vi har her lavet en nem overskuelig oversigt over, hvor mange personer en given volumen svarer til.

  • 3,5-5 kg = husstand på 1-2 voksne
  • 6-7 kg = husstand på 2 voksne og 1 barn
  • 8-9 kg = husstand på 2 voksne og 2-3 børn
  • 10-12 kilo = husstand med 5+ voksne

Andre faktorer kan naturligvis også spille ind. Har du hund, vasker du måske også en del oftere. Er du eller familien meget aktiv og dyrker meget motion, har du nok også masser af sportstøj, der regelmæssigt skal vaskes. Derfor er ovenstående oversigt også kun en vejledning, men det giver dig en god idé om, hvilken mængde den enkelte maskine svarer til.

Er du usikker på, hvilket volumen egner sig til dig, kunne du for eksempel veje din vask over en længere periode. Det kunne eksempelvis være over en måned. Husk at sortere vaskebunken, som du plejer, så du får et overblik over, hvor stort et volumen, du rent faktisk har brug for. Det nytter ikke noget at veje mørkt og hvidt sammen, da det ikke giver dig et reelt billede af, hvad du kommer i maskinen pr. vaskecyklus.

Uanset hvilken slags maskine du leder efter, så kan du slippe for møjsommeligt at skulle søge efter og sammenligne de hundredvis af modeller på markedet. Vi har nemlig gjort arbejdet for dig. Du er sikker på at finde den helt rette maskine til dig i vores vaskemaskine-test, hvor vi har fundet frem til de otte bedste modeller.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor fuld må en vaskemaskine være?

Det afhænger af dens maksimale volumen. Som hovedregel må den fyldes til sin max. kapacitet.

Kan man selv sætte en vaskemaskine til?

Du må gerne selv installere den, så længe en VVS-installatør klarer tilslutningen til vandhanen for dig.

Er alle vaskemaskiner samme størrelse?

Nej, de varierer i størrelsen, så husk at vælge den rette størrelse til dig.

Hvor meget er 9 kilo vasketøj?

Ni kilo svarer til en husstand på to voksne og to-tre børn.