Vaskepulver eller flydende vaskemiddel?
Vi ser nærmere på fordele og ulemper ved de forskellige vaskemidler og på hvornår det er bedst at bruge flydende vaskemiddel frem for vaskepulver og vice versa. Samtidig giver vi dig de bedste vasketips, så du får de bedste vaskeresultater i form af skinnende rent vasketøj.
Hvornår er det bedst at bruge vaskepulver?
Vaskepulver er det foretrukne valg til vask ved højere temperaturer og når du vasker hvidt tøj. Det virker bedre end flydende vaskemiddel til kogevask, også kaldet hvid vask, som er hvide tekstiler som blandt andet håndklæder, viskestykker, karklude, sengetøj og undertøj.
Vaskepulver er det bedst vaskemiddel til dit hvide tøj, fordi det indeholder blegemiddel som bevarer den hvide farve, og fordi pulver bedst kan vaske dit hvide tøj helt rent.
Vaskemiddel i pulverform til den hvide vask indeholder flere tensider og mere blegemiddel end almindeligt vaskemiddel. Tensiderne i vaskepulveret opløses hurtigere ved høje temperaturer og fjerner snavs, fedt og olie fra tøjet. På grund af det høje indhold af tensider og blegemiddel anbefales vask med pulver til at fjerne pletter og til at bevare den hvide farve på tøjet.
Bor du i et område med hårdt vand anbefales det at bruge vaskepulver frem for flydende vaskemiddel. Jo hårdere vandet er, jo højere dosering af vaskepulver kræves der. Det er kalken i vandet som afgør hvor hårdt vandet er i det område du bor.
Miljømæssige ulemper ved vaskemidler i pulverform
Vaskepulver er helt sikkert det bedste vaskemiddel til at holde tøjet hvidt og rent, men er samtidig belastende for miljøet. De fleste typer vaskepulver indeholder blegemiddel og tensider som er miljøbelastende. Tensider bruges som “opløsningsmiddel” til at fjerne pletter, og optisk hvidt bruges til at få tøjet til at syne mere hvidt end det rent faktisk er.
For at undgå miljøbelastning anbefaler vi derfor, at du går efter miljømærkede produkter.
Tip til pletfjerning
Et nyttigt tip til pletfjerning er at bruge en smule almindeligt opvaskemiddel. Anvend blot ganske få dråber opvaskemiddel direkte på pletten, og gerne så hurtigt som muligt.
Lad det virke indtil du skal vaske det plettede tøj/ tekstiler. Hvis det er muligt, kan du med fordel lægge det lidt i blød inden det vaskes. På den måde fjerner du resterne af opvaskemidlet, inden du lægger tøjet i vaskemaskinen. Du undgår også at blande de forskellige stoffer som findes i opvaskemidlet og vaskemiddel.
Opvaskemiddel er effektivt til stort set alle slags genstridige pletter. Det er fedtopløseligt og samtidig skånsomt mod dine tekstiler.
Uparfumerede og miljømærkede produkter
Miljømærkede produkter stiller krav til, at produkterne lever op til bestemte kriterier der gør dem miljøvenlige. Produkterne indeholder ikke unødvendigt fyldstof og skadelige kemikalier. Vaskemidler som er både uparfumerede og miljømærkede sikrer dig som forbruger, at du udsættes for mindre kemi og allergener.
“Den blå krans” er symbolet på at produktet er godkendt af Astma- og Allergi forbundet. Produkter med “Den blå krans” må ikke indeholde allergifremkaldende stoffer som f.eks. konserveringsmiddel, farvestoffer og parfume.
Der findes et større udvalg af vaskepulver som er uparfumeret og miljømærket.
Vær opmærksom på, at vaskemidler som er miljømærkede, ofte har en kortere holdbarhed, fordi de ikke indeholder konserveringsmidler.
Miljømærket vaskepulver er desværre mindre effektivt til at vaske tøjet helt rent. Det miljømærkede vaskepulver til hvidt tøj indeholder hverken blegemiddel eller tensider. Uden disse kemikalier i dit vaskemiddel kan det være svært at holde hvidt tøj helt rent og hvidt.
Tøj som bruges almindeligt til hverdag, kan med fordel vaskes med miljømærket flydende vaskemiddel ved lave temperaturer. Vasker du dit tøj med miljømærket og parfumefri flydende vaskemiddel eller vaskepulver undgår du rester af kemikalier i dit tøj og på den måde forebygger du og forhindrer allergiske reaktioner i form af allergi og astma.
Miljømærket vaskemiddel skåner ikke kun miljøet, men også dig selv og dine nærmeste. Det anbefales som det bedste vaskemiddel til at vaske tekstiler til både baby, børn og voksne i alle aldre for at forebygge og forhindre allergi og astma.
Hvornår er flydende vaskemiddel bedst?
Flydende vaskemiddel er bedst til kulørt vask, hvor du normalt vasker dit farvede tøj ved et af de korte vaskeprogrammer. Når du bruger vaskemiddel i flydende form til farvet tøj undgår du pletter og hvide striber af vaskepulver på tøjet.
Problemet ved at bruge vaskepulver ved korte programmer og en forholdsvis lav temperatur er, at vaskemidlet i pulverform kræver til og højere temperaturer for at blive opløst.
Hvis vaskepulveret ikke bliver ordentlig opløst vasker det ikke tøjet rent, men sætter sig som sæberester i vaskemaskinen og som pulver pletter på dit tøj.
Sæberester i vaskemaskinen opstår også hvis doseringen af vaskepulveret er for høj.
Bruger du flydende vaskemiddel, undgår du pletter af vaskemidlet på tøjet. Det er selvfølgelig vigtigt at anvende den rette dosering ved hver tøjvask, men vaskemidlet i flydende form er forholdsvis lettere at dosere, og har den kæmpe fordel, at det ikke sætter sig fast i maskinen og stopper afløbet.
Vælg det rette flydende vaskemiddel
Der findes forskellige slags flydende vaskemidler. Det er specielt vigtigt at vælge det rette vaskemiddel, når du skal vaske uld og silke. Uld og silke kræver et specielt beregnet flydende vaskemiddel uden enzymer.
Flydende vaskemiddel til uld og silke er en type vaskemiddel som er specielt beregnet til vask ved lave temperaturer. Det flydende vaskemiddel er fri for enzymer, som ødelægger fibrene i uld og silke.
Uld og silke er de mest sarte materialer og slides derfor hurtigt når de vaskes. Vi anbefaler derfor at vaske uld og silke så sjældent som muligt for at forlænge levetiden og bevare den fine kvalitet. Brug det rette vaskeprogram og vælg vaskemaskine frem for håndvask.
Ulemper ved flydende vaskemidler
Flydende vaskemiddel er ikke velegnet til at vaske hvidt tøj, fordi det ikke indeholder blegemiddel. Det flydende vaskemiddel indeholder som regel konserveringsmiddel som både belaster miljøet og virker allergifremkaldende.
Der findes en del flydende vaskemiddel som er miljømærket og fri for parfume. Desværre er det miljømærkede flydende vaskemiddel ikke så effektivt som det umærkede vaskemiddel. Det gælder specielt for flydende vaskemidler til det hvide tøj.
Flydende vaskemiddel er generelt dyrere end vaskepulver. Når du vasker tøj med vaskepulver, skal du som regel bruge en mindre dosis end når du vasker tøj med flydende vaskemiddel. Vasker du tøj ved høj temperatur, mindskes effekten af det flydende vaskemiddel og du risikerer at tøjet ikke bliver helt rent.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor stor betydning har mængden af vaskemiddel?
Doseringen af vaskemiddel i form af enten flydende vaskemiddel eller vaskepulver har stor betydning. Når du bruger den rette mængde vaskemiddel skåner du både vaskemaskinen, miljøet og dit tøj. Flydende vaskemiddel er nemmest at dosere korrekt.
Hvad er forskellen på vaskemiddel og vaskepulver?
Flydende vaskemiddel egner sig bedst til at vaske tøj ved lav temperatur og i modsætning til vaskepulver indeholder flydende vaskemiddel ingen blegemidler. Vaskepulver er velegnet til vask af hvide tekstiler ved 60 c. Vaskepulver indeholder blegemidler og tensider.