Indbygget Kaffemaskine: De 5 bedste modeller

Af Ida BAdge
Ida

Om Ida Ida er 36 år og bor lidt uden for København med sin kæreste og tre børn. Ida er et vaskeægte madøre og elsker at nørde og eksperimentere med...

AEG KKE994500M 3
bedste premium

AEG KKE994500M

Electrolux EBC65X 4
bedste til cappuccino

Electrolux EBC65X

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Denne guide hjælper dig med at finde en indbygget kaffemaskine, der passer til dine behov.

Hvad end det gælder ovne, køleskabe eller emhætter, er indbyggede køkkenapparater bare utroligt populære i disse tider. Rummet ser ganske enkelt mere ryddeligt og stilrent ud, når de hvidevarer, som før optog masser af plads på køkkenbordet eller hylderne, pludselig er nydeligt integreret i modulerne.

Indbyggede kaffemaskiner er en relativ ny opfindelse, som dog hurtigt er blevet populære takket være det yderst praktiske aspekt i at samle alle de kaffe-gadgets, mange af os kaffedrikkende danskere køber, på ét sted – de er ganske enkelt pladsbesparende.

Den øgede popularitet betyder et voksende marked med mange produkter at vælge imellem, og det kan være ganske svært at overskue. Derfor har vi udarbejdet denne artikel med tilhørende købsguide, hvori vi sammenligner forskellige produkter og gennemgår fordele og ulemper.

Ønsker du at sammenligne de enkelte specifikationer på de indbyggede kaffemaskiner, kan du gå til vores sammenligningstabel.

Siemens CT636LES6

bedst i test

Fordele
  • pros-icon.svg Brygning til to kopper ad gangen
  • pros-icon.svg Kan koge varmt vand til te
  • pros-icon.svg Mælkebeholderen er tilpas stor

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Siemens CT636LES6

Siemens er én de førende producenter, når det kommer til højkvalitets køkkenapparater, og denne indbygningskaffemaskine i et elegant design støtter kun op om det omdømme.

Når det kommer til kaffe og espresso, har en fuldautomatisk maskine generelt set haft rygte for at være de automatiske modeller underlegne, da de giver færre justeringsmuligheder og dermed mindre kontrol over, hvordan kaffen brygges.

Men måske er det nye tider: Denne Siemens-maskine kan med ét tryk starte en brygning af mange slags kaffe – alt fra latte, cappuccino og latte macchiato over til den simple espresso og sort kaffe. Eller en ristretto til dig, der vil have en ekstra stærk kaffe. I den medfølgende app, som du i øvrigt kan bruge til at starte brygningen, kan du vælge mellem 17 forskellige kaffevarianter, som maskinen selv laver til dig.

Du behøver hverken at bekymre dig om at kværne kaffe eller skumme mælken – her er tale om en fuldautomatisk espressomaskine.

Siemens kaffemaskinen har en aftagelig vandtank på 2,4 liter, en bønnebeholder, der kan rumme 500 gram friske bønner, og kværnen er keramisk, hvilket sikrer en ensartet kvalitetsmaling af din kaffe og dermed den bedst mulige smag uanset din kaffestyrke.

En god kaffemaskine, der brygger god kaffe – uanset om du er til espresso eller flat white.

BOSCH CTL636ES1

bedste billige

Prissammenligning i samarbejde med  Pricerunner Logo

Fordele
  • pros-icon.svg Keramisk kværn af høj kvalitets espresso – kan justeres efter behov
  • pros-icon.svg Smart LCD-display giver øget brugervenlighed
  • pros-icon.svg Hurtig betjening, når du brygger kaffe
  • pros-icon.svg Har AromaDouble Shot-teknologi

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge BOSCH CTL363ES1

På denne indbygningskaffemaskine fra BOSCH kan du ramme den perfekte vandtemperatur takket være maskinens mange indstillingsmuligheder, som blandt andet gør det muligt at bestemme, hvor varmt vandet til din kaffe skal være.

Med en Bosch indbygget kaffemaskine er brugervenligheden er i top, når du brygger kaffen, ikke mindst takket været BOSCH’ indbyggede rensesystem, som automatisk rengører mælkeskummeren, når du er færdig med at bruge den.

AromaDouble Shot-teknologien gør, at du kan brygge en ekstra-stærk kop kaffe uden den bitterhed, som af og til følger med her. Det skyldes, at teknologien gør maskinen i stand til at kværne bønnerne og brygge koppen hele to gange, før den serveres i din kop med den bedste aroma.

AEG KKE994500M

bedste premium

AEG KKE994500M
Fordele
  • pros-icon.svg Rustfrit stål – stilrent design i høj kvalitet
  • pros-icon.svg Kan indbygges med skuffe og matche med ovn
  • pros-icon.svg Stort udvalg af kaffedrikke baseret på espresso

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge AEG KKE994500M

Denne indbygningskaffemaskine fra AEG er nem og behagelig at bruge takket være betjeningshjulet, som hurtigt lader dig scrolle mellem de mange muligheder for lækker kaffe –  alt fra espresso macchiato og cappucino til sort kaffe og espresso. Dens premium udtryk opleves blandt andet på det lækre design i rustfrit stål, den høje brugervenlighed og de 4 LED-lys, der elegant lyser kaffekopperne op i maskinen, mens du brygger.

Har du gæster på besøg – eller bare en stor familie – behøver du ikke være bange for, at der opstår kø ved kaffen – for denne kan brygge hele seks kopper i ét hug takket være den smarte MultiCup-funktion, der også lader dig vælge forskellige indstillinger til hver enkelt person, før du nærmest bare kan læne dig tilbage og lade maskinen gøre resten.

Du skal dog lige huske at skifte kop mellem hver kaffe.

Modsat flere andre i sin kategori, kommer denne indbygningskaffemaskine med en dedikeret mælkeskummer, således at du på ægte barista-manér kan gribe stålkanden og steame den perfekte, silkebløde mælk til din ønskede temperatur, sådan som en rigtig cappuccino kræver.

Dette er en god indbygningskaffemaskine til dig, der ønsker de design-mæssige fordele, men alligevel ikke vil gå alt for meget på kompromis med kvaliteten af kaffen.

Electrolux EBC65X

bedste til cappuccino

Electrolux EBC65X
Fordele
  • pros-icon.svg Særlig funktion til at lave den perfekte cappuccino
  • pros-icon.svg Høj justerbarhed

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Electrolux EBC65X

Er du én af dem, der foretrækker en perfekt cappuccino om morgenen – uanset om det er en langsom lørdag morgen eller en travl tirsdag – så er dette måske en perfekt, fuldautomatisk maskine til dig.

Med den indbyggede Cappucinatore-funktion og mælkeskummer har Electrolux muligvis skabt den perfekte cappuccino-maskine til hjemmet. Funktionen gør det nemlig muligt at levere præcis den cremede og luftige mælkeskum, en god cappuccino kræver – blot med et enkelt tryk.

Du kan tilpasse kaffen, som du ønsker – maskinen er utrolig nem og kommer med mange valgmuligheder. Du kan for eksempel justere kaffestyrke: ønsker du at indstille den til at brygge en stærkere kaffe om morgenen og en svagere om aftenen, kræver det kun få tryk.

Miele CVA 7445

bedste med stor vandbeholder

Fordele
  • pros-icon.svg Kan kobles direkte til vandforsyning
  • pros-icon.svg Stor bønnebeholder

Detaljeret gennemgang

Derfor skal du vælge Miele CVA 7445

Dette er den oplagte indbygningskaffemaskine til dig, der ønsker at brygge god kaffe til hele familien og har et lidt større behov end bare én eller to kopper ad gangen.

Den kommer nemlig på alle måder med stor kapacitet: Vandtanken holder hele 2,7 liter vand, hvilket burde dække de daglige behov – og mere til. Og hvis det ikke er nok, kan du såmænd også koble den direkte til huset vandforsyning, og så behøver du aldrig at tænke på at fylde nyt vand på tanken.

Som du kan læse i vores købsguide, kan dette hurtigt komme til at fylde meget på en indbygningskaffemaskine, som grundet dens kompakte, stilrene design af og til vil være lidt begrænset på andre områder – f.eks. vandmængden. Men det vil du altså ikke have problemer med her.

Den har samtidig en bønnebeholder, der matcher i størrelsen: 600 gram kaffebønner kan den rumme, hvilket er lidt mere end de fleste andre indbygningskaffemaskiner i denne test.

Det er samtidig en god indbygningskaffemaskine, som har et stort display, hvorpå du kan vælge mellem alle de barista-klassikerne som flat white, espresso, cappuccino og meget mere. Du kan tilmed forskellige indstillinger til din te, alt efter om du for eksempel brygger hvid te, sort te, grøn te eller urte te.

Maskinen kommer med programmerbare brugerprofiler, således at hele familien kan gemme deres yndlingsindstillinger og have dem klar om morgenen.

Guide

Sådan vælger du den bedste indbyggede kaffemaskine

Fra filterkanden til den fuldautomatiske espressomaskine – kaffemaskinen i hjemmet har på relativt kort tid gennemgået noget af en evolution. En evolution, der generelt set har handlet om, hvordan vi kan brygge kaffe enten bedre eller hurtigere.

Med den indbyggede maskineer det lidt anderledes. Selv de bedste indbygningskaffemaskiner brygger ikke nødvendigvis kaffe bedre end dens forgængere som f.eks. den semiautomatiske espressomaskine, eller bare en god stempelkande – selvom ‘bedre’ naturligvis er et relativt begreb, og der findes et hav af forskellige kaffetyper.

Og er den hurtig? Ja, da de fleste indbyggede kaffemaskiner indtil videre er fuldautomatiske espressomaskiner, er de relativt hurtige. Men de er ikke nødvendigvis hurtigere end de apparater, du allerede har kunnet købe i flere år.

Vigtigheden i design

Så hvad skyldes den relativt høje pris, som ofte følger med indbyggede kaffemaskiner?

Svaret er ganske enkelt designet – er du på jagt efter en indbygget maskine, er det højst sandsynligt, fordi du finder det smart, at du kan have maskinen integreret i dit køkken og dermed spare plads, mens du samtidig har et apparat, som er flot at se på og matcher køkkenets øvrige udtryk.

Derfor er det også en af de vigtigste ting at være opmærksom på, når du vælger en semiautomatisk espressomaskine – har maskinen et design, der passer ind i resten af rummet? For ønsker du en maskine, der brygger den absolut bedste kaffe, kan du med fordel kigge andetsteds.

Tilpas din maskine til køkkenet

Stil er enormt individuelt, men der vil alligevel være visse aspekter, som går igen, når folk vælger en ny indbygget maskine. Hvis køkkenet skal skiftes ud eller ombygges, har du måske et tema – enten stilistisk eller farvemæssigt – som går igen, og som du ønsker, at dine køkkenapparater matcher. Eller måske ønsker du, at alle dine køkkenapparater har samme mærke.

De fleste, hvis ikke alle, af de mærker, vi har gennemgået i denne artikel, producerer også andre køkkenapparater.

Vær opmærksom på målene

Skal du integrere din indbyggede maskine i køkkenet, som allerede står færdigt, vil processen måske ganske enkelt gå ud på at finde det apparat, der passer ind i den plads, du nu har tilgængelig. Her er det super vigtigt at være opmærksom på produktets mål/dimensioner som det allerførste.

Således er der en række aspekter, som kan ende med at afgøre valget for dig, før du overhovedet har gjort op med dig selv, hvilken maskine, du ønsker dig.

Såfremt det ikke er tilfældet, er der her en række andre ting, du bør overveje, før du køber en indbygningskaffemaskine.

Vandtankens størrelse

Der skal vand til din kaffe, og på mange indbygge kaffemaskiner skal du selv fylde det på, når de løber tør. Ja – selvom maskinerne er indbyggede i køkkenet, og man derfor kunne tro, at de naturligvis er koblet op på en måde, så de selv kan klare den opgave, er det ikke altid tilfældet.

De fleste maskiner har en aftagelig beholder, og så går det nemt, men det kan stadig være et større arbejde, end når du for eksempel fylder vand på den gamle elkedel, og derfor er størrelsen på vandtanken værd at overveje.

Er I en stor familie, der brygger mange kopper kaffe i løbet af en morgen, kan det være en god idé at investere i en maskine, hvor vandtanken er så tilpas stor, at der kan brygges en kop til alle kaffetørstige, før I skal igang med opfyldningen.

Er der der derimod tale om en single eller et par, som måske kun brygger to kopper om morgenen, gør dette måske ikke så meget, og i så fald er der vigtigere specifikationer at overveje.

Mælkeskummeren

Det kunne for eksempel være mælkeskummeren – både om maskinen har en mælkeskummer, og i så fald kvaliteten af denne.

Som mange vil vide, er en mælkeskummer et krav for at kunne producere den luftige mælk, som en cappuccino, latte macchiato eller latte kræver.

Og det er ikke alle mælkeskummere, der er lige gode – de skal kunne levere damp med et vis tryk, før de kan skumme mælken korrekt og producere de små luftbobler i mælken – såkaldt microfoam – som giver det ægte barista-resultat.

Mælkeskum er en kunst i sig selv og kræver de rigtige værktøjer. Dette er ikke blot en tilpas kraftig mælkeskummer – det skal også helst være én, som er nem og hurtig at manøvre, således at du kan slukke og tænde den med et enkelt tryk eller drej. Det er fordi, at det er et spørgsmål om sekunder, før temperaturen på din mælk går fra at være for kold til perfekt og videre til ‘for varm’.

Det er små detaljer som denne, der er værd at være opmærksom på, hvis du alligevel skal ud og bruge over 10.000 kroner på en maskine.

Bønnebeholderen

Et andet spørgsmål, du bør overveje, er, om kaffemaskinens bønnebeholder er lufttæt, og hvor mange kaffebønner den har kapacitet til.

Nogen vil ganske givet mene, at bønnernes kvalitet er et af de vigtigste aspekter, når det kommer til at brygge en god kop kaffe; og det er måske ikke helt ved siden af.

Friske, gode og velkværnede bønner giver rigtig meget af den intense, dybe og komplekse smag, som vi kender fra kvalitetskaffe. Og hvor dårlige bønner kan give en smagsløs, kedelig og måske endda dårlig kaffe, hvor aromaen mangler,  kan gode bønner derimod give et seriøst løft til kaffe, som er tilberedt på middelmådige instrumenter.

En af de gode ting ved en fuldautomatisk maskine, som en integreret kaffemaskine typisk vil være, er, at bønnerne her som oftest først vil blive malet, når du skal drikke din kaffe.

Det er godt, fordi der ryger meget af smagsnuancerne, lige så snart kaffebønnen kværnes, og det er derfor at foretrække at have en kaffekværn i huset frem for at købe formalet kaffe. Og de indbyggede kaffemaskiner har altså som regel en kaffekværn, således at du kan holde dine kaffebønner intakt længst muligt.

Dermed er spørgsmålet så, hvor stor en beholder, din indbygningskaffemaskine har. Vi læner mod at sige, at jo større, des bedre – så længe du har plads til den, selvfølgelig. For hvis du køber en pose bønner, men din maskine ikke har plads til dem alle, risikerer du at skulle opbevare dem i en pose i skabet eller lignende. Og modsat i en bønnebeholder, der som regel er lufttæt, vil de her hurtigt miste en stor del af deres duft og smag og dermed give en dårligere kop kaffe.

FAQ

Hvilken indbygget kaffemaskine er bedst i test?

Den bedste indbyggede kaffemaskine i test er Siemens CT636LES6, som kan brygge flere kopper ad gangen, kan styres med en app og lader dig vælge mellem 17 slags kaffe. Læs resten af testen for flere detaljer om testvinderen.

Hvorfor vælge en indbygget kaffemaskine?

En indbygningskaffemaskine er maskinen til dig, der ønsker at spare plads i køkkenet og sætter pris på et stilrent, diskret design, der kan bygges ind i modulerne.

Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

×