Sådan vælger du den rigtige model i denne køleskab test
I denne artikel har du fået vores bud på de 10 bedste køleskabe på markedet netop nu. Men en gennemgang af de bedste modeller klæder dig naturligvis ikke bedre på til at vælge, præcis hvilket produkt der er det bedste for dig. Du kan derfor med fordel læse med i dette afsnit, hvis du er i tvivl om, hvilken type køleskab du skal have fingrene i. Vi giver dig nemlig en blanding af gode råd og overvejelser som du burde gøre dig på forhånd inden du køber et køleskab. På den måde er du bedre rustet til at finde frem til den helt rigtige model for dig.
- Overvej om du vil have et fritstående eller integreret køleskab
- Mål efter i det område, hvor køleskabet skal placeres
- Vil du have en model, der åbner til højre eller venstre?
- Hvor stor en kølekapacitet har du brug for?
- Leder du efter et køleskab med en glaslåge eller almindelig låge?
- Sørg for, at dit nye køleskab har et godt ventilationssystem
- Investér i et køleskab med specielle skuffer til frugt, grønt og fersk kød
- Gå efter et køleskab med en god energimærkning
- Leder du efter et køleskab med en række bestemte funktioner?
- Har du præferencer i forhold til dit køleskab udseende?
- Læg mærke til køleskabets lydniveau – gå gerne efter en lydsvag model
- Læg et budget fra starten af
Overvej om du vil have et fritstående eller integreret køleskab
Når det kommer til valget af dit nye køleskab, så kan du med fordel gøre dig nogle overvejelser om, hvorvidt du ønsker et fritstående eller integreret køleskab. De fritstående modeller er mest fremtrædende på markedet, men der findes dog stadig en række gode integrerede modeller. Se bare produkt nr. 5 på denne liste, et Smeg S7323LFLD2P1 Integrerbart køleskab, som i den grad lever op til de forventninger du måtte have til et integreret køleskab.
Forskellen på et integreret og fritstående køleskab er, hvorvidt køleskabet står for sig selv eller er indbygget i et skab. Det integrerede køleskab vil på en måde være “gemt væk” i køkkenet, altså ikke være helt så tydeligt og iøjnefaldende, mens et fritstående køleskab i flere tilfælde skiller sig en smule ud i køkkenet. Dette afhænger dog naturligvis af, hvilken model du vælger at investere i. Nogle modeller er trods alt meget iøjnefaldende, mens andre er lidt mere diskrete i deres opbygning.
Mål efter i det område, hvor køleskabet skal placeres
Det er utrolig træls at investere i et køleskab, der så ikke passer ind i køkkenet, fordi man glemte at måle efter inden man gik på jagt efter den nye hårde hvidevare. Vi vil altid anbefale dig at måle området, hvor du regner med at placere dit køleskab, efter. Dette gælder uanset om du investerer i en integreret eller fritstående model.
Husk også gerne på, at nogle modeller kan løftes en smule via fødderne eller har en opbygning, der kræver mere plads end blot det den fylder. Det kan f.eks. være, at der skal tages hensyn til et håndtag eller være plads i siden til at døren kan åbne en bestemt vej. Det er relevant også at tænke disse elementer ind, når du er på jagt efter et køleskab, så du kan åbne det uden at ødelægge lågen, en bordplade, væggen etc. Derudover skal du også huske, at nogle integrerbare modeller har en vis højde, bredde og dybde i deres egne mål, men kræver andre mål i forbindelse med indbygning.
Vil du have en model, der åbner til højre eller venstre?
En lang række køleskabe bliver efterhånden produceret med en vendbar dør. På den måde skal du ikke tage alt for meget hensyn til, om modellen er venstre- eller højrehængt, når du er på jagt efter dit nye køleskab. Men der er dog stadig visse modeller, der kun kan have døren vendt én vej. Så hvis du har præferencer i forhold til, om døren skal åbne til højre eller venstre, skal du altså gøre dig dette klart fra starten. Ellers risikerer du i hvert fald at få fingrene i en model, der ikke åbner den rigtige vej – og det vil bare skabe irritation i længden.
Hvor stor en kølekapacitet har du brug for?
Hele pointen med at købe et køleskab separat fra en fryser er, at du får mere plads til opbevaring af madvarer i køleskabet, da pladsen ikke skal fordeles på både et køleskab og en fryser. Men der er dog stadig stor forskel på de forskellige modellers kølekapacitet. Nogle varianter er udviklet med en kølekapacitet på omkring 400 liter, mens andre modeller er lidt mindre i størrelsen. Du kan f.eks. sagtens finde et køleskab med en kølekapacitet på omkring 300 liter, hvis du slet ikke har brug for helt så meget plads til opbevaring af madvarer.
Det er helt op til dig selv, om du vil investere i et køleskab med en stor kapacitet eller ej. Nogle gange er der en forskel i prisen, men denne skyldes ofte flere andre funktioner end blot kølekapaciteten. Du kan altså sagtens finde et billig køleskab med en stor kølekapacitet, hvis du ønsker det.
Vi vil anbefale dig at overveje, hvor meget plads du har brug for på forhånd, så du ikke risikerer at købe en for stor eller lille model. Der er trods alt ingen grund til at købe et køleskab med en kapacitet på næsten 400 liter, hvis du ikke regner med at udnytte pladsen. I så fald fylder dit nye køleskab måske bare unødvendigt meget i køkkenet. Samtidig skal du dog ikke gå på kompromis og købe et køleskab med en lille kølekapacitet, hvis du ofte laver mad til større middagsselskaber eller er del af en stor husholdning.
Leder du efter et køleskab med en glaslåge eller almindelig låge?
De fleste køleskabe er udviklet med en almindelig låge, hvor du ikke kan se igennem. Men der findes modeller på markedet, som er udviklet med en glaslåge. Dette er ideelt til dig, der gerne vil bryde stilen i køkkenet en smule eller som foretrækker at kunne se indholdet af dit køleskab uden at skulle åbne lågen. Du skal dog specifikt gå efter et køleskab med glaslåge, hvis du ønsker en sådan model, da der som sagt ikke er helt så mange af dem på markedet.
Sørg for, at dit nye køleskab har et godt ventilationssystem
Ventilationssystemet betyder nærmest alt i et køleskab, da det er med til at opretholde en optimal temperatur overalt i køleskabet. Ventilationssystemet hjælper med at cirkulere luften og eventuelt rense denne, så alle dele af køleskabet har ren luft og køles til den rette temperatur, så dine madvarer kan holde sig bedre. Af den grund er det utrolig vigtigt, at du investerer i et køleskab med et godt ventilationssystem. Det er simpelthen en af de funktioner, som du ikke må gå på kompromis med.
Investér i et køleskab med specielle skuffer til frugt, grønt og fersk kød
Flere moderne køleskabet bliver udviklet med specielle skuffer til frugt, grøntsager og fersk kød – og vi vil klart anbefale dig at prioritere end model med disse indbygninger. Ved at opbevare dine grøntsager, frugter og friske kød i disse beholdere, kan madvarerne nemlig ofte holde længere, samt vil de bibeholde en del flere næringsstoffer. Derudover er det også en god måde at holde produkterne adskilte fra andre madvarer, så smagen ikke bliver kompromitteret.
Gå efter et køleskab med en god energimærkning
Energimærkningen er en måde at informere forbrugere om hårde hvidevarers energieffektivitet. Jo bedre end energimærkning, jo mindre strøm bruger produktet. Af den grund er det både en fordel for miljøet og din pengepung at investere i et køleskab med en god energimærkning. Du sparer trods alt en del penge på din elregning i længden ved at investere i en model, der er energieffektiv i drift.
Du skal gerne have fat i en model, der minimum tilhører energiklasse A+, men den må meget gerne tilhøre A++ eller A+++, der er den næstbedste og bedst energiklasse på markedet.
Leder du efter et køleskab med en række bestemte funktioner?
Det kan være en god ide at gøre sig nogle tanker om, hvilke funktioner i dit køleskab du ikke kan leve uden. Dette kan f.eks. være opbygning med særlige beholdere til frugt, grøntsager eller kød, fleksible og justerbare hylder, mulighed for at hylder og skuffer kan blive rengjort i opvaskemaskinen eller et optimalt ventilationssystem.
Det kan også være en elementer som en SuperKøl funktion, der sikrer en hurtig gendannelse af temperatur, selvom lågen har stået åben et stykke tid, eller en form for antibakteriel luftrensning, så luften renses for lugt og bakterier for at forlænge madvarernes holdbarhed og bibeholde deres forskellige smage bedre. Du kan også se nærmere på modeller, der kan styres via telefonen, hvis du foretrækker at kunne styre dine hårde hvidevarer uden at være i nærheden af dem.
Vi vil i hvert fald anbefale dig at gå efter en model med indbygget elektronisk temperaturstyring, så du altid kan ændre på temperaturniveauet, og et optimalt ventilationssystem.
Har du præferencer i forhold til dit køleskab udseende?
Det er dig selv, der primært skal kigge på dit køleskab, og derfor er det også vigtigt, at du finder en model med et udseende du faktisk kan lide at se på. Det er også helt op til dig selv, om du ønsker et køleskab, der blender ind i køkkenet eller som skiller sig ud fra de resterende møbler / hårde hvidevarer.
Du kan sagtens tænke lidt over, hvad du godt kan lide i selve køleskabets opbygning. Skal den have skarpe eller runde kanter? Et indbygget håndtag eller et håndtag, der stikker ud? Skal temperaturstyringen sidde gemt inde i køleskabet eller være tydeligt på modellens front?
Derudover kan du også tænke lidt over, hvilken farve du ønsker, at dit nye køleskab skal have. De fleste modeller produceres i enkle farver, såsom sort, hvid eller rustfrit stål, men det er også muligt at finde et køleskab i en lidt mere anderledes og prangende farve. Hvis du godt kan lide tanken om et køleskab, der skiller sig ud i både opbygning og farve, så kan du med fordel se nærmere på produkt nr. 3 i denne køleskab test. Smeg FAB30LPG3 Fritstående køle-fryseskab fås nemlig i en lang række flotte farver og så har den en retro opbygning.
Læg mærke til køleskabets lydniveau – gå gerne efter en lydsvag model
Det vil i den grad føles som en dårlig investering, hvis du i længden føler, at dit køleskab er larmende. I så fald vil det bare virke forstyrrende og til gene. Af den grund vil vi anbefale dig at holde godt øje med dit køleskabs lydniveau. Dette skal gerne holde sig omkring / under 40 dB(A) og gerne helt ned omkring 35 dB(A), da du i så fald har fingrene i en lydsvag model. På den måde kan du være sikker på, at køleskabet ikke vil give diverse lyde fra sig, som holder dig vågen om natten eller generelt bare virker larmende i løbet af dagen.
Det er naturligvis ekstra vigtigt at investere i et lydsvagt køleskab, hvis du har soveværelse tæt op ad køkkenet. I så fald vil selv den mindste lyd kunne virke irriterende, når du forsøger at falde til ro.
Læg et budget fra starten af
Vi vil anbefale dig at lægge et budget før du overhoved går på jagt efter et nyt køleskab. På den måde har du nemlig en bedre forståelse for, hvad du kan forvente af dit køleskab og hvilke områder du måske er nødt til at gå lidt på kompromis med. Når det så er sagt, vil vi dog gerne pointere, at du ikke kan gå galt i byen med de ovenstående modeller – og de kommer trods alt fra forskellige prisklasser. Der er derfor rig mulighed for, at du kan finde en model, der passer til dit budget i denne køleskab test.
Vær desuden gerne realistisk, når du lægger dit budget. Det nytter trods alt intet, at du forventer at få et højteknologisk køleskab med et hav af forskellige funktioner, hvis du har sat et lavpris budget. Der er dog heller ingen grund til at kaste 10.000 kroner efter dit nye køleskab, hvis du slet ikke har brug for en variant i den skala.
Sådan vedligeholder du dit køleskab
Den bedste måde at vedligeholde dit køleskab på er at rengøre det med jævne mellemrum og sørge for at afrime det, hvis der danner sig is på køleelementet. Der vil nemlig samle sig bakterier i køleskabet, hvis det ikke bliver rengjort grundigt. Og så vil du også opleve, at køleskabet benytter mere strøm, hvis der er is på køleelementet. Begge disse ting vil man naturligvis gerne undgå. I de nedenstående afsnit vil vi guide dig til, hvordan du bedst muligt rengør dit køleskab og undgår dannelsen af bakterier – eller i hvert fald kommer bakterierne til livs.
Rengøring af dit køleskab
Det er utrolig vigtigt, at du rengør dit køleskab med jævne mellemrum, så du kan få bugt med snavs og bakterier. Hvis ikke du fjerner disse elementer fra køleskabet, risikerer du, at de overføres til dine madvarer, hvilket kan resultere i at fødevarerne bliver fordærvede. Afhængigt af kombinationen af fødevare og bakterier, så kan du altså risikere at blive rigtig syg, hvis du spiser fordærvet mad. Og det vil de fleste af os nok gerne undgå.
Men hvordan rengør du så dit køleskab bedst muligt? Og hvornår er det egentlig tid til at rengøre køleskabet? Det vil vi gøre dig klogere på i dette afsnit. Bakterier trives som beskrevet især i fugtige områder, og de er derfor ofte at finde i køleskabets afløbsrende, -hul eller er generelt bagerst i køleskabet. Her danner der sig kondens og kan lægge små mængder af gamle madrester. Mange mennesker glemmer at gøre afløbsrenden og andre kanter, lister, sprækker etc. rene, men det er faktisk især disse områder, der trænger til en kærlighed hånd, når køleskabet skal vedligeholdes / rengøres.
Hvor ofte skal køleskabet rengøres?
Det er helt umådelig vigtigt at rengøre køleskabet regelmæssigt. En grundig rengøring skal gerne ske cirka hver tredje måned, men du kan sagtens foretage nogle mindre rengøringer i mellemtiden. Du kommer trods alt langt med en våd klud i køleskabets hjørner og kanter. Hvis du ikke husker at gøre køleskabet rent med jævne mellemrum, så kan du risikere, at der dannes grobund for skimmelsvamp i dit køleskab.
Det kan tydeligt ses, når køleskabet er ramt af skimmelsvamp, da det vil manifestere sig i grå eller sorte belægninger rundt om i køleskabet – især i kanter og sprækker. Hvis du opdager tegn på skimmelsvamp eller anden bakteriedannelse, så skal du med det samme give køleskabet en grundig rensning / rengøring.
Sådan rengør du et køleskab
Når det er på tide at foretage den store rengøring af køleskabet, så kan du med fordel følge den nedenstående guide. Den vil nemlig hjælpe dig med at få bugt med plamager af bakterier og snavs rundt om i køleskabet.
- Sluk køleskabet før du begynder, så du ikke bruger unødvendigt meget strøm undervejs
- Fjern alle madvarer fra køleskabet. Du kan med fordel lægge dem i en køletaske, så de holder sig kolde (ellers kan der også danne sig bakterier på madvarerne, mens de bare står på køkkenbordet)
- Gør en balje med varmt vand og lidt opvaskemiddel klar
- Vask køleskabet med en klud dyppet i baljen – gerne både indvendigt og udvendigt
- Vask hylder og skuffer med vand og sæbe. Hvis de kan tåle en tur i opvaskemaskinen, så kan du sagtens starte den, mens du rengør resten af køleskabet
- Fjern madrester / mindre klynger af snavs fra renden under køleelementet
- Rens afløbsrenden og -hullet bagerst i køleskabet. Dette kan eventuelt gøres med et par vatpinde eller en piberenser, så du ikke kun får renset den øverste del
- Tjek om der er is på køleelementet. Hvis der er det, så kan du lige så godt afrime køleskabet nu hvor det er slukket. Lad derfor køleskabet være slukket med døren åben indtil al isen er smeltet. Hav eventuelt en klud eller et viskestykke liggende i køleskabet, så væsken kan suges op frem for at blive til en pøl
- Når du er tilfreds med rengøringen, så kan du tørre overflader o.l. over med en tør klud
- Luk nu køleskabsdøren og tænd for køleskabet igen. Hvis det er udstyret med en SuperKøl funktion e.l., så kan du benytte denne for at få det ned på den rette temperatur hurtigere
- Læg dine madvarer tilbage i køleskabet, når det rammer en temperatur under fem grader
Sådan undgår du bakterier i dit køleskab
Helt generelt undgår du en stor mængde bakterier i dit køleskab, hvis du husker at vedligeholde og rengøre det med jævne mellemrum. Ved en grundig rengøring kan du nemlig få bugt med en stor del af bakteriedannelsen i køleskabet. Men det er ikke kun manglende rengøring, der kan være en synder i forhold til dannelsen af bakterier i køleskabet. Temperaturen, hvor og hvordan du opbevarer dine madvarer, samt hvilke madvarer du opbevarer kan også have en indflydelse på bakteriedannelsen.
Som beskrevet i afsnittet om rengøring af køleskabet, så er der mange steder, hvor bakterier kan trives, som man ikke umiddelbart får gjort godt nok rent. Dette gælder især køleskabets afløbsrende og -hul. Af den grund skal du gerne så vidt muligt undgå at placere dine madvarer tæt op ad dette område, da bakterier sagtens kan overføres fra renden til dine fødevarer. Umiddelbart vil vi anbefale dig at følge dette råd, selvom du regelmæssigt renser afløbshul og -rende, da det kan være svært at slippe af med samtlige bakterier på trods af en grundig rengøring.
Hold den rigtige temperatur
Bakterier trives i fugtige miljøer og har lettere ved at sprede sig, hvis temperaturen i køleskabet er højere end fem grader. Du skal derfor sørge for at holde dit køleskabs temperatur under fem grader på alle tidspunkter. Sørg også gerne for at dobbelttjekke temperaturen flere steder i køleskabet, da det langt fra er alle modeller, der ventilerer optimalt. Af den grund kan en hylde, skuffe eller dørhylderne godt have en højere temperatur end resten af køleskabet, hvis ikke luften cirkulerer godt nok.
Opbevaring af kød og fisk
Du skal også sørge for at opbevare råt kød og frisk fisk i lukkede beholdere i køleskabet. De burde aldrig opbevares uden en tætlukket emballage e.l., da bakterier især kan opstå i sådanne fødevarer. Af den grund kan det også være en god ide at holde fersk kød adskilt fra sine andre madvarer helt generelt. Og hvis dit køleskab er udstyret med en særlig skuffe / beholder til kød, så kan du med fordel benytte den til opbevaring. Disse vil nemlig oftest kunne indstilles til en lavere temperatur end resten af køleskabet, hvilket mindsker dannelsen af bakterier.
Undgå jord på grøntsager
Jord er ikke som sådan en dårlig ting på dine grøntsager, men det skal alligevel helst vaskes af, hvis du opbevarer dine grøntsager i køleskabet. Der er nemlig en stor sandsynlighed for, at jordresterne indeholder bakterier, som så kan overføres til de andre fødevarer i dit køleskab, hvis ikke de bliver skyllet rene.
Hvis dit køleskab er udstyret med en grøntsagsskuffe, så vil vi klart anbefale dig at benytte denne hver gang du har grøntsager med hjem fra indkøbsturen. På den måde holder du nemlig grøntsager og andre madvarer, f.eks. kød, adskilt fra hinanden. Og så holder grøntsager og frugter ofte længere, når de opbevares i grøntsagsskuffen.
Hold fødevarerne adskilt
Vi vil anbefale dig at forsøge at holde dine forskellige typer af fødevarer adskilt fra hinanden, så vidt dette er muligt. På den måde vil du bedre kunne styre spredelsen af bakterier og så vil eventuel lugt ikke så nemt overføres fra én madvare til en anden. Du kan med fordel inddele dit køleskab i sektioner, hvor kød har én plads, drikkevarer en anden, pålæg en tredje etc. Dette kan også være med til at forlænge holdbarheden af dine fødevarer.
Leder du efter et køleskab med fryser?
Der er naturligvis en forskel på at investere i separate køleskabe og frysere og så investere i et kølefryseskab. Du får langt mere plads til opbevaring af madvarer i både køleskab og fryser, hvis du investerer i to separate produkter, men du skal til gengæld også sætte god plads af i køkkenet for at få plads til begge produkter. Et kølefryseskab kan derfor være en god løsning, hvis du ikke har alverdens plads i køkkenet – eller bare gerne vil bruge denne plads på andet end et stort køleskab og fryser.
Hvis du hælder mere til at investere i en model, der både indeholder køleskab og fryser i én, så står vi stadig til rådighed med at guide dig til det bedste produkt for dig. I vores test af de bedste kølefryseskabe kan du læse mere om modeller, der rent faktisk er en investering værd. Vi hjælper dig naturligvis også med at finde den helt rette variant for dig og guider dig til, hvordan du finder det bedste kølefryseskab tilbud, hvis du gerne vil spare penge på købet.
Sådan finder du det bedste køleskab tilbud
Det kan godt være en lidt dyr affære at købe et nyt køleskab – især hvis du gerne vil være sikker på, at du får fingrene i en god model, der kan holde i mange år, opbevarer dine madvarer ved den rette temperatur, har en god kapacitet, ser flot ud etc. Du må dog ikke gå i panik i jagten på et billigt køleskab, da der findes en lang række gode modeller, som ikke koster alverden. Du kan f.eks. altid vende blikket mod et Gorenje R6192FBK Fritstående køleskab, produkt nr. 7 på den ovenstående liste, som er udstyret fra top til tå med gode funktioner og teknologier, men som stadig sælges til en budgetvenlig pris.
Er du derimod faldet for et køleskab, der er lidt dyrere end hvad du egentlig havde tænkt dig at betale for dit nye køleskab? Så skal du nok nærmere på jagt efter et godt tilbud. Dette er trods alt den bedste måde at spare penge på købet. For at finde frem til det bedste køleskab tilbud, så skal du simpelthen bare sørge for at væbne dig med tålmodighed og holde øje med diverse online forhandleres hjemmesider. Der bliver nemlig regelmæssigt lagt gode tilbud op på online-siderne. Og når du så ser din model være på tilbud, så kan du jo overveje om du synes, at dette tilbud er godt nok eller om du har mulighed for at vente på et bedre tilbud.