Derfor bør du anskaffe dig et kompostkværn
Et kompostkværn er en rigtig god miljøvenlig løsning til havearbejdet, da du på denne måde ikke behøver at bruge tid og energi på at køre på genbrugsstationen med haveaffaldet. Med kompostkværnen kan du tage dig af dit haveaffald direkte fra din egen have. Haveaffaldet bliver hakket og efterfølgende nedbrudt i din egen have. Haveaffaldet bliver nemlig ikke nedbrudt på samme måde, når det blot ligger i en stor bunke af grene.
Når du skal vælge dig en kompostkværn bør du tage udgangspunkt i din egen have, da kompostkværnenes funktioner varierer efter behov og type af haveaffald. Vi kommer ind på de forskellige typer af kompostkværn i det næste afsnit.
Valsekværn eller knivkværn?
Helt overordnet findes der to forskellige typer af kompostkværn, hvilket er henholdsvis et valsekværn og et knivkværn. Et kompostkværn med valse, kører typisk med færre omdrejninger, hvilket betyder at denne type kompostkværn giver mere groft flis. Den har dog den fordel, at den er yderst støjsvag.
En knivkværn kører modsat med flere omdrejninger, som betyder at du får mere finthakket flis, som du kan bruge til kompost. De mange omdrejninger betyder også at denne type kompostkværn larmer mere end valsekværnet. En knivkværn er ofte billigere end en kompostkværn med valse.
Sådan finder du den bedste kompostkværn til dig
Både kompostkværnen med valse og den med knive har forskellige funktioner, som passer til forskellige behov. Det handler altså om at finde den kompostkværn, der passer netop til dig og dit behov samt din type haveaffald. Lad os starte med at kigge på støjniveauet, hvilket var en af de store forskelle på de to typer af kompostkværn.
Når du benytter dig af dit kompostkværn, så foregår det udendørs i din have. Tag derfor højde for, hvor meget larm du vil udsætte dine naboer for. Bor du meget tæt på dine naboer, og har de eksempelvis små spædbørn, der ofte sover til middag udendørs, så er en støjsvag kompostkværn højst sandsynligt det mest optimale valg for dig. Bor du derimod et sted hvor der er længere hen til de nærmeste naboer, så betyder det ikke så meget at kompostkværnet støjer lidt mere, som knivkværnen gør.
Kompostkværnen bør også have den rette størrelse, som passer til din have både i forhold til opbevaring, og i forhold til brugervenligheden. Hvis du planlægger at bruge den ofte, fordi du generelt bruger meget tid i haven, så er det en god idé at vælge en der ikke er for stor og tung i vægten.
En kværn med en opsamlingsboks, der sidder på kompostkværnen er højt anbefalelsesværdig, da det gør havearbejdet og brugen af kværnen særdeles nemmere, og så er du fri for at affaldet flyver rundt over det hele. Hold dog øje med hvor stor selve opsamlingsboksen er. Bruger du meget tid i haven på havearbejde og har du generelt meget haveaffald, du skal have i kompostkværnen, så er en rummelig opsamlingsboks en stor fordel. Har du planlagt blot at benytte kompostkværnen en gang imellem, når haven lige trænger til en lille opfriskning, så betyder det ikke så meget om opsamlingsboksen ikke kan rumme så meget. Dog skal du tænke på, at jo mindre boksen er, jo oftere skal du tømme den. Derimod kan en for stor opsamlingsboks betyde, at du har betalt for meget for noget du egentlig ikke behov for.
Du bør ligeledes tænke over hvad det er for noget haveaffald, som du skal have igennem kompostkværnen. Kværnene varierer nemlig i deres “hårdhed” og hvilket slags materiale de kan klare. Skal du eksempelvis anvende din kompostkværn til at kværne tykke grene og træaffald, så bør du tjekke hvor meget det pågældende kværn kan klare. Nogle er bedre til det grove træaffald og andre er bedre til det bløde, grønne haveaffald, som blade, buske og tynde grene.
Det kan også være du skal have kværnet æbletræer eller andre slags frugttræer, som kræver en kraftig og robust kompostkværn. Dette er vigtigt, så du undgår at din kompostkværn ikke går i stykker. Tag derfor et kig rundt i din have og overvej, hvilket slags haveaffald du skal have kværnet. Er det blandet, så er det naturligvis bedre at købe en kraftig kompostkværn, så du er helt sikker på at kunne kværne alle affaldstyper
Vær opmærksom på dette inden du vælger kompostkværn
De fleste kompostkværn anvender strøm, så det er vigtigt, at du sørger for at have adgang til en stikkontakt i nærheden, eller anskaffe dig en forlængerledning. Det er desuden et ofte stillet spørgsmål, om det kan betale sig at give mange penge for et kompostkværn, eller om de billige er lige så gode. Dette afhænger dog meget af dit behov. Jo mere du har tænkt dig at anvende den samt jo grovere haveaffald, du ønsker at kværne, jo mere bør du betale for kværnen, da det kræver en høj kvalitet og en rummelig opsamlingsboks.
Det er naturligvis muligt at finde kompostkværn af god kvalitet på tilbud, hvilket nok er det bedste bud på at finde en god og billig kompostkværn. En generel billig kompostkværn af mindre god kvalitet kan nemlig hurtig komme til at være dyrere i det lange løb, da den kræver større vedligeholdelse og eventuel reparation, og måske en udskiftning af kværnen, fordi den ikke var god nok til dit behov.
Tilbehør til din kompostkværn
For at gøre din kompostering nemmere er der en del tilbehør du kan tilkøbe. Blandt andet kan du, til din Bosch AXT Rapid kompostkværn, få en Original Bosch opsamlingspose. AXT Rapid kompostkværn kommer nemlig ikke med en opsamlingsboks, så dette vil gøre processen nemmere. Den kan også med fordel benyttes som en ekstra opsamlingspose til andre typer af kompostkværne.
Kompostkværne, som benytter knive til kværningen, skal have skiftet knive jævnligt, for at sikrer sig den mest optimale kompostering af haveaffaldet. Her er AL-KO knivsæt til kompostkværn et rigtig godt valg, da det er robuste knive i høj kvalitet, som har en lang holdbarhed og passer til alle kompostkværne med knivsystem. Til Bosch AXT Rapid-modellerne, er denne reservekniv fra Bosch rigtig effektiv.