Anden nyttig information i denne luftrenser test
Som du kan se i vores luftrenser test, så findes der rigtig mange forskellige luftrensere med forskellige funktioner og typer på markedet. Det kan være svært at finde ud af hvad man vil have, hvis det er første gang man skal købe en luftrenser og ikke ligefrem er ekspert på området. Vi gennemgår derfor her hvilke ting, du bør have med i overvejelserne, når du skal vælge den bedste luftrenser til dit behov.
Type: I vores test har vi både luftrensere, der udelukkende renser luften og så er der vores testvinder, der udover at rense luften, kan nedkøle og opvarme rummets temperatur. Dette handler blot om du har brug for en der blot skal rense luften eller også ændre på temperaturen.
Filtre: En del af luftrenserene i vores luftrenser test har HEPA-filtre, som er et rigtig effektivt filter til at fjerne de helt små partikler i luften. Det fjerner mere end 99% af de skadelige partikler, som er rigtig godt, hvis der er allergikere i din husholdning.
Dækningsareal: Det varierer meget i, hvor stort et areal, de forskellige lufterensere kan dække. Som du kan se i testen, kan de fleste rense luften i rum op til 30 til 40 kvadratmeter. Dette svarer til et soveværelse eller en mindre stue. Ønsker du den placeret i større rum, som dit køkkenalrum eller stue, så vælg en af de modeller, der kan klarer op til 50 kvadratmeter.
Design: Luftrenserne kommer i forskellige størrelser og design, som du bør være opmærksom på. Skal den stå i soveværelset, vil du sikkert foretrække en mindre model, hvor at køkkenalrummet godt burde kunne have plads en større model.
Energiforbrug: Er der allergikere eller rygere i husholdningen, så bør luftrenseren altid være i gang. Her er det en rigtig god idé at vælge en model, der er energieffektiv, så elregningen ikke ender med at blive alt for høj, også for at skåne miljøet.
Funktioner: Mange af luftrenserne kommer med mange forskellige funktioner. Ikke alle er lige nødvendige, hvor du sagtens ville kunne spare lidt penge, naturligvis afhængigt af dit behov. En luftrenser med nattilstand, er nødvendigt, hvis du planlægger at placere luftrenseren i soveværelset. Nattilstanden gør nemlig at den bliver ekstra støjsvag og bruger mindre energi, men stadig holder sig igang, så du sover i frisk og ren luft. Vælg også gerne en med flere hastigheder, så du kan tilpasse rensningen i forhold til kvaliteten af luften. Mange luftrensere kan også gøre dette automatisk, da den selv analysere luftkvaliteten og indstiller den rette hastighed på rensningen derefter.
Teknologi: Nogle af luftrenserne er mere avancerede end andre. De avancerede enheder kan forbindes med Wi-Fi, så du kan kontrollere og holde øje med luftkvaliteten via en tilhørende app til smartphone og tablet. Her har du mulighed for at regulere luftrensningen selvom du sidder på arbejdet. Dette gør dog også at prisen bliver en anelse højere, hvilket så er en funktion du skal have behov for, før at de kan betale sig.
Sådan rengører og vedligeholder du din luftrenser
For at sikre at din luftrenser holder længe og altid renser luften helt optimalt og effektivt, så er det væsentligt, at du husker at rengøre og vedligeholder enheden.
For det første er det vigtigt, at du slukker for strømmen og tager stikket ud af stikkontakten, inden du rengører luftrenseren. Hvis der er skader på ledningen eller på strømtilførslen, må du ikke anvende luftrenseren og du bør få den repareret.
Nogle luftrensere har et permanent filter, som aldrig skal udskiftes. Du skal i stedet støvsuge filteret, gerne hver anden måned. Du må dog aldrig vaske det permanente filter.
En del af modellerne i vores luftrenser test har flere filtrer, som inkluderer et forfilter, også kaldet præ-filter, som bruges til at opfange store partikler og forlænger det permanentes filters levetid. Præ-filtrene kan typisk sagtens vaskes. Tjek gerne hver 2. til 3. uge hvor beskidt filteret er. Det bør vaskes, hvis der er tydelige spor af støv og snavs. Vask filteret i hånden i varmt vand, og tilsæt gerne en smule sæbe, for at rense det ordentligt igennem. Når filteret er helt tørt sætter du det tilbage i maskinen. Brug lufttørring efter du har duppet det af i et håndklæde. Du må aldrig tørre det i tørretumbleren. Du bør ikke lade præ-filteret sidde for længe i luftrenseren uden at vaske det, da det kan ødelægge enhedens effektivitet.
Selve luftrenseren har også behov for at blive luftet, så hold altid toppen af luftrenseren fri og placér aldrig genstande der, da det blokerer luftcirkulationen.
Du bør desuden aldrig vaske luftrenseren med vaskepulver, håndopvask, benzin, malingsfortynder, glasrens eller andre lignende husholdningsmidler. Du bør i stedet tørre luftrenseren af udvendigt blot med en blød og fugtig klud. Luftkanalerne kan du støves af med en blød børste.
Luftrensere kan hverken tåle frost eller hedeslag, og bør derfor kun arbejde i rum, hvor temperaturen ligger mellem 4 og 43 grader.
Sådan virker en luftrenser
Genstande som stearinlys, madlavning, rygning, lange brusebade og partikler fra plast og elektronik, er med til at forringe luftkvaliteten i vores hjem, og det kan være sundhedsskadeligt for os. Jo bedre isoleret huset er, jo mere holder den på det dårlige indeklima, hvilket gør det helt essentielt at få installeret en luftrenser.
Helt generelt, så virker en luftrenser på den måde, at den fjerner partikler, som støv, pollen, røg, gasser, hår, skæl fra kæledyr, og andre irriterende stoffer fra luften. Den renser luften fra de partikler, som svæver rundt i luften.
Der findes disse fem forskellige slags luftrensere:
- Ioniseringsapparater, fjerner partikler i luften, men kun en lille del af den samlede partikelmængde i rummet
- Luftrensere med elektrostatiske filtre, fjerner effektivt partikler som svæver i luften
- Luftrensere med partikelfiltre, filtrerer partiklerne i luften fra
- Luftrensere med gasfiltre, opfanger delvist gasser i deres filter
- Ozongenerator/ Ozonluftrenser, fjerner lugte, eksempelvis røglugt efter brand, og bør kun bruges af fagfolk
Der findes grundlæggende fire forskellige metoder, som en luftrenser kan benytte, og nogle kombinerer metoderne:
- Elektrostatisk ionisering
- Fotokemisk reaktion med UV-stråler
- Ikke-kemisk plasmareaktion med stærk strøm
- Mekanisk ved at presse luft mellem filtre
Hvis du vælger en luftrenser, der benytter de første tre metoder, så er der risiko for at de udleder ozon. Her er det vigtigt, at du tjekker med forhandleren om dette er tilfældet med den pågældende luftrenser, du har udset dig.
FAQ
Hvilken luftrenser er bedst?
Vi mener at den bedste luftrenser er Dyson Pure Hot+Cool Link Luftrenser, da den udover at rense luften også kan nedkøle og opvarme luften i rummet. Se resten af vores udvalg af fantastiske luftrensere i vores luftrenser test.
Hvad renser en luftrenser for?
En luftrenser renser luften for partikler, som støv, pollen, røg, gasser, hår, skæl fra kæledyr, og andre irriterende stoffer fra luften.
Hvilken luftrenser skal jeg vælge?
Du bør vælge din luftrenser ud fra hvilket rum, du ønsker at placere luftrenseren i. Skal den være i soveværelset, bør den bl.a kunne rense luft i rum op til 30-40 m2, have lydsvag nattilstand og være kompakt i størrelsen.