Romaskine test (2021) → De 7 bedste romaskiner til hjemmebrug

1
Masterfit TP900 romaskine

Denne romaskine fra mærket Masterfit er ideel til dig, der gerne vil have en af de bedste romaskiner på markedet med et luftbaseret modstandssystem. Modellen er udviklet med en stabil konstruktion, hvilket gør den egnet til personer med en vægt på op til 150 kg. Du kan endda selv opsætte ønskede mål for træningen på denne maskine. Derfor skal du vælge en Masterfit TP900 romaskine Hvis du gerne vil have fingrene i en romaskine af…

Læs mere →
TESTVINDER
 PrisBilligst hos 
Masterfit TP900 romaskine
Abilica Online DK
inSPORTline Water Rower Romaskine
Ikke på lager
Titan Life R10 Romaskine
Apuls.dk
Reebok Rower GR Romaskine
Frishop.dk
Apollo Hybrid AR Rower romaskine
Fitnessgruppen
Kettler Rower 2.0 Romaskine
ComputerSalg A/S

Læs om de bedste romaskiner i denne romaskine test. Vi har samlet 7 fremragende modeller i testen, som alle giver god træning af hele kroppen. Vores testvinder er en Abilica WinRower 2.0 Romaskine, da den har en lang række indstillingsmuligheder, er slidstærk og sælges til en budgetvenlig pris. Alle modeller i testen er dog investeringen værd, så du kan frit vælge den, der passer til dine behov.

Du træner hele kroppen med en romaskine, og derfor er det en yderst god investering, når du vil have mulighed for at træne optimalt derhjemme. Læs meget mere om, hvordan du finder den bedste model, hvilke typer af maskiner der findes, hvorfor du burde investere i en romaskine og meget mere i de senere afsnit.

Abilica WinRower 2.0 Romaskine – Den bedste romaskine til hjemmebrug

Med denne romaskine fra mærket Abilica kan du hurtigt komme i træning derhjemme. Modellen er særligt velegnet til hjemmebrug, da den kan foldes sammen efter brug, så den fylder mindst muligt. Den har desuden 12 træningsprogrammer og 16 modstandsniveauer, så den er egnet til både nybegyndere og rutinerede brugere.

Derfor skal du vælge en Abilica WinRower 2.0 Romaskine

Du vil på intet tidspunkt føle, at du går på kompromis med valget af din nye romaskine, hvis du vælger denne WinRower model fra mærket Abilica. Lige netop denne variant er 2.0 modellen, som er en forbedring af den forrige WinRower romaskine. Opgraderingen er med til at sikre denne model en førsteplads i vores romaskine test, da maskinen nu er blevet mere robust og velfungerende.

Helt generelt er dette modellen, du vil investere i til hjemmet, da den er udviklet med en glideskinne i aluminium, hvilket garanterer stillegående og komfortable bevægelser. Dette er også med til at sikre, at træningen ikke bliver for støjende. Derudover er det muligt at folde maskinen sammen efter brug, så den optager mindst mulig plads i hjemmet. I alt kan den desuden klare en maksimal personvægt og -højde på henholdsvis 130 og 198 cm.

Andre fordele ved modellen tæller, at den er udstyret med et letlæseligt display, hvor du bl.a. kan se overordnet tid og per 500 meter, rotag i minuttet og i alt, distancen i meter, kalorieforbrænding og level. Du kan også nemt vælge et af de 12 forudindstillede programmer og 16 modstandsniveauer til din træning. Og så er der mulighed for at tilslutte et pulsbælte, hvis du vil have en mere præcis måling.

Produktdetaljer

  • Højde: 98 cm
  • Længde: 222 cm
  • Bredde: 51 cm
  • Vægt: 33 kg
  • Maksimal brugervægt: 130 kg
  • Maksimal personhøjde: 198 cm
  • Antal træningsprogrammer: 12 stk
  • Antal modstandsniveauer: 16 stk
  • Mulighed for tilslutning af pulsbælte: Ja
Det kan vi lide:
  • Mulighed for at folde romaskinen sammen, så den fylder mindst muligt
  • Robust og slidstærk opbygning, der kan holde til 130 kilos belastning
  • Udstyret med 12 programmer, 16 modstandsniveauer og letlæseligt display
  • Sælges til en fordelagtig pris med tanke på dens funktionalitet

Masterfit TP900 romaskine – En premium romaskine

Denne romaskine fra mærket Masterfit er ideel til dig, der gerne vil have en af de bedste romaskiner på markedet med et luftbaseret modstandssystem. Modellen er udviklet med en stabil konstruktion, hvilket gør den egnet til personer med en vægt på op til 150 kg. Du kan endda selv opsætte ønskede mål for træningen på denne maskine.

Derfor skal du vælge en Masterfit TP900 romaskine

Hvis du gerne vil have fingrene i en romaskine af høj kvalitet, så vil vi anbefale dig at se nærmere på denne model fra mærket Masterfit. Den er udviklet med en kraftig og stabil konstruktion, der sikrer dig en maskine, som kan holde i mange år og til megen brug. Den er har desuden en maksimal brugervægt på 150 kg, hvilket sikrer, at selv lidt større personer kan bruge denne til træning.

Du skal nok få sved på panden med denne romaskine, da den er udviklet med et luftbaseret modstandssystem. Med 9 forskellige modstandsniveauer har du mulighed for at tilpasse træningen til lige netop dit behov den pågældende dag. Og med et optimeret kædetræk er du sikker på, at roningen foregår jævnt. Du har desuden mulighed for at opsætte dit ønskede mål for træningen direkte i modellens computer, så du kan få en mere brugerrettet træning.

Det er bl.a. muligt at holde øje med antal forbrændte kalorier, afstand og tid. Du kan også med fordel forbinde et pulsbælte, da maskinen er udstyret med en trådløs pulsmodtager. I så fald vil du få en mere præcis måling af dine værdier. Du kan desuden blive underholdt, mens du træner. Enten kan du spille et spil på maskinens display eller sætte din telefon til ovenpå skærmen og se en film eller tv-serie, men du er i gang.

Produktdetaljer

  • Højde: 90 cm
  • Længde: 240 cm
  • Bredde: 62 cm
  • Vægt: 40 kg
  • Maksimal brugervægt: 150 kg
  • Antal modstandsniveauer: 9 stk
  • Mulighed for tilslutning af pulsbælte: Ja
Det kan vi lide:
  • Udviklet med en kraftig konstruktion, der kan holde til folk op til 150 kg
  • Opsæt mål for træningen direkte i maskinens computer
  • Mulighed for at dele modellen i to, når den skal opbevares
  • Du kan få underholdning undervejs, da din smartphone kan monteres øverst

inSPORTline Water Rower Romaskine – Den bedste romaskine med vand

Med denne romaskine kan du ikke blot få gennemført en god træning, men også en mere virkelighedstro træning. Modellen er nemlig udstyret med vandmodstand, hvilket resulterer i en god modstand og en realistisk lyd af rindende vand under træningen. Du vil desuden sidde godt, når du træner, da modellen er udstyret med et polstret sæde af imiteret læder.

Derfor skal du vælge en inSPORTline Water Rower Romaskine

Vil du gerne have fingrene i den bedste romaskine med vandmodstand? I så fald skal du se nærmere på denne model fra inSportline, da den netop er udviklet med vandmodstand. Det er en klar fordel for dig, der gerne vil træne med et mere realistisk udgangspunkt, da modellens opbygning bl.a. resulterer i lyden af hvirvlende vand undervejs. Derudover kan du helt selv styre, hvor meget modstand du vil have. Dette afgøres ud fra, hvor meget vand du hælder i beholderen.

Maskinen vil hjælpe dig til en bedre træning, da den er udviklet med en letlæselig og intuitiv skærm. På denne kan du blandt andet holde øje med tid, afstand, antal slag i alt og per minut, samt din samlede forbrænding. Du kan faktisk også følge en grafisk animation på skærmen, som viser placeringen af dit ro fordelt på fire trin. Dette giver dig mulighed for at holde bedre øje med din træning og om du fuldfører optimalt.

Du har mulighed for at benytte denne maskine, uanset hvor stor eller lille du er. Modellen er nemlig udstyret med en 106 cm lang aluminiumsskinne, som gør det muligt for selv høje personer at køre et godt stykke tilbage. Vægtgrænsen ligger på 150 kg. Du kommer desuden til at sidde godt, da modellen har et polstret sæde af imiteret læder. Og så er sikkerheden også optimal, da dine fødder er spændt fast med velcro-stropper.

Produktdetaljer

  • Højde: 83 cm
  • Længde: 225 cm
  • Bredde: 51 cm
  • Maksimal brugervægt: 150 kg
  • Antal modstandsniveauer: Man hælder selv vand i
  • Mulighed for tilslutning af pulsbælte: Ja
Det kan vi lide:
  • Udviklet med vandmodstand, som også får træningen til at virke mere realistisk
  • God komfort og sikkerhed under træningen med blødt sæde og velcro stropper
  • Hjælper til en forbedring af træningen via displayet

Titan Life R10 Romaskine – En billig romaskine

Det kan virke som en dyr udgift at skulle investere i en romaskine, så hvis du ikke er helt sikker på, at du rent faktisk vil bruge den helt så meget, kan du altid vælge at investere i en lidt billigere model. Med denne variant fra Titan Life sparer du en god sum penge på købet, men får stadig en velfungerende model, der giver træning af hele kroppen.

Derfor skal du vælge en Titan Life R10 Romaskine

Har du ikke det største budget at gøre godt med i købet af en romaskine? Så er der ingen grund til at fortvivle. Det er muligt at investere i en mere prisvenlig romaskine, såsom denne fra Titan Fitness. Du skal dog være opmærksom på, at en sådan model sjældent har helt så mange indstillingsmuligheder, som en af de lidt dyrere varianter. Dette gør sig også gældende for denne model, der f.eks. kun er udstyret med 3 forskellige modstandsniveauer. Modstanden indstilles via elastikker, der hver giver en modstandsvægt på 5 kg.

Du skal dog ikke være nervøs for, at du går alt for meget på kompromis, blot fordi romaskinen er billig. Den har nemlig en god opbygning og kan holde til en brugervægt på op til 110 kg og en højde på 198. Du kan træne en stor del af kroppen med denne maskine, da du helt generelt vil kunne træne både arme, ryg, ben, balder og mave.

Modellen er udviklet med en enkel skærm, hvor du bl.a. kan se antal rotag, tid og kalorieforbrug. Med i købet følger der en trænings DVD, så du kommer godt fra start. Du har desuden mulighed for at træne arme med modellens elastikker, hvis du lyster det. Det er nemt at flytte denne romaskine, da den er udstyret med transporthjul og så sikrer den lille størrelse for, at den ikke fylder alverden at have stående i hjemmet.

Produktdetaljer

  • Højde: 94 cm
  • Længde: 138 cm
  • Bredde: 43,5 cm
  • Vægt: 14,3 kg
  • Maksimal brugervægt: 110 kg
  • Maksimal personhøjde: 198 cm
  • Antal modstandsniveauer: 3 stk
  • Mulighed for tilslutning af pulsbælte:
Det kan vi lide:
  • Sælges til en budgetvenlig pris i forhold til andre modeller på markedet
  • Mulighed for at træne store dele af kroppen på forskellig måde
  • Kompakt størrelse og hjul sikrer nem opbevaring og flytning af maskinen

Reebok Rower GR Romaskine – En god romaskine med mange indstillingsmuligheder

Få den optimale træning, uanset om du er nybegynder eller rutineret med denne romaskine fra mærket Reebok. Modellen er udviklet med et hav af indstillingsmuligheder, hvilket sikrer dig en mere brugertilpasset træning. F.eks. kan du vælge mellem 17 programmer og 16 modstandsniveauer. Sikkerheden er desuden i top med et magnetisk bremsesystem.

Derfor skal du vælge en Reebok Rower GR Romaskine

Hvis I er flere, der regner med at benytte denne romaskine til træning, eller du blot vil kunne udfordre dig selv i flere niveauer, så er denne model fra Reebok den helt rette variant for dig. Rower GR romaskinen fra Reebok er udviklet med hele 17 indbyggede programmer og 16 modstandsniveauer. På den måde er der både et niveau til nybegynderen og til personer, der har været i gang med træning længe. Alle kan altså få sved på panden med denne romaskine.

Produktet passer desuden til personer i flere højder, da den er udstyret med en lang glideskinne på 1,23 cm, hvor sædet kan glide 85 cm tilbage. Med de justerbare straps på fodpedalerne er du desuden garanteret at være spændt ordentligt fast under din træning. I alt kan modellen klare en brugervægt på op til 120 kg. Som en ekstra bonus er romaskinen udstyret med hjul, hvilket gør det nemt at rykke den rundt efter behov. Du kan endda folde den sammen, så den fylder minimalt, når den står til opbevaring.

Maskinen leveres stort set samlet, så du skal ikke bekymre dig om at skulle bruge lang til på samlingen af den, når den først kommer hjem. I stedet kan du blot begynde at blive komfortabel med modellens computer, der er brugervenlig i sin opbygning og giver dig alle informationer, som du har brug for undervejs i din træning, f.eks. tid, distance, kalorier, rotag, puls o.l.

Produktdetaljer

  • Højde: 82 cm
  • Længde: 198 cm
  • Bredde: 48 cm
  • Vægt: 36,2 kg
  • Maksimal brugervægt: 120 kg
  • Antal træningsprogrammer: 17 stk
  • Antal modstandsniveauer: 16 stk
  • Mulighed for tilslutning af pulsbælte: Ja
Det kan vi lide:
  • Tilpas maskinen til dit træningspas med flere indstillingsmuligheder
  • Magnetisk bremsesystem og justerbare stropper på pedaler sikrer god sikkerhed
  • Brugervenlig computer med nem oversigt for en bedre træning

Apollo Hybrid AR Rower romaskine – En slidstærk romaskine i træ

Denne romaskine adskiller sig en smule fra de andre i denne test ved at have en slidstærk og relativ naturlig opbygning. Modellen er nemlig fremstillet af en blanding mellem asketræ og stål, hvilket sikrer et unikt udseende og fremragende holdbarhed. Lige netop denne romaskine benytter sig af vand til at skabe modstand til din træning.

Derfor skal du vælge en Apollo Hybrid AR Rower romaskine

Du skal investere i denne romaskine fra mærket Apollo, hvis du gerne vil have en model, der skiller sig ud fra andre på markedet og benytter sig af vandmodstand. Begge disse parametre kan modellen fra Apollo nemlig opfylde. Romaskinen er udviklet med en robust konstruktion bestående af stål og træ. Træet er amerikansk asketræ, der efterfølgende er blevet håndlakeret. Denne kombination sikrer, at maskinen kan belastes med op mod 150 kg og generelt har en lang levetid på trods af regelmæssig brug.

Det er en klar fordel at prioritere en romaskine med et vandmodstandssystem. Dette giver nemlig en naturlig fornemmelse for roning og hjælper dig til at styrke din muskulatur bedst muligt. F.eks. vil modstanden forøges, jo kraftige dit eget åretag er. Du kan dog altid ændre lidt på basismodstanden, hvis du synes det bliver for hårdt eller let. Dette gøres ved at fylde mere eller mindre vand i beholderen. Dette skal desuden gerne skiftes hvert halve år og rense med klortabletter (4 stk. medfølger i købet).

Du kan være sikker på, at du altid har en god komfort med denne model, da den er udstyret med et ergonomisk sæde og en skridsikker trækstang. De justerbare fodstøtter giver desuden en optimal støtte undervejs i træningen. Maskinens computer informerer om alle de vigtige egenskaber undervejs i træningen. Den kan desuden tilsluttes en computer, så du nemmere kan få et overblik over din udvikling.

Produktdetaljer

  • Højde: 54 cm
  • Længde: 213 cm
  • Bredde: 55 cm
  • Vægt: 50 kg (eksklusiv vand: 33 kg)
  • Maksimal brugervægt: 150 kg
  • Antal modstandsniveauer: 4 stk
  • Mulighed for tilslutning af pulsbælte: Ja
Det kan vi lide:
  • Robust opbygning af asketræ og stål sikrer en uovertruffen holdbarhed
  • Benytter sig af vandmodstand og kan derfor tilpasset lige netop dit behov
  • Mulighed for at slutte romaskinen til din computer for at sammenligne resultater
  • Ergonomisk sæde og skridsikker trækstang sikrer optimal komfort og sikkerhed

Kettler Rower 2.0 Romaskine – En enkel romaskine til begyndere

Denne romaskine er en rigtig god investering, hvis du blot er ved at finde ud af, om roning er en træningsvariant for dig. Modellen sælges til en budgetvenlig pris og er yderst enkel i sin opbygning, hvilket gør den ideel til nye brugere. Du har mulighed for at indstille maskinen til dine behov og kan naturligvis altid se en oversigt over dine træningsdata undervejs.

Derfor skal du vælge en Kettler Rower 2.0 Romaskine

Vil du gerne have fingrene i en enkel romaskine, der er nem at betjene? I så fald vil vi anbefale dig at se nærmere på denne romaskine fra Kettler. Modellen er enkel i sin opbygning og udseende, hvilket sikrer, at den er nem at betjene og ikke skiller sig for meget ud, hvorend den placeres i hjemmet. Vær dog opmærksom på, at en romaskine generelt fylder en del, og derfor skal du stadig sætte god plads af til maskinen.

Denne romaskine er ideel til dig, der er nybegynder eller ikke har helt så meget erfaring med romaskiner. Den hjælper dig nemlig med at træne hele kroppen og er enkel at indstille til den enkelte brugers behov. F.eks. har modellen 8 forskellige modstandsniveauer, som du selv kan justere manuelt. Trækstyrken kan desuden ændres ved hjælp af justeringshjulet, hvis du skulle føle behovet for det.

Du kan hurtigt få et overblik over din træning direkte på maskinen lille skærm. Denne viser nemlig alle de vigtigste værdier, heriblandt puls, kalorier, træningstid m.m. Ved at holde øje med disse værdier kan du få et optimalt indblik i din træning og udvikling. Og med tiden kan du så altid vælge at investere i en romaskine med flere indstillingsmuligheder. På den måde kan du langsomt udfordre dig selv. Modellen er desuden udstyret med et magnetisk bremsesystem.

Produktdetaljer

  • Højde: 80 cm
  • Længde: 193 cm
  • Bredde: 46 cm
  • Vægt: 31 kg
  • Maksimal brugervægt: 100 kg
  • Antal træningsprogrammer: Ingen
  • Antal modstandsniveauer: 8 stk
  • Mulighed for tilslutning af pulsbælte: Ja
Det kan vi lide:
  • Enkel i sin opbygning og udseende, så den passer ind i alle hjem og rum
  • Ideel til nye brugere, da den kan justeres manuelt og er nem at betjene
  • Simpel skærm giver fint overblik over værdierne undervejs i træningen

Sådan vælger du den bedste romaskine

Der findes et hav af forskellige romaskiner på markedet, og det kan derfor være en smule svært at finde hoved og hale i, hvilken romaskine der er den bedste for dig. For er der egentlig en sammenhæng mellem pris og kvalitet og hvordan får du i så fald mest værdi for pengene? Dét kan du heldigvis blive klogere på i de nedenstående afsnit.

Du kan desuden også læse mere om, hvilke parametre du især skal være opmærksom på, når du skal vælge en romaskine og hvilken type modstand der egner sig bedst til dig – og meget mere. Alt i alt hjælper vi dig altså i disse afsnit med at finde en rigtig god romaskine til din hjemmetræning.

Disse parametre skal du være særligt opmærksom på i købet af en romaskine:

  • Kvalitet: Først og fremmest er det oplagt at holde et vågent øje med maskinens kvalitet. Dette giver dig nemlig et praj om, hvad den egentlig kan holde til – ikke blot i forhold til belastning, men også mængden af brug. Nogle modeller er måske ikke helt så slidstærke som andre, og derfor vil de ikke have en lige så lang holdbarhed. Alle modeller i denne test er udvalgt, da de er fremstillet af gode materialer og har en høj kvalitet og robusthed
  • Brugervægt: Brugervægten giver dig også en indsigt i, hvor robust romaskinen er. De fleste modeller kan klare en brugervægt på mellem 100 og 200 kg. Det kan anbefales at vælge en model, der ligger på +120 kg i maksimal brugervægt, da den så vil passe til de flestes behov. Er det dog kun dig, der skal bruge romaskinen (og du ikke vejer alverden), så kan en maskine med en lavere vægt være fin
  • Type af modstand: Der findes flere typer af modstand, og det kan godt betale sig at sætte sig lidt ind i de forskellige, inden du vælger romaskine. På den måde er der større sandsynlighed for, at du vælger en model, der passer til dine behov. Du kan læse mere om de forskellige typer af romaskiner og modstandstyper i et senere afsnit
  • Størrelse: En romaskine vil altid komme til at fylde lidt, så du skal være sikker på, at du har plads til maskinen i dit hjem. Der er dog stor forskel på, hvor meget de enkelte maskiner fylder, og det er derfor ikke umuligt at finde en god og pladsbesparende model, hvis du ikke har alverdens plads at gøre godt med. Du skal dog altid sikre dig, at maskinen passer til dine mål (f.eks. højde), så du stadig kan opnå en fuldendt træning. Det er desuden en fordel at prioritere en model, der kan klappes sammen, da maskinen så vil fylde mindst muligt, når den bliver opbevaret. Derudover kan en romaskine med hjul være optimal, så du nemt kan rykke rundt på maskinen
  • Komfort: Det kan godt betale sig at vælge en romaskine med et optimalt komfortniveau. Det kan f.eks. være via et ergonomisk og blødt sæde, justerbare fodstøtter og et anti slip trækhåndtag. Dette sikrer, at du sidder godt undervejs i træningen, har god mulighed for at bruge benene til støtte i træningen og at dine hænder ikke bliver helt ødelagte af at holde på stangen
  • Sikkerhed: Sørg for, at din romaskine er udstyret med fodstropper, så du kan spænde dig ordentligt fast, da det vil højne sikkerhedsniveauet. Derudover skal du også sikre dig, at modellen har et optimal bremsesystem, så du kan stoppe træningen hurtigt, hvis der skulle være brug for det
  • Display / Funktioner / data: Displayet og de data, som den viser, har en stor betydning for din træning, hvis du er typen, der holder af at se din udvikling. Vi vil derfor anbefale dig at prioritere en model med et brugervenligt og letlæseligt display. Det er op til dig, hvilke funktioner og data du ønsker at prioritere, at maskinen viser. Nogle modeller kan desuden tilsluttes eksterne enheder, f.eks. computer eller telefon, eller benyttes til at spille spil undervejs i træningen for at gøre det sjovere
  • Lydniveau: For ikke at forstyrre hele huset, dine naboer eller underboer, når du træner, kan det godt betale sig at holde øje med den enkelte maskines lydniveau. Nogle modeller er decideret udviklet til at være lydsvage, mens andre larmer mere, end hvad godt er. Det er naturligvis op til dig selv, hvor meget vægt du vil lægge på lydniveauet, men for de fleste vil det være en klar fordel med en lydsvag model (især fordi du så ej heller selv vil blive irriteret undervejs i træningen over støjniveauet)
  • Prisklasse: Du kan finde romaskiner i forskellige prisklasser, og derfor kan det være en god ide at gøre sig nogle tanker om, hvor meget du er villig til at give for din nye romaskine. Prisen skal dog gerne sættes i kontekst til funktionalitet, da der ofte er en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Du skal altså tænke lidt over, hvad du egentlig forventer af maskinen, når du ønsker at købe en romaskine, da det hjælper dig med at sætte et optimalt budget

Typer af romaskiner

Romaskiner er ikke blot udviklet med forskellige funktioner og opbygninger, men også forskellige typer af modstandssystemer. Disse har en indvirkning på, hvordan romaskinen føles at træne på, hvorfor modstandssystemet altså er en vigtig del at holde øje med, når du køber en ny romaskine. I de nedenstående afsnit kan du læse om forskellen på de forskellige typer af modstande.

Luftmodstand

En romaskine med luftmodstand er til dig, der nægter at gå på kompromis med din nye investering. Disse modeller benyttes af professionelle roere i vinterperioden, da de giver en realistisk træning. Modstanden reguleres nemlig ved en ventil, som lukker luft ind, når svinghjulet bevæger sig. Dette resulterer i, at modstanden bliver mindre, jo hurtigere du ror, præcis som på vandet.

Vær dog gerne opmærksom på, at denne type romaskine godt kan koste en del i forhold til nogle af de andre varianter.

Vandmodstand

Hvis du gerne vil prioritere en realistisk ro oplevelse, så skal du investere i en romaskine med vandmodstand. Disse maskiner er udstyret med en vandtank, hvor mængden af vand bl.a. er med til at bestemme modstanden (nogle gange kan denne også justeres via andre indstillinger). Helt generelt sikrer en maskine med indbygget vandtank, at du får en realistisk modstand, hvor det føles som jævne træk i vand. Derudover vil det også give den lyd, som var du på vandet, hvilket kan få dig til at nyde oplevelsen endnu mere. Det vil altså virke som om, at du er i gang med at ro på vandet.

Romaskiner med vandmodstand er lidt dyrere at producere end andre modeller, hvorfor prisen ofte er lidt højere. Derudover skal du være opmærksom på, at det kræver mere vedligeholdelse, da vandet bl.a. skal skiftes ud og rengøres med jævne mellemrum. Disse modeller kræver også en smule mere plads.

Magnetisk modstand

En romaskine med et magnetisk modstandssystem er oplagt til dig, der gerne vil have en budgetvenlig romaskine, uden at skulle føle, at du går for meget på kompromis med dens opbygning. Disse maskiner styres ved hjælp af en elektromagnet, der gør træningen hårdere, alt efter hvad du har indstillet den til. Med magnetisk modstand opnår du en mere konstant modstand, så du får det optimale ud af din træning. Disse modeller er desuden ofte mere lydsvage i drift.

Hydraulisk modstand

Umiddelbart kan en romaskine med hydraulisk modstand ikke anbefales til alle brugere. Det skyldes, at denne type romaskine ikke er oplagt at benytte i længere tid ad gangen, da den bliver varm. Man skal derfor ikke benytte maskinen længere end 20 til 30 minutter ad gangen.

Modeller med hydraulisk modstand arbejder med en konstant modstand, så du vil dog kunne få en hård træning, når du endelig er i gang. Denne type romaskine sælges desuden ofte til en billig pris, hvorfor den kan være velegnet til personer med et lavt budget, der ikke regner med at træne alt for længe ad gangen.

10 gode grunde til at prioritere en romaskine

  • En romaskine træner både kondition, udholdenhed, styrker muskulaturen m.m.
  • Med en romaskine kan du træne store dele af kroppen og dermed mange forskellige muskelgrupper på én gang
  • Det er nemt at komme i gang med at træne på en romaskine
  • Det er muligt at finde en romaskine til den enkeltes behov, f.eks. i forhold til modstandsniveauer og antal programmer
  • Du kan vælge mellem flere typer af romaskiner og modstandssystemer, så din træning bliver endnu mere brugertilpasset
  • Vælg mellem flere forskellige træningstyper / -pas. F.eks. kan du både træne vægttab, interval-, styrke-, udholdenhedstræning m.fl. Det er altså helt op til dig selv, hvad du vil have ud af træningen
  • Der er minimal risiko for overbelastning af knæ, samt andre led og muskulaturen, når du benytter en romaskine
  • En romaskine er en relativ billig investering i forhold til andre træningsmaskiner – især med tanke på, hvor meget af kroppen romaskinen træner
  • Det kræver ikke mange timers træning at komme i god form med en romaskine, da du forbrænder mange kalorier på kort tid og har hele kroppen i gang
  • Der kan købes romaskiner i forskellige størrelser, heriblandt nogle der kan foldes sammen efter brug, så de fylder mindst muligt i hjemmet

Romaskine til vægttab

En romaskine er ideel til vægttab, da du forbrænder mange kalorier på en sådan maskine. Det skyldes bl.a., at du bruger hele kroppen undervejs i træningen, samt får pulsen godt i vejret. Den helt store fordel er faktisk, at du ikke blot træner kondition og udholdenhed, men også styrker muskulaturen, når du træner på en romaskine. Det er derfor et oplagt vægttab, da du også formå at styrke kroppen. Ofte har du langt fra brug for særlig lang tid på romaskinen, før du har forbrændt en del kalorier.

Flere påpeger, at en klar fordel ved en romaskine er, at den forbrænder flere kalorier og får pulsen bedre op end andre træningsmaskiner. F.eks. vil en motionscykel ikke få gang i den øvre del af kroppen på samme måde som en romaskine. Der findes dog et hav af gode træningsmaskiner på markedet, og det er helt op til dig, hvilken du ønsker at benytte i din træning. Du kan læse mere om flere forskellige typer her på siden. F.eks. kan du læse om de bedste crosstrainer i vores test her, som også hjælper dig med at træne store dele af kroppen. Du kan også blive klogere på, hvilke løbebånd der klarer sig bedst i test i vores artikel om emnet.

Kom godt i gang med romaskine træning

Vi vil anbefale dig at finde frem til et godt træningsprogram på nettet, når du skal i gang med at træne med romaskine – og så holde dig til det i begyndelsen. Derudover skal du lade være med at skrue for højt op for belastningen til din krop har vænnet sig til træningsformen. På den måde er du sikker på, at du ikke overbelaster kroppen ved at gå for hårdt til den med det samme. I stedet kommer du langsomt i gang, hvilket sikrer bedre resultater i længden.

Derudover kan det især betale sig at se nogle videoer af udførelsen af træningen før du går i gang. Det vil nemlig give dig et indblik i, hvordan du bedst benytter hele kroppen i træningen. I værste fald kan du risikere at overkompensere med nogle dele af kroppen, hvilket kan gøre mere skade end gavn. F.eks. skal du gerne bruge både ben og arme i træningen frem for blot at trække med overkroppen. Og så skal du have en god holdning undervejs, så du ikke får krummet i ryggen og belastet lænden unødvendigt.

Find det bedste romaskine tilbud – en maskine der er bedst til prisen

Er du i tvivl om, hvordan du finder den bedste romaskine til prisen? Heldigvis er det ikke så svært at finde et godt romaskine tilbud. Det eneste, det kræver, er, at du væbner dig lidt med tålmodighed og holder et vågent øje med diverse online forhandleres hjemmesider. I så fald vil du hurtigt få et overblik over, hvad de enkelte maskiner koster, når de sættes på tilbud – og så har du mulighed for at slå til, når din udvalgte model sættes ned i pris.

Sådan er denne romaskine test udført

Til udarbejdelsen af denne romaskine test har vi bl.a. benyttet os af andre testkilders resultater og læst en lang række brugeranmeldelser af de enkelte produkter. På den måde har vi kunne danne os et overblik over, hvilke produkter der har klaret sig godt i romaskine test og samtidig lever op til forbrugernes ønsker og behov. De ovenstående modeller har altså klaret sig bedst i test på forskellige parametre.

Alle de udvalgte modeller er nogle af de mest populære romaskiner til hjemmebrug. Du kan altså roligt vælge lige netop dén model, der passer til dine behov. Vi har desuden forsøgt at inddrage forskellige typer af romaskiner, så der burde være noget for enhver forbruger i vores romaskine test.

FAQ

Hvilken romaskine skal jeg vælge?

I denne romaskine test har vi kåret en Abilica WinRower 2.0 Romaskine som bedst i test. Modellen egner sig til de flestes behov. Du kan dog vælge frit mellem de inkluderede produkter i testen.

Hvad koster en romaskine?

Prisen på en romaskine afhænger af, hvilken model du ønsker at investere i. Du skal dog gerne regne med minimum 4.000 kroner for en god romaskine. Men så holder den også længe og sikrer god træning!

Hvilke muskler bruger man i en romaskine?

En af de helt store fordele ved at benytte en romaskine til din træning er, at du får benyttet næsten hele kroppen. Du styrker altså muskulaturen i både ben, baller, mave, arme, ryg m.fl., når du ror.