Bedsteitest.dk

Sous Vide test – De 9 bedste sous vide maskiner i test (2020)

Konceptet sous vide har eksisteret i lang tid, men de sidste par år er det steget i popularitet, og måske overvejer du også at investere i en sous vide? I denne sous vide test gennemgår vi 9 sous vide maskiner, så du kan vælge den bedste sous vide til dig.

Sous vide er en nem måde at tilberede aftensmaden helt perfekt og forvandle billigt kød til mere saftigt og mørt kød. Det er en metode, der er populær på de fleste restauranter, fordi man fejlfrit kan få perfekt tilberedt kød, imens man kan koncentrere sig om at lave alle de andre ting til retten.

Investér i en af de nedenstående modeller og oplev selv, hvordan madlavningen bliver lettere!

testvinder
testvinder

Testvinder: Anova Precision Cook 4.0

Med denne sous vide og en smartphone kan du nemt tilberede kød, som bliver tilberedt helt perfekt! En sous vide kan nemlig selv forvandle billigt kød til saftigt og mørt kød, men det kræver selvfølgelig, at du følger de rette guidelines. Anova Precision giver dig samtidig rådighed over en masse opskrifter - selv på Creme Brûlee. Denne sous vide stav har flere forskellige funktioner, som gør denne til den bedste sous vide.

             Klik her og se prisen
DKK
Bedste sous vide
Pris
Billigst hos
image Anova Precision Cook 4.0
1.099,00 kr.
Kitchenone.dk Læs mere
image Steba SV50
769,00 kr.
Kitchentime.dk Læs mere
image Witt Smart Sous Vide
1.295,00 kr.
Kitchenone.dk Læs mere
image Champion Sous Vide Precision Circulator
729,00 kr.
Kitchentime.dk Læs mere
image Caso SousVide SV2000
699,00 kr.
Homeshop.dk Læs mere
image Sansaire Sous Vide stav
1.186,00 kr.
Kitchenone.dk Læs mere
image Anova Precision Cooker PRO
2.581,00 kr.
Kitchenone.dk Læs mere
image SousVide Supreme Touch
Udsolgt
Udsolgt Læs mere
image OBH Nordica Sous Vide Cooker Magnetic Circulation
1.069,00 kr.
Proshop.dk Læs mere
9 2581 0

Anova Precision Cook 4.0 - Bedste sous vide i test

BEDSTE PRIS:
1.099,00 kr.
(Kitchenone.dk)

Med denne sous vide og en smartphone kan du nemt tilberede kød, som bliver tilberedt helt perfekt! En sous vide kan nemlig selv forvandle billigt kød til saftigt og mørt kød, men det kræver selvfølgelig, at du følger de rette guidelines. Anova Precision giver dig samtidig rådighed over en masse opskrifter – selv på Creme Brûlee. Denne sous vide stav har flere forskellige funktioner, som gør denne til den bedste sous vide.

  • Hurtig opvarmning af vandet
  • App med alt du har brug for; guides og opskrifter
  • Du kan kontrollere appen uanset om du er hjemme eller ej
Forhandler Totalpris Læs mere
Kitchenone.dk DKK 1.099,00 Gå til forhandler
Whiteaway.com DKK 1.195,00 Gå til forhandler
Proshop.dk DKK 1.233,00 Gå til forhandler

Derfor skal du vælge Anova Precision Cook

Du kan nemt lave mad, der smager som om det er lavet af en professionel kok med Anova Precision Cook. Fyld din egen gryde med vand, og sæt Anova fast på siden af den, og sæt den i gang. Det er vigtigt, at du vælger en gryde, der er stor nok til at kødet eller fisken kan være dernede. Kødet skal være vakuumpakket sammen med dine ønskede krydderier og gerne noget smør, som tilføjer smag til kødet.

Anova Precision Cook er lavet i et lækkert og stilrent design, og i en størrelse som passer i de fleste køkkener, da den kan passe ned i en køkkenskuffe eller et lille skab. På toppen ses displayet, hvor vandets temperatur er angivet, den ønskede temperatur på vandet og hvor lang tid der er tilbage. Du kan nemt bruge og indstille maskinen på displayet eller den tilhørende app.

Maskinen har en kapacitet på 20 liter, hvilket betyder, at der maks må være 20 liter i den varmeresistente beholder, som du vælger at bruge. Der kører 8 liter igennem maskinen pr. minut for at sikre at vandets temperatur forholder sig stabilt.

Maskinen er selvfølgelig også vandtæt med IPX7 standarden.

Tilhørende app med opskrifter

Det bliver ikke nemmere at tilberede mad end med denne sous vide. Du tilkobler bare din telefon til enheden som er udstyret med både bluetooth og wifi, og så kan du styre alle funktionerne fra telefonen, og se hvor lang tid der er tilbage før kødet er færdigt. Derudover indeholde appen også sit eget opskriftsunivers og guides til hvordan du tilbereder mad bedst. Der er guides indenfor kød, kylling, æg, fisk og skaldyr, lam, svinekød og grøntsager samt desserter. Du har altså mulighed for at eksperimentere med alt muligt slags mad. Desuden kan du tilføje dine yndlingsopskrifter til favoritter, så du altid har dem i nærheden. Appen er kompatibel til både iOS og Android.

Temperaturområdet spænder mellem 0 og 92 grader med en afvigelse på 0,1 grad, hvilket er standarden på de fleste sous vider

Desuden giver app’en dig også mulighed for at starte sous viden fra dit arbejde, så kødet er færdigt præcis når du kommer hjem. Det er ikke mange sous vide maskiner, der har den funktion, men det er specielt smart i en stresset hverdag. Det kræver selvfølgelig at du har sat kødet ned i vandbadet inden du er taget hjemmefra. For at holde temperaturen nede,inden du starter maskinen, kan du evt. tilføje nogle isterninger til vandet.

Produktdetaljer: 

  • Effekt: 1000 watt
  • Temperatur, Max: 92 grader
  • Temperatur præcision: 0,1 grad
  • Kapacitet: 20 liter
  • Cirkulation: 8 liter pr. minut
  • WiFi: Ja
  • Bluetooth: ja
  • Vægt: 2 kg

Steba SV50 - Billig sous og topscorer hos forbrugerrådet Tænk

BEDSTE PRIS:
769,00 kr.
(Kitchentime.dk)

Denne sous vide stav fra Steba har fået gode anmeldelser fra Forbrugerrådet Tænk i 2017. Siden 2017 har de dog lavet en ny model af deres Steba SV50, og det er nu den der sælges. Men det er kun forbedringer, der er lavet på modellen. Hos forhandlerne bliver den anmeldt for at være meget nem og ligetil samt fungere rigtig godt.

  • Nem og brugervenlig sous vide uden alt for mange fancy funktioner
  • Kan varme 20 liter vand til 56 grader på kun 45 min.
  • Lavt energiforbrug
Forhandler Totalpris Læs mere
Kitchentime.dk DKK 769,00 Gå til forhandler

Derfor skal du vælge Steba SV50

Dette er en simpel sous vide, og god til dig, som ikke har prøvet det før, men gerne vil afprøve kræfter med denne form for madlavning. Maskinen er ikke propfuld af alle mulige funktioner, men har til gengæld alt det, der er nødvendigt for at fungerer optimalt og opnå gode resultater.

Maskinen bruger 800 watt, hvilket ligger i den lidt lave ende og giver et lavt energiforbrug ift. mange andre sous vide maskiner. Det tager sous viden 45 min at varme 20 liter vand op til 56 grader, og den har en cirkulation på 8 liter i minuttet, hvilket sikrer en jævn temperatur i vandet. Det er specielt vigtigt, når du tilbereder din mad i vandet, så det ikke får forskellige temperaturer.

Når du bruger en sous vide til at tilberede dit kød, sker det typisk ved lave temperaturer over længere tid. Det er derfor sjældent, at sous viden skal op på meget høje temperaturer, men det er selvfølgelig en mulighed.

Steba SV50 er ikke udstyret med WiFi eller Bluetooth, så den kan ikke styres fra mobilen, men til gengæld kan den sagtens

Brugervenlig og nem opstart

Steba SV50 har fået mange gode anmeldelser bl.a. fordi den er så nem og enkel at tage i brug. Det giver sig selv med knapper og displayet som er nemt at bruge. Desuden kan den anvendes på alle gryder eller beholdere, der har en dybde på 15 cm eller mere. De 15 cm, er vigtige ift. cirkulationen af vandet. Desuden kan man bruge næsten enhver beholder, da det muligt at justere sous viden, så den sidder fast om de fleste gryder og andre lignende beholdere.

På det oplyste display kan man se den aktuelle temperatur og timer, som går op til 99 grader. Temperaturen kan gå op til 90 grader, og temperaturen bliver styret elektronisk, som har en afvigelse fra den faktiske temperatur på max 0,5 grad, så den er rimelig præcis.

Den forholdsvis lille størrelse gør den praktisk og pladsbesvarede samt giver dig mulighed for at lave helt perfekt tilberedt mad.

Maskinen er selvfølgelig 100% vandtæt, da den har IPX7 standarden, og den har en vægt på 1,2 kg.

Produktdetaljer: 

  • Effekt: 800 watt
  • Temperatur, Max: 90 grader
  • Temperaturafvigelse: 0,5 grader
  • Timer: 99 min.
  • WiFi: Nej
  • Bluetooth: nej
  • Vægt: 1,2 kg.

 

Witt Smart Sous Vide - Sous vide stav med WiFi

BEDSTE PRIS:
1.295,00 kr.
(Kitchenone.dk)

Witt har også lavet to sous vide-modeller, hvor den ene er med WiFi og den anden er uden. Designet er næsten det samme. Denne model er med WiFi, og hedder derfor ‘Smart’. Det er endnu en smart sous vide i rækken, som får din mad til at smage som om du var på en gourmet restaurant.

  • Kan indstilles på temperaturer mellem 40 og 95 grader
  • Indbygget WiFI, så sous viden kan styres fra mobilen
  • Rengøringsvenligt design
Forhandler Totalpris Læs mere
Kitchenone.dk DKK 1.295,00 Gå til forhandler

Derfor skal du vælge Witt Smart Sous Vide

Med denne sous vide kan du nemt tilberede mad over længere tid og ved lave temperaturer, da sous viden kan varme vandet til mellem 40 og 95 grader. Den har desuden en temperaturafvigelse på 0,1 grad, så temperaturen holder sig stabil og afviger ikke rigtig. Det sikrer dig at kødet bliver tilberedt korrekt.

Den indbyggede WiFi i sous viden gør det muligt at styre sous viden fra sin telefon, og giver dig en større fleksibilitet når du langtids tilbereder din mad. Du kan nemlig styre og se temperaturen på vandet og se hvor lang tid, der er tilbage. Det giver dig en større frihed til at kunne lave andre ting imens og vide at kødet bliver tilberedt som det skal.

Med Witt Smart Sous Vide kan du bruge gryder eller beholdere, som kan indeholde 25 liter vand. Det er maks kapacitet som denne sous vide kan opvarme for optimal og stabil varme til kødet under hele tilberedningen. Maskinen bruger 1000 watt, og har dermed et fornuftigt energiniveau.

Rengøringsvenligt design

Witt har designet en enkel og stilren sous vide med LCD-display, hvor der kan aflæses alt det nødvendige, som temperatur og timer. Desuden kan temperaturen nemt sættes ved hjælp af knapperne. Designet er lavet så det nemt kan rengøres, hvilket er vigtigt, fordi sous viden bruger bruger lang tid nede i vandet, hvilket kan komme til at efterlade mærker af kalk, hvis den ikke bliver rengjort og tørret ordentligt. Den er også lavet til at passe på de fleste gryder og beholdere.

Produktdetaljer: 

  • Effekt: 1000 watt
  • Temperatur, Min: 40 grader
  • Temperatur, Max: 95 grader
  • Temperaturafvigelse: 0,1 grader
  • Kapacitet: 25 liter
  • Timer: 99 min.
  • WiFi: Ja
  • Bluetooth: nej
  • Vægt: 1,5 kg.

Champion Sous Vide Precision Circulator - Billig sous vide til begynderen

BEDSTE PRIS:
729,00 kr.
(Kitchentime.dk)

Denne sous vide tilhører den lave pris-ende af markedet, og passer godt til dig, som ikke har de store erfaringer med sous-vide teknikken. Det er en god begynder-maskine, hvis du er i tvivl om hvorvidt i kommer til at benytte jer af denne form for tilberedning. Det er jo trods alt en madlavningsmetode, som er en del anderledes end den traditionelle. Desuden har denne model fået gode anmeldelser af Forbrugerrådet Tænk, hvor den bl.a. bliver rost for den lave støj. 

  • Fornuftig kvalitet til god pris, hvilket gør det til en god begynder sous vide
  • Temperaturområde mellem 0 og 02 grader
  •  Støjsvag, nem montering og opstart samt god temperaturregulering ifølge Forbrugerrådet Tænk
Forhandler Totalpris Læs mere
Kitchentime.dk DKK 729,00 Gå til forhandler
Kitchenone.dk DKK 763,00 Gå til forhandler

Derfor skal du vælge Champion Sous Vide Precision Circulator

Champion er en meget enkel og simpel sous vide, som sørger for at dit kød bliver tilberedt helt perfekt – næsten uden at du skal røre en finger.

Det smarte ved at tilberede maden på sous vide metoden er, at det giver dig mere frihed til at fokusere på de andre ting til retten fx grøntsager, sovs og andet tilbehør. Kødet i sous viden står og passer sig selv indtil det er korrekt tilberedt – det får hverken for meget eller for lidt.

Champion kan holde vandet mellem 0 og 92 grader, og den valgte temperatur bliver holdt med en nøjagtighed på +/- 0,1 grad, hvilket skyldes vandets cirkulering. Der bliver cirkuleret op til 8,2 liter vand hvert minut, og sørger altså for at temperaturen forholder sig jævn.

Den har et vægt på 1,38 kg., og bruger 800 Watt.

Temperaturnøjagtighed samt nem montering og opstart

Du kan bruge enhver gryde med Champion, da det er en sous vide stav, som ikke fylder særlig meget. Den er nem at opbevare, da den ikke fylder særlig meget, og nem at tage frem når den skal bruges.

Designet er smart og anvendeligt, og den er ikke fyldt med alle mulige smarte funktioner, som kan gøre det forvirrende, hvis man ikke har arbejdet med sous vide før. Maskinen er hverken udstyret med WiFi eller Bluetooth, så den styres gennem det brugervenlige display. At maskinen ikke er udstyret med WiFi og Bluetooth gør også at prisen er lav ift. de maskiner, som har.

Forbrugerrådet Tænk har givet denne model gode anmeldelser når det kommer til temperaturnøjagtighed både når det kommer til tilberedning af laks, bøffer og grøntsager. Den bliver også rost for den lave støj samt montering og opstart af maskine, hvilket er vigtigt, hvis man ikke har prøvet at arbejde med sous vide før.

Displayet er tydeligt og nemt at bruge, det giver en fin oversigt over den aktuelle temperatur, hvor lang tid der er tilbage af den indstillede tid. Knapperne er ved siden af displayet og gør det let at bruge og indstille timeren og den ønskede temperatur.

 Produktdetaljer:

  • Effekt: 800 watt
  • Temperatur, Min: 0 grader
  • Temperatur, Max: 92 grader
  • Temperaturafvigelse: 0,1 grader
  • Ledningslængde:1,2 meter
  • Kapacitet: 15 liter
  • Timer: ja
  • WiFi: nej
  • Bluetooth: nej
  • Vægt: 1,38 kg

Caso SousVide SV2000 - Sous vide med god vandcirkulation

BEDSTE PRIS:
699,00 kr.
(Homeshop.dk)

Caso er et tysk brand, som har fået mere og mere plads på det danske marked de sidste par år når det kommer til produkter såsom mikroovne, køleskabe og andre elektriske produkter, og nu har de også lavet en sous vide stav. Denne sous vide stav er også i et fornuftigt prisniveau og har de nødvendige funktioner, som en sous vide maskine skal have, så du kan bibeholde vitaminer, næringsstoffer og mineraler i dit kød samtidig med at beholde den naturlige smag, som kødet har.

  • Timer op til 72 timer med minut trin
  • Hurtig opvarmning af vandet grundet god og professionel vandcirkulation
  • Brugervenlig og nem montering

Derfor skal du vælge Caso SousVide SV2000

Denne sous vide stav er egnet til alle varmeresistente beholdere med en minimumshøjde på ca. 23 cm. Det vil sige, at du sagtens kan bruge en stor gryde. Den har dog en maks kapacitet på 19 liter, så det skal du være opmærksom på når du vælger din beholder. Hvis der er mere end 19 liter vand i beholderen, kan det resultere i at temperaturen ikke holdes jævn. Temperaturen kan indstilles mellem 45 og 90 grader på det lille display, hvor du også kan indstille timeren og se hvor lang tid der er tilbage og hvad den nuværende temperatur er. Timeren kan indstilles med 1 minuts trin fra 1 min. og op til 2 timer. Fra 2 timer og op til 72 timer kan du indstille timeren med 5 minuts trin. Temperaturen kan i gennemsnit have en afvigelse på 0,1 grad.

Opbevaring og rengøring er nem, da maskinen er lille. Den fylder dermed ikke særlig meget i køkkenskabet.

Professionel vandcirkulation

En god vandcirkulation er Alfa omega når du vælger din sous vide maskine, fordi det sikrer en stabil temperatur. Caso har virkelig fokuseret på at lave en professionel vandcirkulation og hurtig opvarmning, så alt vandet i gryden har en jævn temperatur.

Når du tilbereder vandet ved lave temperaturer og lang tid, så sørger du for at kødet beholder alle sine vitaminer, næringsstoffer og mineraler samtidig med at sikre en meget mere intens smag end du vil opleve ved at tilberede på høje temperaturer på panden eller i ovnen. Denne form for tilberedningsmetode gør, at kødet smager af mere og det bliver mere mørt.

Caso SousVide SV2000 har fået utrolig gode anmeldelser fra købere hos Skousen, hvor produktet har fået 5 ud af 5 stjerner. Produktet får bl.a. ros for at være utrolig nem at montere, brugervenligt samt giver et fantastisk resultat.

Produktdetaljer:

  • Effekt: 800 watt
  • Temperatur, Min: 45 grader
  • Temperatur, Max: 90 grader
  • Temperaturafvigelse: 0,1 grader
  • Ledningslængde:1,2 meter
  • Kapacitet: 19 liter
  • Timer: ja
  • WiFi: nej
  • Bluetooth: nej
  • Vægt: 3,40 kg

Sansaire Sous Vide stav - Enkel maskine

BEDSTE PRIS:
1.186,00 kr.
(Kitchenone.dk)

Modellen fra Sansaire skiller sig ud rent designmæssigt, men ikke mere end, at det stadig er en klassisk sous vide stav, som du kan sætte på de fleste gryder og andre varmeresistente beholdere. Sansaire udviklede denne sous vide, da det var dyrt at investere i diverse sous vide maskiner og det var typisk et redskab til det professionelle markedet. Med denne model ønskede de at gøre det nemt for forbrugere at lave mad med sous vide tilberedningsmetoden uanset om man skal lave mad til en person eller et helt selskab.

  • Nemt og intuitivt display på toppen af maskinen
  • Flot og brugervenligt design
  • Mulighed for tilberedning af mad ved relativ høj varme
Forhandler Totalpris Læs mere
Kitchenone.dk DKK 1.186,00 Gå til forhandler

Derfor skal du vælge Sansaire Sous vide stav 

Sansaire Sous vide fungerer ganske godt og har en fornuftig pris, og den passer til de fleste gryder og lignende beholder, da maskinen sættes fast ved hjælp af en stor klips. Designet er enkelt og sort, og displayet på toppen af maskinen gør det nemt at indstille både temperatur og timer. På siden kan du holde øje med tiden og temperaturen, så du altid kan se hvor lang tid der er tilbage.

Kan tilberede mad helt op til 100 grader

I denne sous vide test, er dette den eneste sous vide maskine og stav, som når op til 100 grader, hvilket er relativt meget ift. at man plejer at tilberede maden ved lav varme og længere tid, men det åbner nogle andre muligheder, hvis du er god til at eksperimentere. Temperaturområdet er fra 45 grader og helt op til 100 grader.

Sansaire sous vide har en kapacitet på 23 liter, så den beholder du vælger må ikke indeholde mere end 23 liter vand ellers vil den have problemer med at opretholde en stabil temperatur. Den cirkulerer 11 liter i minuttet og temperaturen holdes jævn, men med ca. 0,1 grad i afvigelse. Hvilket er standard for de fleste sous vide maskine.

Alt i alt en rigtig god maskine, som er nem og enkel.

Produktdetaljer:

  • Temperatur, Min: 45 grader
  • Temperatur, Max: 100 grader
  • Cirkulation pr. minut: 11 liter
  • Temperaturafvigelse: 0,1 grader
  • Ledningslængde:1,1 meter
  • Kapacitet: 23 liter
  • Timer: ja
  • WiFi: nej
  • Bluetooth: nej
  • Vægt: 1,8  kg

Anova Precision Cooker PRO - Sous vide til professionelt brug

BEDSTE PRIS:
2.581,00 kr.
(Kitchenone.dk)

Dette er den bedste sous vide til professionelt brug i denne sous vide test, fordi den har en stor kapacitet på 100 liter. Det er de færreste sous vide stave og kar, som man kan købe til den private forbruger, der har så stor en kapacitet. Så elsker du at have gæster på besøg og forsøge dig med alverdens forskellige retter og specielt store stykker kød, så er det denne sous vide maskine, du skal investere i.

  • Stor kapacitet på 100 liter
  • Modellen har WiFi, så den kan styres overalt
  • Isoleret varmelegeme, så maskinen kan køre i over 10.000 timer
Forhandler Totalpris Læs mere
Kitchenone.dk DKK 2.581,00 Gå til forhandler
Kitchentime.dk DKK 2.999,00 Gå til forhandler

Derfor skal du vælge Anova Precision Cook PRO

Anova gør det igen. Det lækre design, den gode kvalitet og brugervenligheden – det bliver ikke nemmere at lave god mad og meget mad på en gang.

Denne model er udstyret med WiFi, så du nemt kan styre alt fra din telefon. Den er kompatibel med både iOS og Android, og du kan nemt få adgang til Anovas store opskriftsunivers, hvor der altid er inspiration eller hjælp at hente. Det store og firkantede display viser dig den nuværende temperatur, din ønskede temperatur og hvor lang tid der er tilbage. Designet er lækkert med rustfrit stål og teflonbelagt aluminum. Denne maskine har selvfølgelig også IPX7 standarden, og er dermed 100% vandtæt.

Maks temperaturen er 92 grader, og der er en afvigelse på 0,05 grader, hvilket er den laveste afvigelse af alle sous vide maskiner, som er med i denne sous vide test.

Kraftfuld sous vide maskine med isoleret varmelegeme

Både prisen og maskinens store kapacitet indikerer, at dette er en maskine for de helt seriøse kokke og ambitiøse hjemmekokke. Det er en kraftfuld sous vide maskine, som giver dig precision ift. tilberedning af mad, og så er den lavet til ethvert køkken – uanset hvilken opgave du smider efter denne sous vide, burde den kunne klare det (så længe det er inden for de 100 liters kapacitet). De 1200 watt og et cirkuleringsflow på 12 liter pr. minut gør dette til en arbejdshest, som du kan bruge året rundt og lige meget om det er en familiemiddag eller hele nabolaget, som skal have mad.

En anden grund til, at dette ikke er en normal sous vide stav, er at den er udstyret med et isoleret varmelegeme, hvilket betyder, at den kan køre i mindst 10.000 timer uden at lukke ned. Det er specielt brugbart på restauranter, som har brug for at maskinen kører hele tiden. Når man laver mad på sous vide metoden, så tager det typisk mange timer – nogle ganeg over 24 timer for at få kødet helt perfekt.

Produktdetaljer: 

  • Effekt: 1200 watt
  • Temperatur, Max: 92 grader
  • Temperatur præcision: 0,05 grader
  • Kapacitet: 100 liter
  • Cirkulation: 12 liter pr. minut
  • WiFi: ja
  • Vægt: 1,3 kg

SousVide Supreme Touch - Sous vide kar

BEDSTE PRIS:
Udsolgt kr.
(Udsolgt)

Der findes to typer af sous vide maskiner, og den ene er sous vide stave, som du har læst om indtil videre, og den anden er et sous vide kar. At investere i et sous vide kar er en del større sag end at købe en sous vide stav. Til gengæld bliver det næsten ikke nemmere at tilberede langtidstilberedt mad, og der er mulighed for at lave meget mad grundet den store kapacitet.

  • Mulighed for tilberedning af op til 3 kg. Kød
  • Forsinket start-funktion, touch skærm, der kan bruges med fugtige fingre, lav vandstandssikring
  • 360-graders varmelegeme, som sikrer optimale og jævne temperaturer
Forhandler Totalpris Læs mere

Derfor skal du vælge SousVide Supreme Touch

Med denne sous vide bliver du udstyret med noget af det bedste kram, som en kok kunne tænke sig, og selve sous vide tilberedningsmetoden er blevet brugt på restauranter i mange år, og der foregik det specielt med sous vide maskiner med vandtank, og siden hen er der kommet sous vide stave på markedet til den private forbruger. Dette sous vide kar er lavet til dig, som gerne vil have noget ordentlig kram. Den har en vandtank på 11 liter og du tilberede 3 kg. Kød på en gang. Temperaturområdet spænder fra 30 til 99 grader, og den har en præcis temperatur, som kun svinger mellem 0,5 grad i gennemsnit. Timeren kan indstilles mellem 1 min og 99 timer.

SousVide Supreme Touch er udstyret med flere smarte funktioner, som er nødvendige for at bruge maskinen optimalt.

Den starter desuden igen, hvis der skulle være strømafbrud eller lignende, da den har strømgendannelsestilstand. Der er også en vandstandssikring, så du ikke kan starte maskinen, hvis der er under 1 liter i vandtanken.

Desuden er den energieffektiv og har en lydløs drift.

Dobbeltisoleret design, stor touch skærm

Designet er uden tvivl gennemtænkt, så du nemt og enkelt kan tilberede kødet uden det kræver meget opmærksomhed fra dig. Modellen er lavet af flot, børstet stål med displayet for forsiden af den. Låget er gennemsigtigt, så du altid kan holde øje med kødet. En af fordele ved at vælge et sous vide kar er, at det er helt lukket til, så der bliver holdt på varmen. Det gør også maskinen mere energieffektiv, og sikrer optimal tilberedelse af dit kød. Det isolerende og gennemsigtige låg kan desuden også benyttes som en bakke. SousVide Supreme har gennemtænkt designet, og de ved hvad der er vigtigt at have lige ved hånden når man arbejder med sin sous vide.

Kabinet er dobbeltisolerede, hvilket også er med til at holde på varmen, men uden, at det ydre børstet stål bliver varmt at røre ved. Det 360 graders varmelegeme sørger for optimal præcision for opvarmning, hvilket sammen med den dobbeltisolerede kabine, gør temperaturen jævn og stabil.

Den store touch skærm er nem at bruge, og der du kan indstille temperaturen og timeren. Fra displayet kan du holde øje med det hele; se temperaturen og hvor lang tid der er tilbage. Det smarteste ved dette display er, at det kan benyttes med fugitive finger, hvilket man ofte får når man arbejder med sin sous vide. Modellen leveres desuden med et universelt stativ, hvor der er plads til at tilberede flere vakuumposer af gangen.

Produktdetaljer:

  • Effekt: 900 watt
  • H x B x D: 29 x 29 x 36 cm
  • Temperatur, Min: 30 grader
  • Temperatur, Max: 99 grader
  • Temperaturafvigelse: 0,5 grader
  • Kapacitet: 11 liter
  • Timer: Op til 99 timer
  • WiFi: fra
  • Bluetooth: nej
  • Vægt: 5,90 kg

OBH Nordica Sous Vide Cooker Magnetic Circulation - Billig sous vide kar

BEDSTE PRIS:
1.069,00 kr.
(Proshop.dk)

OBH Nordica er et velkendt mærke i det danske hjem, og derfor har de også lavet denne sous vide maskine, så du kan lave velsmagende retter med en sous vide til en fornuftig pris. Sous vide maskiner med kar kan være en dyr investering, og derfor har OBH Nordica lavet en model til et lavere prisniveau og mindre model, der giver mulighed for at de fleste kan være med. 

 

  • Kapacitet på 8,5 liter, plads til 8 vakuumpakkede dele og i alt 2,5 kg kød 
  • Denne sous vide maskine er udstyret med magnetisk cirkulation 
  • Vindue i låget gør det muligt at holde øje 
Forhandler Totalpris Læs mere
Proshop.dk DKK 1.069,00 Gå til forhandler
Skousen.dk DKK 1.099,00 Gå til forhandler
Kitchenone.dk DKK 1.395,00 Gå til forhandler

Derfor skal du vælge OBH Nordica Sous Vide Cooker Magnetic Circulation

Dette er en billigere udgave af en sous vide med vandtank, men en kunden fra Skousen skriver bl.a. at det en god maskine til prisen og den kan det den skal; nemlig langtidstilberedning af mad. Vandtanken er på 8,5 liter, hvilket er en smule mindre end andre sous vide med vandtanke. Der er plads til 2,5 kg kød på én gang – hvis du skal tilberede mere må du investere i en større maskine eller vente med at tilberede det til det andet er færdigt. Med modellen medfølger desuden et stativ, hvor du har mulighed for at opstille op til i alt 8 poser, så du har mulighed for at tilberede noget forskelligt eller 8 portioner Hvis du ønsker at tilberede noget forskelligt, skal du sikre dig, at de skal have den samme temperatur – ellers risikerer du at få et dårligt resultat, hvis noget enten bliver over- eller undertilberedt.

Lydløs og magnetisk cirkulator

OBH Nordica har fokuseret på at lave en maskine, som er lydløs samtidig med at den har en optimal cirkulation i karret, hvilket er vigtigt for en stabil temperatur. Den magnetiske cirkulator får vandet til at cirkulere og dermed sikre de præcis tilberedningstemperaturer. Denne sous vide har et temperaturområde fra 40 til 90 grader med en afvigelse på 0,1 grad, hvilket er meget normalt ift. sous vide maskiner. Timeren kan indstilles i op til 72 timer.

Designet er enkelt med stål og stort, som sørger for at ydersiden ikke bliver for varm, og den er isoleret så varmen bibeholdes inde i sous viden. Låget er udstyret med et vindue, så du altid kan holde øje og sikre at alt er som det skal uden at åbne låget og slippe en masse varme ud.

I øjeblikket kører OBH Nordica en kampagne, hvor man har mulighed for at afprøve produkter 100 dage derhjemme, og hvis man ikke er tilfreds, kan man få pengene tilbage. Det er ikke alle forhandlere, der kører med denne kampagne, så undersøg det inden du køber produktet. Der vil højst sandsynligt også være nogle krav til hvordan produktet leveres tilbage.

Produktdetaljer:

  • Temperatur, Min: 40 grader
  • Temperatur, Max: 90 grader
  • Temperaturafvigelse: 0,1 grader
  • Kapacitet: 8,5 liter
  • Timer: op til 72 timer
  • WiFi: fra
  • Bluetooth: nej
  • Vægt: 4,80 kg

Hvordan virker sous vide?

Sous vide er en metode, der typisk bruges til langtidstilberedning af kød, fisk og andet mad, da det bliver vakuumpakket og lagt ned i vand, som stille og roligt varmer kødet på. Kødet bliver altså ikke kogt, men det bliver tilberedt til den rette temperatur helt nøjagtigt imens det ligger i en totalt luft- og vandtæt pose. Sous vide er fransk og betyder ‘under vakuum’, hviket også præcis er hvad man gør; tilbereder vakuumpakket kød under lave temperaturer i lang tid, hvilket er med til at give nogle lækre resultatet og perfekt tilberedt kød.

Start med at opvarme din sous vide stav i en gryde med vand eller dit sous vide kar. Et sous vide kar er en maskine med indbygget vandtank og en sous vide er en cirkulator, der sørger for at cirkulere vandet i en gryde eller beholder til den ønskede temperatur. Hvis du bruger en sous vide stav, skal du være opmærksom på, hvor højt op vandet skal gå (der står min. Og Max. På staven). Varm vandet op til den ønskede temperatur, som skal bruges til det du skal tilberede.

Vakuumpak herefter kødet sammen med en masse gode krydderier og smør eller en god marinade. Det er vigtigt at, posen er luft- og vandtæt. Hvis der er luft i posen vil posen flyde og det kan resultere i kødet eller bliver dækket af vandet og så vil det ikke blive tilberedt korrekt. Brug en god vakuumpakker, så du er sikker på at kødet bliver pakket godt ind. Pak evt. kødet ind i to vakuumpakket poser for at være på den sikre side. Der er intet værre end at der kommer vand ind til kødet. Det ødelægger kødet og idéen i sous vide-teknikken. Der vil ikke være andre muligheder end at starte forfra med dit kød.

Sådan bruger du din sous vide – ‘step by step’-guide

Her får du en ‘step by step’-guide til, hvordan du bruger en sous vide og får de bedste resultater. Læs lige hvor nemt det er, så hvis du ikke allerede er overtalt, kan jeg love dig for at du bliver nu!

  1. Vakuumpak dit ønskede kød i en pose. Det er vigtigt, at der ikke er noget luft i posen og at den er helt lukket. Ellers vil pose ligge i overkanten af vandet, hvilket kan skade tilberedningen af kødet. Hvis posen ikke er lukket korrekt, kan der slippe vand ind, hvilket vil ødelægge kødet. Brug en ordentlig vakuumpakker
  2. Find ud af hvilken temperatur kødet skal have, og følg den helt nøjagtigt. Gå ikke over tiden heller, da kødet så kan blive overtilberedt
  3. Ta’ en gryde eller anden varmeresistent beholder frem og stil den på bordet (ikke på en bordplade, der ikke tåler varme, da gryden bliver meget varm).
  4. Sæt sous viden fast på gryden. Det er vigtigt, at der er plads nok under sous viden og at der er nok vand i gryden, da maskinen skal kunne cirkulere vandet rundt ordentligt. Sous vide maskinen siger fra, hvis der er problemer
  5. Når vandet når den ønskede temperatur, lægges kødet ned, og herefter startes timeren
  6. Når kødet er færdig tages det ud af posen og hvis det er kød, der skal steges samt have en god og sprød stegeoverflade, skal du duppe kødet helt tørt og derefter stege det på en meget varm pande i ganske kort tid. Lad det endelig ikke få for meget
  7. Nyd dit perfekt tilberedte kød med lækkert tilbehør – velbekomme

Forskellen på sous vide stav og et sous vide kar

Som du nok er blevet klar over, så findes der forskellige sous vide på markedet. Der er stor forskel på om du vælger at investere i en sous vide stav eller en sous vide, som er en stor maskine med vandkar. En sous vide stav kan bruges på de fleste gryder og lignende beholder, og fylder desuden ingenting i køkkenskabet.

En fordel ved at vælge et sous vide kar, er at et sous vide kar typisk er dobbeltisolerede og med låg, så det holder bedre på varmen og dermed bliver sous vide karet typisk ikke varmt at røre ved. Vælger du en Sous vide stav skal du være opmærksom på, hvor du stiller gryden, fordi den kommer til at blive meget varm. Af egne erfaringer kom jeg til – første gang jeg brugte min sous vide stav – at stille den på mit køkkenbord lavet af træ. Det var dumt, og jeg betaler bøden hver gang jeg ser mit køkkenbord. Lad vær’ med at gøre samme fejl, hvilket nemt kan undgås ved at stille gryden på en rist eller et andet sted i køkkenet end en træbordplade.

Pris er også en vigtig faktor når man skal vælge mellem at investere i en sous vide stav eller et sous vide kar. Hvis du skal have et godt sous vide kar, som holder i flere år og er isolerende, skal man typisk op i min, 3000 kr., hvilket kan gøres billigere med en sous vide stav, som kan ligge lige under 1000 kr. med uden WiFi og Bluetooth og typisk omkring 2000 med Wifi og Bluetooth.

Sous vide temperaturer og tid

Hvis man ikke har tilberedt mad ved hjælp af sous vide metoden kan det være svært de første par gange, fordi det er en helt anden måde en den traditionelle madlavning. Det kan være en god idé at udstyre sig med en sous vide kogebog ellers kan du også nemt finde gode sous vide opskrifter på nettet. Vælger du en sous vide stav, som kan tilkobles en app, er der typisk et helt opskriftsunivers, som du nemt kan følge. Dette er tilfældet med Anovas produkter.

Når man taler om sous vide, så er temperaturer og tid kernen i om det lykkedes, og det er typisk meget forskellige alt efter hvilket slags kød man taler om. Alt slags kød skal nemlig have forskellige temperaturer og tilberedningstid og alt efter om du ønsker kødet rødt, medium eller gennemstegt.

Tilberedning af fisk

Der findes mange forskellige typer af fisk – fiskefillet, laks, torsk og jeg kunne fortsætte. De skal alle sammen have forskellige temperatur og tider i sous vide maskinen. Laks skal have 46,1 grad i 45 min.

Tilberedning af kød

Sous vide er en ideel måde at tilberede helt perfekte bøffer! Hvis du har to lækre Ribeye steaks (eller flere), som bare skal tilberedes helt perfekt, så put dem i din sous vide i 1 time på 53,9 grader og steg dem ved høj varme på en pande efterfølgende. Hvis du gerne vil have helt sprøde bøffer, så brug en støbejernsgryde og varm den op i noget tid med nogle olie. Når panden er rigtig varm lægges bøfferne på, men hun lige så de får en sprød overflade. De må endelig ikke få for lang tid, da de så vil tilberede bøfferne indnu mere, og så får de for meget.

Sous vide flæskesteg

En flæskesteg har brug for kærlighed, og specielt hvis den skal være saftig og ikke tør. Der findes flere opskrifter på flæskesteg tilberedt i en sous vide, men en god fingerregel er, at den skal have 5 timer ved 59 grader i sous viden. Bagefter skal den selvfølgelig i ovnen for at få helt sprøde svær. Ved at tilberede flæskestegen i en sous vide sikrer du, at den er helt perfekt tilberedt og den er i hvert fald ikke tør!

Pulled pork sous vide

Pulled pork tager lang tid at tilberede – i hvert fald hvis du skal have det helt perfekt og lave det fra bunden af, men med en sous vide bliver det næsten ikke nemmere, fordi det kan tilberede i en sous vide ved at vakuumpakke den og lægge den i vandet ved 73 grader i 24 timer, så passer det sig selv indtil det er færdigt, og du kan bruge din ovn til alt muligt andet imens – så bliver det da ikke nemmere.

Tilberedning af kylling sous vide

Alt efter hvilken del af kyllingen du skal tilberede, er der forskellige tider og temperaturer. Hvis du vil tilberede et helt perfekt stykke kyllingbryst. mange tror at kyllingen skal have en kernetemperatur på 75 grader for at slå salmonella ihjel, men det er faktisk ikke helt korrekt når du tilbereder på sous vide metoden. Fordi her tilberedes kyllingen ved så lang tid og på en konstant temperatur, så det dræber alle bakterier og også salmonellabakterier. Et perfekt tilberedt og saftigt kyllingebryst skal have 1 time og 30 minutter ved 65 grader.

Tilbehør til din sous vide maskine

Der er bare noget tilbehør, som man ikke kan leve uden når du tilbereder mad med en sous vide maskine – tror mig. Jeg besluttede mig fra den første dag at investere både i en sous vide stav og en vakuumpakker, og det var et meget klogt valg.

Vakuumpakker

En vakuumpakker er nødvendigt når du bruger en sous vide maskine for at beskytte maden mod vandet. Du kan selvfølgelig godt pakke kødet ind i vand-/lufttætte poser, men det er bare noget andet når du vakuumpakker det. De krydderier og evt. smør som du tilføjer til posen sammen med kødet kan meget bedre blive optaget i kødet når du vakuumpakker det. Derudover er du også 100% sikker på, at kødet kommer ordentligt ned i vandet, da luften bliver trukket ud, så kødet ikke har mulighed for at flyde i overkanten og dermed få forskellige temperaturer. Med andre ord; en vakuumpakker er nødvendig, så læs vores artikel om vakuumpakkere, så du kan vælge den vakuumpakker, der passer til dig både i kvalitet og prisniveau.

Container til sous vide

De fleste vælger en gryde eller en plastikbeholder, som kan tåle de varmegrader, som den vil blive udsat for. Det er dog ikke altid lige smart, da man får meget mere ud af at bruge en container, der er lavet til sous vide stave. Der kan nemlig ryge meget varme ud af diverse beholdere, hvilket kan resultere i nogle temperatursvingninger – og specielt hvis du har investeret i en billigere model.

Denne container fra Anova er lavet til deres sous vide maskine, så din sous vide kan opretholde den nøjagtige temperatur, når du tilbereder mad. Beholderen sørger desuden også for en effektiv og jævn cirkulation af vandet, hvilket også er med til at holde en konstant temperatur. Kapaciteten er 16 liter.

Anova har selvfølgelig designet denne beholder, for at give dig endnu mere glæde af din sous vide, og derfor er beholderen gennemtænkt til punkt og prikke. Den har HemiFlow, som ørger for hurtigere vandopvarmning, et integreret stativ, der holder din mad perfekt placeret i beholderen og et låg med gummi. Låget låser og sikrer at dampen forbruger inde i beholderen.

De har selvfølgelig også hævet bunden 3 mm, så beholderen kan stå på din bordplade uden at den får brandmærker (som nævnt før, er dette sket for mig, da jeg brugte en helt normal gryde, så jeg ser det helt sikkert som et vigtigt plus!).
Beholderen er også gennemsigtig, så du altid kan holde øje med kødet og se om det ligger korrekt, hvilket man ikke kan, hvis man bruger en standard gryde.

Et sous vide tilbehør jeg ikke ville være foruden.

Isoleringskugler

Hvis du vælger at købe en sous vide stav, som skal sættes fast på en gryde eller anden varmeresistent beholder, så vil det være en god idé at tilkøbe isoleringskugler til din sous vide. Ved hjælp af de flydende termoisoleringskugler vil din sous vide stav nå den korrekte tid hurtigere, da varmen ikke forsvinder. Ved at bruge isoleringskugler kan du reducere varmetabet med 90% samt reducere fordampning og minimere vandtabet.

I denne pakke er der 100 stk isoleringskugler, og de har fuldstændig samme effekt som et låg. Din sous vide stav vil altså have en bedre mulighed for at tilberede maden ved stabil temperatur.

Isoleringskugler er lavet af materialet polypropylen, og de kan tåle at komme i opvaskemaskinen. Når du ikke bruger isoleringskuglerne, kan de opbevares i et fint net, som også tåler opvaskemaskine.

4 grundregler du skal huske på når du arbejder med din sous vide

Sous vide er nemt, men der er nogle ting, som du bare ikke må glemme når du tilbereder din mad ved sous vide-metoden. Derfor har jeg samlet 5 grundregler, som du ikke må glemme.

  1. Vær’ altid sikker på at kødet er vakuumpakket korrekt og totalt vand- og lufttæt
  2. Tilføj krydderurter, smør eller marinade og godt med salt og peber inden du vakuumpakker
  3. Tjek altid op og få den helt rigtige temperatur
  4. Dup altid kødet tørt inden du steger det på panden (hvis det skal steges på panden efterfølgende)

3 fordomme om sous vide

Hvis du har læst hele artiklen, så ved du at disse 3 fordomme bestemt ikke er korrekte.

  1. At maden bliver kogt
  2. At maden smager af pap
  3. At bakterier ikke dør

FAQ i denne sous vide test

Hvilken sous vide model skal jeg vælge?

Anova Precision Cooker er den bedste sous vide i denne test ift. pris, brugervenlighed, kapacitet, kvalitet og præcision. Læs hele vores sous vide artikel for at finde den sous vide, der passer bedst til dig.

Hvad er sous vide tilberedningsmetoden?

Sous vide er fransk og betyder ‘under vakuum’, så i praktisk er det kød eller fisk, som bliver vakuumpakket og langtidstilberedt i et vandkar indtil det er helt perfekt tilberedt. Kødet bliver mørt, saftigt og smagsrigt, da det beholder alle vitaminer, mineraler og næringsstoffer.

Hvorfor bliver mit kød bedre af at blive tilberedt med en sous vide?

Fordi det bliver tilberedt ved lav varme i en længere periode, og så bliver alle vitaminer, mineraler og næringsstoffer bibeholdt. Det samme gælder smagen, som bliver endnu mere intens. Selv kød af lav kvalitet, kan smage godt efter en tur i sous viden.

author img
About The Author

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur a eros a velit interdum maximus. Aliquam mollis, augue et bibendum elementum, nulla nisi mattis leo, eu aliquet elit felis sed nibh. Nulla mauris velit, tincidunt in tincidunt sed, efficitur eu magna. Curabitur ex metus, placerat eu sapien sed, ullamcorper ornare metus.

More About Frederikke Thuesen Jensen >