Bedsteitest.dk

Stegepande test – den ultimative guide til de bedste stegepander

I denne test har vi gennemgået 7 af bedste stegepander på markedet af forskellige materialer. Vi har kåret Onyx Stegepande, som bedst i test, fordi den bl.a. har en god varmefordeling, men læs artikel og find den stegepande, der passer bedst til dig og dit køkken.

En god pande er et af de vigtigste redskaber i køkkenet, og specielt hvis du elsker at lave mad og godt kram i køkkenet. I denne artikel kan du læse om forskellige typer af stegepander, som egner sig til forskellige former for madlavning. Bliv også klogere på rengøring og vedligeholdelse af din pande.

testvinder
testvinder

Testvinder: Onyx Stegepande

Der er flere grunde til hvorfor vi vælger denne stegepande fra Onyx som testvinder. Ved hjælp af patenterede ONYX™ hybrid teknologi, har ONYX produceret en pande med jævn varmefordeling, og en stærk non-stick belægning, som kan tåle metal køkkenredskaber. ‘Den bedste stegepande’, hvis du spørger Onyx.

             Klik her og se prisen
DKK
Bedste stegepande
Pris
Billigst hos
image #1 Onyx Stegepande
Udsolgt
Udsolgt Læs mere
image #2 Greenpan Barcelona
400,00 kr.
Kitchenone.dk Læs mere
image #3 Fiskars All Steel stegepande
429,00 kr.
Kitchenone.dk Læs mere
image #4 Scanpan CTX Stegepande
525,00 kr.
Kitchenone.dk Læs mere
image #5 Tefal Talent Pro
227,00 kr.
Skiftselv.dk Læs mere
image #6 Lodge Stegepande
399,00 kr.
Kitchenone.dk Læs mere
image #7 Scanpan Fusion 5
499,00 kr.
Kitchenone.dk Læs mere
7 525 0

#1 Onyx Stegepande - Bedste stegepande

BEDSTE PRIS:
Udsolgt kr.
(Udsolgt)

Der er flere grunde til hvorfor vi vælger denne stegepande fra Onyx som testvinder. Ved hjælp af patenterede ONYX™ hybrid teknologi, har ONYX produceret en pande med jævn varmefordeling, og en stærk non-stick belægning, som kan tåle metal køkkenredskaber. ‘Den bedste stegepande’, hvis du spørger Onyx.

  • 3 lags pande, hvilket giver en god og jævn varmefordeling
  • Non-stick belægning med diamantstøv for ekstra holdbarhed
  • Lasergraveret design sikrer dit kød en sprød stegeskorpe
Forhandler Totalpris Læs mere

Derfor skal du vælge Onyx Stegepande

Stegepanden fra Onyx er lavet med patenteret hybrid teknologi, for at give dig en non-stick stegepande, som kan tåle at blive brugt i hverdagen, da den har en lang holdbarhed.

Når det kommer til pander bliver kvalitet af panden typisk vurderet efter hvor mange lag den har. Onyx stegepande har 3 lag; et lag af magnetisk rustfrit stål, som sikrer, at den fungerer på alle komfurtyper, et lag aluminium, for at danne en jævn varmefordeling i hele panden, og sidst et lag med rustfrit stål. Panden har altså en tyk bund, som sikrer en jævn varmefordeling.

Stegepanden kan bruges sikkert i ovnen i op til 250 grader, så den giver dig flere muligheder for tilberedning af mad.

Onyx har brugt en speciel japansk belægning til denne stegepande, som indeholder diamant støv for at tilføre ekstra styrke og holdbarhed til belægningen. Der er hverken PFOA, andre forurenende stoffer eller sundhedsrisici i panden. Den gode belægning gør faktisk, at du kan smelte din ost på stegepanden uden den sidder fast, og du kan lave spejlæg med meget lidt eller inden fedtstof.

Brug metalredskaber i panden uden problemer

Panden er også ideel til dig, som elsker bøffer med en perfekt sprød stegeskorpe. En non-stick pande er ikke altid god at stege bøffer med, fordi panden ikke kan opnå høj nak temperaturer eller fordi panden har en plan overflade, hvilket kan resultere i, at du stedet kommer til at koge bøffen i sin egen saft i stedet for at stege den. Med denne pande kan du opnå en stegeskorpe, som hvis du havde stegt den på en støbejernspande, fordi den har et patenteret lasergraveret design, som forhindrer dette, og den kan komme op på høje temperaturer.

Pander med belægning og metalredskaber har man altid hørt, at IKKE går hånd i hånd, og at man ødelægger belægningen, hvis man bruger metalredskaber. Det er ikke tilfældet med denne pande, da du sagtens kan bruge et piskeris eller andre metalredskaber i panden uden det laver en ridse i non-stick belægningen.

Produktdetaljer: 

  • Belægning: Non-stick belægning
  • Materiale: aluminium og rustfrit stål
  • Induktion: Ja
  • Gas: ja
  • Elkomfur: ja
  • Størrelse: 26 cm
  • Tåler opvaskemaskine: Ja

#2 Greenpan Barcelona - Stegepande med keramisk belægning

BEDSTE PRIS:
400,00 kr.
(Kitchenone.dk)

I juni 2018 bedømte Forbrugerrådet Tænk denne stegepande til at være bedst i test i deres test blandt 16 stegepander med nonstick-belægning, og panden for også ros af flere kunder.  Den fik blandt andet ros for at have en god belægning og lang holdbarhed. Stegepanden egner sig specielt til dig, som steget med lidt fedtstof.

  • Bunden er højere på midten og lavere i siden, så fedtstof samler sig i kanten
  • Kan også bruges i ovnen
  • Keramisk non-stick belægning, så der kan bruges metalredskaber under stegningen
Forhandler Totalpris Læs mere
Kitchenone.dk DKK 400,00 Gå til forhandler
Whiteaway.com DKK 478,00 Gå til forhandler

Derfor skal du vælge Greenpan Barcelona

Køber du Greenpan Barcelona får du en pande, som er robust og holdbar – nogle kunder siger endda at efter 1,5 år, er der ikke nogle ridser i belægningen. Den har en stærk keramisk non-stick belægning, hvilket gør stegeprocessen en del nemmere og hurtigere for dig. Du kan bruge panden både på induktion, elkomfur og gas. Varmefordelingen på induktion skulle fungere rigtig godt. Bunden er tyk og smedet, og derfor bør varmefordelingen være god. Du kan desuden også tage panden ind i ovnen, da den ikke har noget plastik- eller træhåndtag, som ikke tåler ovnens høje varmegrader. Håndtaget er lavet i et slankt design i rustfrit stål.

Pander med non-stick belægning vejer generelt ikke særlig meget og er en del nemmere at håndtere i modsætning til en støbejernspande, som vejer utrolig meget. Det anbefales at man ikke bruger metalredskaber i pander med non-stick belægning, da det kan ødelægge panden, men grundet den keramiske belægning, er dette ikke længere et problem. En pande med non-stick belægning holder i nogle år, fordi uanset for hvor meget du passer på den, så bliver belægningen brugt. Denne pande bliver rost specielt for sin holdbarhed ift. andre stegepander med non-stick belægning.

Fedtstof samler sig i siden

Den findes i flere forskellige størrelser, så hvis du bliver rigtig glad for den, kan du købe flere til køkkenet. Det er utrolig praktisk at have flere pander, som tilhører den samme serie, i flere størrelser, da det gør det nemt at stable dem i dine skabe, og så ved du, at det er en pande du kan stole på. Den findes i størrelserne; 20, 24, 26, 28, 30 cm. Der er også en wokpande med i serien og sauterpande med låg på 30 cm. Klik på linket nedenunder og find  alle størrelserne hos forhandleren.

Panden har ikke en helt flad bunden, men den er i stedet højere på midten og lavere i side, så fedtstoffet vil bevæge sig derhen. Det er noget som du skal være meget bevidst over hvis du vælger denne pande. Hældningen kan være en fordel, hvis du steger med lidt fedtstof, men en ulempe hvis du steger med meget fedtstof.

Produktdetaljer: 

  • Belægning: Keramisk non-stick belægning
  • Materiale: aluminium
  • Induktion: Ja
  • Gas: ja
  • Elkomfur: ja
  • Størrelse: 28 cm
  • Tåler opvaskemaskine: Håndvask anbefales

#3 Fiskars All Steel stegepande - God stegepande med non-stick belægning

BEDSTE PRIS:
429,00 kr.
(Kitchenone.dk)

Fiskars har produceret produkter siden 1649, og skriver sig derfor ind i historien som en af de ældste virksomheder i den vestlige verden. Du kender dem højst sandsynligt fra deres produkter til havearbejde, værktøj og sakse, men de sidste par år er de også begyndt at lave køkkenudstyr. Denne pande er holdbar, og kan typisk holde til en del mere end en traditionel stegepande, og så er den nem at vedligeholde.

  • Tyk 3 lags bund af rustfrit stål giver en jævn varmefordeling
  • Keramisk belægning, som tåler højere varme end andre non-stick belægninger
  • Mulighed for at flambere uden det skader panden

Derfor skal du vælge Fiskars All Steel

FIskars All Steel stegepande har en avanceret keramisk Ceratec belægning, som sørger for at lede varmen ud, så panden opnår en optimal og jævn varmefordeling. Panden er perfekt til hverdagsmadlavning, da den er holdbar og robust, men samtidig er den også godt til de dage, hvor du vil gøre noget ekstra ud af madlavningen.

Unikt for denne serie er, at Fiskars har produceret stegepanderne i rustfrit stål og den har en 3 lags bund, hvilket resulterer i en forholdsvis tyk bund ift. andre stegepander på markedet. Den tykke bund er med til at opnå en jævn varmefordeling, så du kan opnå gode stege resultater. Varmefordelingen er god, derfor anbefaler Fiskars også, at når panden er opvarmet, så kan man sagtens skrue en smule ned for panden.

Hvis du elsker at afprøve nye former for madlavning og nye opskrifter, er Fiskars All Steel en pande for dig. Med sine 1,6 kg er den nem at manøvrere med, og den kan tåle høje varmegrader helt op til 240 grader.

Ovnfast pande med mulighed for at flambere

Det er begrænset, hvor høj varme en pande med belægning kan tåle, men denne nye keramiske belægning kan tåle meget højere varme. Det betyder, at du kan tilberede mad på panden inden i ovnen, men du kan også flambere på panden, hvilket giver dig lidt flere muligheder ift. tilberedning af mad. Belægningens varmefordeling, giver dig også mulighed for at kunne lave rigtig gode stegeskorper på dit kød, hvilket gør smagsoplevelsen bedre!

Hvis du har forelsket dig i denne serie fra Fiskars, kan du hurtigt skifte alle pander og gryder ud, da panden findes i flere størrelser og gryderne er også produceret af holdbart rustfrit stål, som er nem at rengøre og tyk bund, som giver eminent opvarmning.

Stegepanden tåler opvaskemaskine, men det anbefales at vaske den i hånden, da det er bedre og mere skånsomt for panden på længere sigt. Desuden anbefaler Fiskars også, at du vasker panden inden du bruger den første gang, og så skal den altid rengøres hurtigt efter brug. Det er dog en god idé at lade den afkøle først.

Produktdetaljer: 

  • Belægning: Ceratec keramisk non-stick belægning
  • Materiale: Rustfrit stål
  • Induktion: Ja
  • Gas: ja
  • Elkomfur: ja
  • Størrelse: 28 cm
  • Tåler opvaskemaskine: Ja
  • Vægt: 1,6 kg

#4 Scanpan CTX Stegepande - Dansk produceret stegepande

BEDSTE PRIS:
525,00 kr.
(Kitchenone.dk)

Scanpan er en dansk virksomhed, som siden 1956 har produceret aluminiumsprodukter med keramisk belægning, og i dag eksporterer de produkter til over 50 lande på verdensplan. De producerer i Danmark, hvor de fokuserer på kvaliteten og det gode håndværk samtidig tænker de også innovativt, hvilket har resulteret i, at de er banebrydende på innovations- og teknologifronten, og derfor er de blandt de bedste brands ift. kogegrej.

  • Robust non-stick belægning, som tåler køkkenredskaber i metal og stål
  • Buede sider, som gør det let at komme til med køkkenredskaber
  • Panden er ovnfast op til 260 grader
Forhandler Totalpris Læs mere
Kitchenone.dk DKK 525,00 Gå til forhandler
Proshop.dk DKK 657,00 Gå til forhandler

Derfor skal du vælge Scanpan CTX

Her får du en pande af ultimativ kvalitet i verdensklasse, og så er den produceret i Danmark.

Panden er en perfekt kombination af smukt design og kraftfulde materialer. Den har en slidstærk non-stick belægning, som kan tåle, at du bruger metal og stål køkkenredskaber direkte ned i panden.

Scanpan CTX  kan tåle at komme i ovnen i op til 260 grader, hvilket også giver dig en mere alsidig pande, som har et større anvendelsesområde. Belægningen sørger også for at maden ikke brænder fast på panden, og du kan faktisk også reducere forbruget af fedtstof.

Designet er elegant, håndtaget er godt at holde om, så du får et fast greb om panden, og den vejer 1,39 kg, så den er nem at håndtere i køkkenet. Formen på panden er lavet med omtanke, da siderne er buede, så det er nemmere at komme til med køkkenredskaber nede i panden.

Selvom den ekstra slidstærke belægning og det stilrene design skiller sig ud fra de andre pander på markedet, så gør Scanpans innovative og unikke produktionsform det også.

Unik produktionsform i Danmark

Stegepanden har i alt 5 lag, som har hver deres funktion. Kernen er af aluminium, hvilket er en god varmeleder og -fordeler. Aluminiumen er i øvrigt 100% recirkuleret aluminium, og sammen med den unikke støbeteknik sikrer den en jævn varmefordeling på hele overfladen uden varme pletter og det  sikrer samtidig også en lang holdbarhed med perfekt funktion i hele pandens levetid. Den unikke støbeteknik går kort ud på, at den recirkulerede aluminium opvarmes til en flydende form, hvorefter det ved håndkraft hældes i en støbeform og trykstøbes under 250 ton. Scanpan har valgt at produktionen af deres non-stick pander skal være i Danmark for at sikre den bedst mulige kvalitetskontrol.

Den tåler at blive vasket i opvaskemaskinen, men Scanpan skriver, at hvis du gerne vil give din non-stick pande et godt liv, så skal du altid rengøre den med opvaskemiddel i hånd og undgå hurtige opvarmning og nedkøling.

Panden tåler alle varmekilder; gas, halogen, glaskeramisk, spiral-, traditionelt- og induktionskomfur.

Produktdetaljer: 

  • Belægning: Non-stick belægning
  • Materiale: Aluminium og rustfrit stål
  • Induktion: Ja
  • Gas: ja
  • Elkomfur: ja
  • Størrelse: 28 cm
  • Tåler opvaskemaskine: Ja
  • Vægt: 1,39 kg

#5 Tefal Talent Pro - Stegepande med smart indikator

BEDSTE PRIS:
227,00 kr.
(Skiftselv.dk)

Tefal er kendt for at producere pander, og har i over 60 år produceret produkter til din hverdag. Deres forsknings- og udviklingsteam holder hele tiden øje med seneste teknologier og forbrugerforventninger. Med denne pande har Tefal haft fokus på at gøre det nemmere for dig, at stege og denne pande kan faktisk være din nøgle til perfekt madlavning grundet Thermo-spottet

  • Smart termospot, som afslører hvornår panden har opnået den rette temperatur
  • Super slip-let belægning med lang holdbarhed
  • Lavet af støbt aluminium, som sikrer en god varmefordeling
Forhandler Totalpris Læs mere
Skiftselv.dk DKK 227,00 Gå til forhandler
DKK 251,00 Gå til forhandler
Kitchenone.dk DKK 275,00 Gå til forhandler

Derfor skal du vælge Tefal Talent Pro Stegepander

Tefal har lavet en smart pande, som er af støbt aluminium for at sikre en god varmefordeling. Panden er lavet med ‘Titanium excellence’-teknologien fra Tefal, som er noget af det førende indenfor køkkengrej i øjeblikket, fordi det er kendt for at have en lang holdbarhed.

Excellence er en non-stick belægnings, som er forstærket af titan-partikler, hvilket øger holdbarheden væsentligt. Bunden er lavet af hård titan og er ekstra tyk for en optimal varmefordeling.

Tefal har lavet et thermo-spot, som hjælper dig på vej og fortæller dig, hvornår panden er varm nok til at tage i brug. Det er en varmeindikator, så når du fx steger bøffer, er det vigtigt, at panden når en optimal varme inden du lægger dem på for at få den der helt sprøde overflade. Thermo-spottet sidder på midten af panden og lyser rødt når den er klar. Når hele mønsteret i er rødt, så har panden opnået en jævn og optimal temperatur, så du kan opnå perfekte resultater.

Brug redskaber af træ og plast

Denne non-stick belægning tåler ikke metal køkkenredskaber, så brug i stedet redskaber af plastik og træ.

Panden virker til alle varmekilder inklusiv induktion, og den kan godt tåle at komme i opvaskemaskine, men det anbefales at den vaskes op i hånd. Denne pande er 28 cm., men den findes i flere størrelser, så hvis en mindre pande passer bedre, så kan du også sagtens få det. Der er også gryder i serien.

Desuden er Tefal også producent af de populære Jamie Oliver pander og gryder, som du kan læse mere om længere nede i denne stegepande test.

Produktdetaljer: 

  • Belægning: Non-stick belægning
  • Materiale: Aluminium og titanium
  • Induktion: Ja
  • Gas: ja
  • Elkomfur: ja
  • Størrelse: 28 cm
  • Tåler opvaskemaskine: Ja

#6 Lodge Stegepande - God støbejernspande på 30 cm

BEDSTE PRIS:
399,00 kr.
(Kitchenone.dk)

Denne støbejernspande kommer fra det amerikanske mærke Lodge, som er en af verdens største producenter indenfor støbejernsprodukter. Støbejern er et materiale, som har nogle unikke egenskaber, og som specielt egner sig godt til madlavning. En rigtig støbejernspande  kan holde i generationer med den rette behandling, og den bliver typisk bedre og bedre jo ældre den bliver.

  • Støbejern har en naturlig evne til at fordele varmen
  • Støbejernspande, der kan tåle meget høj varme og egner sig til tilberedning af mad i ovnen.
  • Hældetud på hver side af panden, og hank på modsatte side af håndtaget
Forhandler Totalpris Læs mere
Kitchenone.dk DKK 399,00 Gå til forhandler

Derfor skal du vælge Lodge Stegepande

En stegepande af støbejern skiller sig ud fra andre pander, da de har en helt naturlig evne til at fordele varmen ensartet uanset om det er høj eller lav varme.

Støbejern har også den effekt, at det holder sig varmt i lang tid efterfølgende.

Du kan også sagtens bruge støbejernspander- og gryder i ovnen, og faktisk anbefales det at bage brød i en støbejernsgryde eller pande, for at få den optimale sprødhed. Formen og den store størrelse på denne pande gør, at den egner sig til bl.a. grydebrød, men også mange andre retter.

Lodge støbejernspande er lavet med en hældetud på hver side af panden, så du nemt kan hælde sovs, stegefedt eller andet fra panden.

Tung støbejernspande

Støbejern er et tungt materiale, og derfor er panden meget tung, og denne størrelse på 30 cm. er den største, der findes i den serie, hvilket gør den endnu tungere. Derfor har de også tilføjet en hank på den modsatte side af håndtaget, så du bedre kan håndtere panden. Hanken kan også bruges til at hænge panden op, hvis du har et stativ til din pande.

Denne model findes også i mindre størrelser, men det er kun denne som har en hank på den modsatte side af håndtaget. De mindre størrelser har ikke brug for det på samme måde, da de er en smule lettere. Den mindste størrelse i serien er 13 cm, og den største er 30 cm.

Hvis du ønsker at vedligeholde din pande, kan du med fordel smøre den ind i lidt olie efter brug, for at skabe en naturlig belægning.

Panden kan anvendes på alle varmekilder – særligt induktion, da støbejern er et magnetisk materiale.

Produktdetaljer: 

  • Belægning: Ingen belægning
  • Materiale: Støbejern
  • Induktion: Ja
  • Gas: ja
  • Elkomfur: ja
  • Størrelse: 30 cm
  • Tåler opvaskemaskine: Ja

#7 Scanpan Fusion 5 - Lille stegepande af rustfrit stål

BEDSTE PRIS:
499,00 kr.
(Kitchenone.dk)

Endnu en kvalitets stegepande fra Scanpan, men denne gang en pande uden belægning og lavet af rustfrit stål med aluminiumskerne. Denne stegepande er lille og har en omkreds på 24 cm., hvilket gør den ideel til mindre retter eller til dig, som bor alene. Panden findes i flere forskellige størrelser mellem 20 cm og 28 cm, så der er rig mulighed for at finde en pande, der passer til dit køkken.

  • Pande med buede sider, så det er let at komme til
  • Aluminiumskerne, som skaber en jævn varmefordeling
  • Professionel kvalitet
Forhandler Totalpris Læs mere
Kitchenone.dk DKK 499,00 Gå til forhandler
Proshop.dk DKK 509,00 Gå til forhandler

Derfor skal du vælge Scanpan Fusion 5

En stegepande af rustfrit stål har en utrolig lang holdbarhed, fordi der ikke er en belægning, som kan blive beskadiget, men du skal også pleje og vedligeholde den på en anden måde end med slip-let stegepander. Denne slags pander bruges ofte i restaurationsbranchen.

Når du laver mad med en stegepande af rustfrit stål skal du bruge meget fedtstof – ellers brænder maden fast grundet den ikke-eksisterende belægning.
Scanpan Fusion 5 er et rigtig god redskab til køkkenet, men du skal også vide, hvordan du skal bruge den for at opnå gode resultater. Ved at bruge den rigtige teknik, kan du nemlig opnå non-stick-egenskaber. Når et stykke kød lægges på panden, vil panden suge det fast, men med det samme, at kødet har fået en god skorpe og porerne i råmaterialet er lukket, så slipper kødet panden.

Stål er også kendt for at reagere hurtigt på forandringer i varme, så du kan hurtigt skrue op eller ned for pandens temperatur.

Aluminiumskerne i hele panden

De fleste stegepander, som er på markedet i dag, har typisk en aluminiumskerne i bunden som danner en jævn varmefordeling ud til resten af bunden og op af siderne. Scanpan har gået skridtet videre med denne pande, og lavet en aluminiumskerne, ved brug af 3 lag aluminium, som også er op ad siderne. Det giver en super effektiv og jævn varmefordeling, som er på kvalitetsniveau med professionelle pander.

Panden virker på alle varmekilder – også induktion -, og du kan også bruge den i ovnen i op til 260 grader. Rengøringen skal du heller ikke bekymre dig om, da den rustfri stålfinish tåler at komme i opvaskemaskinen.

Scanpan Fusions 5 har er lækkert og enkelt design med buede sider, som gør det lettere at kommet til med køkkenredskaber.

Produktdetaljer: 

  • Belægning: Ingen belægning
  • Materiale: Aluminium
  • Induktion: Ja
  • Gas: ja
  • Elkomfur: ja
  • Størrelse: 28 cm
  • Tåler opvaskemaskine: Ja

 

Vigtig viden inden du vælger din næste stegepande

  • Belægning: Der findes flere forskellige typer af belægninger, da hver producent typisk laver sin egen teknologi, og så er der jo også de pander helt uden belægning fx en pande af rustfrit stål og støbejernspande. Læs mere om de forskellige belægninger længere nede i artiklen, og bliv klogere på belægninger.
  • Materialet: Pander bliver typisk lavet af enten aluminium, titanium eller rustfrit stål.
  • Pandens kerne: Du kan med fordel kigge efter en pande med en solid aluminiumskerne, da det sikrer en optimal og jævn varmefordeling. Der er typisk flere lag, og en pande med 3 lag aluminium er super godt.
  • Energikilder: Inden du køber din næste stegepande, skal du vide hvilket skal komfur du har derhjemme. Det er langt fra alle pander, som fungerer til alle varmekilder, og der findes ikke noget mere irriterende at komme hjem med en pande, som ikke virker til komfuret. Jeg har prøvet det – og det er ikke sjovt. I dag findes der både gas, glaskeramisk, traditionelt og induktionskomfur.
  • Ovnfast pande: Hvis du gerne vil have en alsidig pande, som også kan bruges til at tilberede mad i ovnen eller fx flambering, skal du have fast i en pande, der kan tåle høj varme. Pander med belægninger har det generelt med at være dårligere til at tåle høj varme, men teknologien og innovationen inden for non-stick belægninger bliver bedre og bedre for hvert år. Derfor ses det nu at flere stegepander med non-stick belægning kan komme i ovnen. Vær’ dog altid opmærksom, hvis producenten har angivet en maks temperatur. Pander med en form for gummi ved håndtaget skal aldrig i ovnen.

Ovnfaste pander giver dig flere muligheder med din pande, da du kan tilberede mad som fx først skal steges hurtigt og derefter i ovnen.

  • Opvaskemaskine: Hvis du ikke gider at bruge tid på at vaske din stegepande op i hånden, så kan flere og flere pander tåle at komme i opvaskemaskinen, men producenterne anbefaler typisk, at den vaskes op i hånd. Læs mere om hvordan du rengør din stegepande i et afsnit længere nede i denne test.

Hvilken type pande skal jeg vælge?

Der findes flere forskellige typer af pander på markedet, som alle har hver deres funktioner og kvalitet. Her er det vigtigt, at tænker over hvilken slags pande man har brug for og om man måske skulle overveje at købe flere forskellige pander til hjemmet, som har forskellige formål.

Pande med non-stick belægning

Pander med non-stick belægning er nok de mest populære pander på markedet, da de er nemme at bruge og gøre rent.

Det eneste problem, der er med en stegepande med non-stick belægning er, at belægningen kan gå i stykker fx. ved brug af metalredskaber. I dag forsker alle producenterne i at producere en non-stick belægning. Belægningen holder ikke for evigt, da den bliver slidt. En god fingerregel er, at panden skal udskiftes efter et par år.

Panden vejer typisk heller ikke særlig meget, så den er nem at manøvrere med.

Pande med keramisk belægning

En stegepande med keramisk belægning har næsten helt samme effekt som en non-stick belægning, men den kan også tåle højere temperaturer, hvilket kan ødelægge en normal non-stick belægning. De keramiske belægninger bliver bedre og mere hårdfør, og i dag findes, der mange pander med keramisk belægning. Nogle keramiske belægninger kan også tåle, at man bruger metalredskaber direkte ned i belægningen.

Pande af rustfri stål eller stål

Der er stor forskel på andre pander og pander af stål, men der er også stor forskel på pander af rustfrit stål og stål.

Mange mener, at en pande af stål er en blanding mellem en støbejernspande og en teflonpande, fordi en stegepande af stål har en non-stick belægning og en utrolig høj varmefordeling, hvilket skaber denne effekt mellem en støbejernspande og en teflonpande. Sæt dig godt ind i hvordan du bedst vedligeholder og rengør din pande, da det er anderledes med en stålpande. Den skal tørres grundigt af inden du lægger den på plads, for at undgå, at den ruster. Du må heller ikke bruge opvaskemiddel til at rense panden, da det kan ødelægge belægningen. Jo længere tid, du bruger den, jo mere fedtstof skal du også bruge, da belægningen langsomt forsvinder.

En stegepande af rustfrit stål har typisk ikke nogen belægning, og derfor kræver det mere tålmodighed når du fx. steger kød, da du ikke kan vende og dreje kødet som på en pande med belægning. Du kan først vende kødet når det har fået en god stegeskorpe og dermed slipper panden. Det kræver teknik, og det typisk en pande man bruger i restaurationsbranchen.

Støbejernspande

En støbejernspande leverer et helt fantastisk stegeresultat, som kan være svært at opnå på andre pander. Det skyldes, at panden kan tåle meget høje temperaturer. Når du skal stege helt perfekte bøffer, er det bedst at din støbejernspande får lov til at stå og blive varm i ca. 10 min. Du kan også med fordel lave risengrød i en støbejernsgryde, da gryden er meget tykbundet.

Støbejern er også et meget holdbart materiale, så en rigtig støbejernspande kan gå igennem generationer uden problemer. Det er også et meget tungt materiale, som

Nogle producenter er begyndt at producere pander, som ligner og føles som støbejern, men ikke er det. Derfor er det vigtigt, at du tjekker, at pandens materiale er støbejern. Rengøring af en støbejernspande er nemt, da du bare skal bruge varmt vand – undgå brug af sæbe, da det kan ødelægge belægningen. Hvis der stadig sidder nogle madrester fast, kan du bruge noget groft salt som sæbe. Det er også vigtigt, at panden ikke står i vand i lang tid og at den tørres godt af efter den er blevet renset. Ellers kan den ruste.

Rengøring af stegepande

Det er vigtigt, at du rengør din pande hurtigt efter brug, men panden skal først have lov til at køle af. De færreste pander kan nemlig tåle at få varme- og kuldechok, så hver opmærksom på, at panden ikke er alt for varm inden du begynder at vaske den. De fleste producenter skriver, at panden godt kan tåle at komme i opvaskemaskinen, men hvis du vasker den i hånd, forlænger du typisk levetiden. Normale non-stick pander kan godt tåle at blive vasket med opvaskemiddel, men alt efter hvilken type pande du har valgt, så skal pander vaskes forskelligt. Hvis du fx. har købt en støbejernsgryde, så skal den vaskes med vand og salt, da den ikke kan tåle opvaskemiddel.

Vedligeholdelse af din stegepande

Efter at have arbejdet i en Kop og Kande forretning, har jeg virkelig fået øjnene op for, at der ikke er særlig mange danskere, der ved hvordan man passer ordentligt på en stegepande.

Du skal vedligeholde din stegepande på forskellige måder alt efter hvilken belægning og materiale din pande er lavet af.

På jagt efter det perfekte stegetermometer?

Når du nu har valgt den stegepander, som der passer bedst til dit køkken og din madlavning, så anbefaler jeg til også at tage et kig på vores artikel om stegetermometer. En hakkebøf, kylling eller en bøf bliver SÅ meget bedre, hvis den bliver tilberedt til den korrekte temperatur. I dag er stegetermometre blevet meget smartere, så de rent faktisk kan give dig på besked om hvornår du skal vende den, hvornår den skal af grillen og trække og hvornår den skal serveres.

Sådan er denne stegepande test udført

Denne stegepande test er udført på baggrund af research, og jagten efter at finde nogle af de bedste stegepander på markedet til dig, så du kan finde den pande, der passer bedste til dit køkken. Vi har undersøgt de forskellige producenter, kigget på testresultater fra bl.a. Forbrugerrådet Tænk og internationale test, for at kunne give dig et overblik over forskellige stegepander på markedet.

Desuden har jeg inddraget mine erfaringer fra min tid i Kop og kande, hvor jeg tilegnede mig en stor viden inden for belægningen, varmefordelingen, materialer, og selvfølgelig også en masse anden nyttig viden. Jeg har også besøgt forskellige fabrikker i Europa, og set hvordan stegepander blive produceret.

FAQ

Hvilken stegepande skal jeg vælge?

Vinderen af denne test er stegepanden fra Onyx, som bl.a. har en belægning med diamantstøv, men læs hele artiklen for at finde den stegepande, der passer bedst til dit køkken.

Skal jeg vælge en stegepande med non-stick belægning?

Det kommer helt an på hvilken slags mad du skal lave med din pande, men som udgangspunkt er en stegepande med non-stick belægning en god pande med stor frigørelsesevne.

Hvordan rengør jeg min stegepande korrekt?

Når du har købt en ny pande, skal du altid tjekke hvordan den skal rengøres, da pander skal vaskes forskelligt. Nogle tåler opvaskemaskine eller at blive vasket op i hånd med sæbe, mens andre kan ikke tåle sæbe, og skal vaskes med salt. Læs mere om det i artiklen.

author img
About The Author

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur a eros a velit interdum maximus. Aliquam mollis, augue et bibendum elementum, nulla nisi mattis leo, eu aliquet elit felis sed nibh. Nulla mauris velit, tincidunt in tincidunt sed, efficitur eu magna. Curabitur ex metus, placerat eu sapien sed, ullamcorper ornare metus.

More About Frederikke Thuesen Jensen >