Topbetjent vaskemaskine test – Den bedste topbetjente vaskemaskine 2022
BEDSTE I TEST
Whirlpool TDLR 722B
Denne Miele-vaskemaskine er bedst i test og perfekt til den mellemstore familie med for eksempel to voksne og et barn takket være kapaciteten på 7 kg. Her er der både plads til at vaske større mængder tøj til hele ugen eller klare en lille, hurtig vask – uden at bruge for meget energi. Brugervenlig Det er en brugervenlig vaskemaskine med mange smarte programmer, som til og med vasker tøj yderst skånsomt takket være CapDosing-doseringssystemet. Med automatisk dosering er du sikret, at du hverken kommer til at bruge for lidt eller for...
Tjek prisen
Testvindere:
Billigste pris
Forhandler
|
---|
Af samme grund findes der en overflod af modeller på markedet, og det kan være svært at vide, hvilken man skal vælge.
Valget bliver ikke lettere af, at moderne vaskemaskiner kommer med utroligt mange funktioner og nye måder at vaske tøjet på.
Vi har researchet og gennemsøgt markedet for at finde de bedste produkter til dig, og de ting du skal være opmærksom på.
I vaskemaskine testen gennemgår vi fordele og ulemper for alle modeller, så du kan få svar på, hvilken model du bør vælge.
I vores købsguide giver dig råd til, hvordan du vælger den bedste maskine til netop dig, og i sammenligningstabellen kan du sammenligne de forskellige vaskemaskiner.
Denne Miele-vaskemaskine er bedst i test og perfekt til den mellemstore familie med for eksempel to voksne og et barn takket være kapaciteten på 7 kg. Her er der både plads til at vaske større mængder tøj til hele ugen eller klare en lille, hurtig vask – uden at bruge for meget energi.
Det er en brugervenlig vaskemaskine med mange smarte programmer, som til og med vasker tøj yderst skånsomt takket være CapDosing-doseringssystemet. Med automatisk dosering er du sikret, at du hverken kommer til at bruge for lidt eller for meget vaskemiddel til dit beskidte tøj, som derfor i sidste ende vil holde i længere tid.
Med 1.400 omdrejninger pr. minut er der tale om en relativt kraftfuld frontbetjent vaskemaskine, som giver et fremragende vaskeresultat hver gang, og som kan indstilles til et hurtigt program, hvis du er presset på tid: blandt dens mange fleksible programmer findes blandt andet et 20 minutters-program.
ProfiEco-motoren er en kulfri motor, som er skabt til at være energibesparende og langtidsholdbar. En kulfri motor betyder nemlig mindre slid, så du kan undgå at skulle reparere eller udskifte maskinen efter få år, hvilket ellers kan være tilfældet med modeller, der ikke har en kulfri motor. Samtidig er den med et støjniveau på 72dB relativt lydsvag.
Maskinen er dog ikke energiklasse A, men derimod B.
Maskinen har en udsat start-funktion, så cyklussen kan tilpasses dine daglige rutiner – sæt den for eksempel til at gå i gang med vasken en time inden, du er hjemme, så tøjet er klar til at hænge til tørre, når du ankommer.
Dette er vinderen af denne vaskemaskine test – vores bedst i test-vaskemaskine og en model, som du næppe bliver skuffet over.
Specifikationer:
Med en kapacitet på 8 kg er dette en frontbetjent maskine, som er velegnet til den lidt større familie, der ofte har brug for at vaske store læs tøj. Samtidig er den, trods sin pris, en af de bedste vaskemaskiner på markedet.
Det særlige ved denne model er dens dampfunktion, som kan hjælper med at fjerne stort set alle allergener, der måtte sidde i tøjet. Allergener som husstøvmider er én af de helt store årsager til luftvejsproblemer, nysen og andet, som mange mennesker oplever i hjemmet. Det er ikke kun i dit tøj, disse kan sidde – særligt sengetøj, lagner og tæpper er udsatte for disse, som man i bund og grund aldrig kan se sig helt fri for. Derfor er det en god idé med en frontbetjent vaskemaskine som denne, der effektivt eliminerer dem. Samtidig kan damp være et effektivt værn mod krøllet tøj.
Det, der især gør dette til den bedste vaskemaskine til prisen er den effektive, kulfri motor, som er en såkaldt Direct Drive-motor. Den er ekstra holdbar, pålidelig, meget lydsvag og så har den generelt færre bevægelige dele, færre vibrationer og dermed mindre slid. LG er sikre i deres sag, når de siger, at dette er en af de bedste vaskemaskinemotorer på markedet, for de tilbyder hele 10 års garanti på den.
Dette er også en yderst brugervenlig frontbetjent vaskemaskine takket være den intelligente AI DD-funktion, som ved hjælp af ny, innovativ teknologi kan registrere vægten af dit tøj samt stoffets blødhed og derfra vælge det mest hensigtsmæssige program blandt de mange vaskeprogrammer, så tromlebevægelser og sæbe bliver indstillet og doseret korrekt.
Dette er en billig vaskemaskine, som alligevel kan vaske dit tøj hurtigt og yderst effektivt og dermed hamle op med de fleste moderne vaskemaskiner.
Specifikationer:
I vores vaskemaskine test vinder denne maskine fra Bosch prisen for at være den mest eksklusive model med flest smarte funktioner. Maskinen er ikke bare god til at vaske tøj – det er en kraftfuld vaskemaskine med mange funktioner.
Har du f.eks. fået en genstridig plet på yndlingsskjorten, eller er der kommet rødvin på den hvide dug? Med AntiStain Plus-programmet på denne Bosch-model, er det let at fjerne op til 16 forskellige typer pletter – alt fra fedt til blod, græs og rødvin. Maskinen justerer automatisk temperaturen, tromlens bevægelser og vasketiden til at være målrettet netop din plet.
Med Bosch’s AntiVibration-design på siderne af maskinen er den stabiliseret, hvilket reducerer irriterende vibrationer – det, der i høj grad er med til at skabe larm. Især folk, der har boet i lejlighed eller i ældre bygninger, ved, hvor forstyrrende vibrationerne kan være hos både ejeren og de omkringliggende boliger. Takket være dette nye design er denne blandt de mest støjsvage vaskemaskiner på markedet.
Den kommer med Boschs i-DOS-doseringssystem. Et intelligent system, der automatisk måler den præcise mængde vand og flydende vaskemiddel, der skal bruges til hver enkelt vask – det hele er baseret på mængden af vasketøj, tøjets materiale og mængden af snavs. Det kan spare dig både irritation i huden samt penge.
Bosch benytter sig i denne model af AllergyPlus-programmet, som vasker ved højere temperatur i længere tid samt giver en ekstra skyllecyklus for at fjerne mest muligt pollen, dyrehår og støvmider, som kan være irriterende.
Sidst, men ikke mindst, kommer denne model med en muligheden for at blive forbundet til appen HomeConnect, så du kan fjernbetjene den, overvåge indstillinger og modtage push-meddelelser, når vasken er færdig. Alt i alt er denne blandt de bedste vaskemaskiner på markedet.
Specifikationer:
Dette er en kompakt vaskemaskine fra LG har en dybde på blot 47,5 cm, hvilket gør den enormt velegnet til dig, der bor i lejlighed eller generelt bare ikke har så meget plads i hjemmet til en vaskemaskine. De fleste vaskemaskiner fylder godt, men denne kan altså passes ind de fleste steder.
At det er en kompakt vaskemaskine betyder ikke, at den ikke er rummelig eller god – tværtimod har den kapacitet på hele 8,5 kg, hvilket er rigeligt til en lille eller mellemstor familie og mere end rigeligt til enkeltpersoner eller par.
Og det er også en frontbetjent vaskemaskine, som er rig på funktioner og har mange af de nyttige og praktiske specifikationer, som man ellers kun ser på de dyrere, mere moderne modeller. Dette inkluderer den intelligente AI DD-funktion, der registrerer tøjets vægt og stoffets blødhed og automatisk indstiller vasken efter disse parametre. Direct Drive-motoren, som giver en mere støjsvag og energieffektiv maskinen. Eller muligheden for at forbinde den til hjemmenetværket og styre vaskemaskinen ved hjælp af LG’s egen app. Vaskemaskinens evne rent motormæssigt er også i top.
Her får du altså en kompakt vaskemaskine til en billig pris, som dog har et årligt energiforbrug, der er lidt højere.
Specifikationer:
Flere stiller i dag krav til designet af deres hårde hvidevarer. Er du én af dem, er dette maskinen for dig. Denne frontbetjente vaskemaskine giver hjemmets indretning et løft takket være det flotte og stilrene design i børstet, rustfrit stål fra skandinaviske ASKO.
Derudover er det en yderst effektiv vaskemaskine med en god, kulfri motor, der har 10 års garanti. Den centrifugerer op til 1600 omdrejninger og sikrer, at tøjet tørrer hurtigere, når det er tid til at hænge det op eller sende det videre i tørretumbleren.
Den kommer med mange forskellige vaskeprogrammer til alle former for snavset tøj, og du kan nemt vælge mellem en effektiv vask med det brugervenlige og overskuelige LCD-display.
Alt i alt er dette en god vaskemaskine til dig, der vasker meget tøj oftere – og blandt de bedste vaskemaskiner hos dem, der går op i et stilrent design.
Specifikationer:
Blandt samtlige frontbetjente vaskemaskiner i vores test udmærker denne model fra Electrolux sig ved at have den såkaldte Woolmark Blue-certificering. Det betyder, at den har et særligt program til delikate tekstiler som for eksempel uld og silke, der sikrer, at du med ro i maven kan komme dine yndlings-sweatre, skjorter og andet i vaskemaskinen, uden at være bange for at de kryber eller bliver beskadiget på anden vis.
Den er også udstyret med SensiCare System, hvilket er et system, der betyder, at maskinen automatisk tilpasser programmets længde til fyldningens størrelse og dermed bruger mindre energi og vand – men også skåner dit tøj ved ikke at vaske det længere, end det har brug for.
Det helt smarte ved SensiCare System er, at du kan nøjes med at vaske den ene uldsweater, som måske trænger lige nu, uden det føles som ressourcespild, da maskinen altså blot tilpasser længden og vandmængden.
En ny måde at vaske på, som du bliver glad for, hvis du er typen, der spontant har brug for at rense enkelte stykker tøj.
Specifikationer:
Denne vaske-tørremaskine er et fantastisk køb til dig, der ønsker en praktisk og hurtig maskine.
Selve vaskemaskinen kan nemt konkurrere med vores ‘bedst i test’-model. Og som vaske-tørremaskine udmærker sig på en lang række andre punkter, der gør den imponerende selv blandt andre vaske-tørremaskiner på markedet.
Dens QuickPower og Single Wash&Dry-program gør det muligt at få en effektiv vask og tørring på under en time.
Samtidig kommer denne vaske-tørremaskine kommer med en lang række nyttige funktioner: f.eks. ‘AddLoad’-funktionen, der gør det muligt at komme mere tøj ind i maskinen, efter den er startet. Eller [email protected], der lader dig koble maskinen til netværket og styre den med telefonen.
Eller de mange specialprogrammer, der sikrer den helt rette pleje til alt fra denim og outdoor-tøj til sort tøj, hvidt tøj og tøj, der blot trænger til en opfriskning – og meget mere.
På markedet for vaske-tørremaskiner er denne en exceptionelt god maskine.
Specifikationer:
Denne Bosch-vaskemaskine har en motor udstyret med EcoSilence Drive-teknologien, der gør den til den bedste støjsvage model i vores test. Vaskemaskiner ligger i dag ofte med et støjniveau på over 75 dB, hvilket i forvejen er ret lavt. Denne model kommer helt ned på 71 dB, hvilket gør den utrolig støjsvag, og den vil være det oplagte valg til dem, for hvem dette er en afgørende faktor, når de køber hårde hvidevarer.
Foruden den smarte EcoSilence Drive-motor har den også SpeedPerfect-funktionen, der gør den i stand til at vaske tøjet utrolig hurtig.
Maskinen har desuden energiklasse A-mærket. Energiklasse A er det højeste certifikat, hvidevarer kan opnå, og det er din garant for en maskine, der bruger så lidt vand og energi som muligt – og dermed er meget økonomisk i drift.
Specifikationer:
Vi har nu foretaget en nøje gennemgang af alle vaskemaskiner i vores test – men måske er du stadig i tvivl om, hvilken model du skal vælge?
Dit valg af vaskemaskine kommer i høj grad an på behov og præferencer i det enkelte hjem. Hvor mange mennesker bor I sammen, hvor meget tøj vasker I og hvad er jeres budget.
Det er blot få spørgsmål ud af mange, du bør kunne besvare, før du foretager dit valg. Til at hjælpe dig har vi lavet denne købsguide, der gør dig klogere på, hvilke tekniske specifikationer der matcher din specifikke situation.
Der findes flere typer vaskemaskiner med hver deres fordele og ulemper. Nedenfor vil vi gennemgå modellerne, komme nærmere ind på deres egenskaber.
Den mest normale vaskemaskine er generelt den frontbetjente, som fungerer, ved at du åbner en låge ud og fylder tøjet i. Det, at denne model er den mest hyppigt anvendte og populære, betyder også, at udvalget er størst blandt de frontbetjente modeller, og det er typisk her, du vil finde den nyeste og smarteste teknologi.
Derudover er det gode ved denne model, at den kan placeres under en bordplade og dermed tilpasses både køkken, bryggers eller badeværelse. Den er også et oplagt valg, hvis du for eksempel har brug for at købe både tørretumbler og vaskemaskine, da de dermed kan stables ovenpå hinanden.
Den topbetjente model åbner du fra toppen, og det er en fordel, at du ikke behøver at bukke dig ned. Typisk er disse modeller også en anelse mere kompakte og kan være en god løsning for folk, der ikke har så meget plads i hjemmet. Mange topbetjente modeller kommer også med muligheden for at blive tilsluttet direkte til en vandhane – det vil sige, at de ofte nemt kan installeres uden besvær, og nogle har sågar hjul og kan gemmes væk, når de ikke skal bruges.
Generelt er en frontbetjent model det bedste valg, såfremt du har plads til den. Topbetjente modeller har ofte en ringere vaskeevne og kommer ikke med samme avancerede funktioner, hurtige hastighed eller generelle brugervenlighed, som man i dag finder på nye, frontbetjente modeller. Derfor bør du generelt kun vælge en topbetjent vaskemaskine, hvis det er absolut nødvendigt ud fra et pladshensyn.
Til sidst kan nævnes vaske- og tørremaskinen, som er en kombination af vaskemaskine og tørretumbler. Disse modeller er ofte dyrere, men til gengæld enormt praktiske og yderst pladsbesparende. Nogle af de mest moderne modeller kan få dit beskidte tøj rent og tørt på under en time.
En vaskesøjle er simpelthen bare en tørretumbler, der er placeret ovenpå en vaskemaskine, og det er en meget anvendt og enormt smart og pladsbesparende konstellation i mange hjem, hvor du udnytter pladsen i højden.
Der er nogle få guidelines, der gør sig gældende, når du opstiller en vaskesøjle derhjemme.
Først og fremmest skal du altid placere tørretumbleren ovenpå vaskemaskinen – aldrig nogensinde omvendt. Det er fordi, at en vaskemaskine er for tung til at placere ovenpå tørretumbleren og kan ødelægge den.
Det er også vigtigt at sørge for, at din tørretumbler og vaskemaskine har samme dybde og bredde. Har du allerede en vaskemaskine, kan du med fordel lade dens mål guide dig i købet af din nye tørretumbler.
Til sidst skal du have det, der hedder en stablingsramme, før du kan montere en tørretumbler på din vaskemaskine. Den holder vaskesøjlen stabil og sikrer, at tørretumbleren ikke løsner sig og i værste fald vælter.
Er du på udkig efter en tørretumbler til din vaskesøjle, kan du gennemgå vores tørretumbler-test, hvor vi har undersøgt nogle af de bedste modeller på markedet. → intern link til tørretumbler test
En anden faktor at være opmærksom på, når du skal købe ny vaskemaskine, er energimærket. Energimærket er et certifikat fra EU, der sidder på alle hårde hvidevarer til hjemmet. Det indikerer, hvor energirigtigt produktet er. Altså hvor lidt eller meget energi, det bruger – herunder det årlige strømforbrug.
Derudover har energimærket forskellige parametre, der er specifikke til de enkelte produkter. Når det kommer til vaskemaskiner, viser energimærket f.eks., hvor meget vand maskinen bruger.
Det er en god idé at holde øje med energimærket, da det kan spare dig mange penge på det lange løb. Nedenfor kan du se skalaen for den nye energimærkning, der trådte i kraft i 2021.
Indtil 2021 anvendte alle producenter den gamle energimærkning, som du måske er bekendt med. Den løb fra G (værst) til A+++ (bedst). Der kunne altså tilføjes op til tre plusser ved hvert niveau, alt efter hvor energivenligt produktet var.
Siden 2021 er plusserne blevet fjernet, og nu løber skalaen blot fra G til A. Men det er ikke det eneste – kravene er nemlig også blevet strammet enormt meget fra EU’s side, og en model, som før 2021 måske havde energimærke A+++, kan svare til et energimærke D på den nye skala. Dette er naturligvis værd at være opmærksom på, hvis du er indført i den gamle skala.
Hvad angår vaskemaskiner, anbefaler vi at købe energimærke A.
Din vaskemaskines kapacitet siger noget om, hvor meget tøj du kan vaske af gangen, og dette er klart et af de vigtigste faktorer at tage stilling til, før du køber din nye model. Især for familier og andre husholdninger, der tæller mere end én eller to personer, kan en vaskemaskine hurtigt blive for lille og komme på overarbejde.
Du bør først og fremmest overveje, hvor ofte du vasker tøj: Hvis du bor alene og ikke vasker tøj særligt ofte, kan du slippe afsted med en mindre maskine. Har du derimod en stor familie og en kæmpe bunke vasketøj, der aldrig synes at blive mindre, kan en større vasketromle hjælpe dig med at nå til bunds. Energieffektivitet spiller også ind her – hvis du ikke vasker meget tøj, kan du ende med at spilde både strøm og vand på at starte maskinen hver gang for blot at vaske et par t-shirts. Bor du derimod i en stor familie, som altid fylder maskinen helt op, vil det i det lange løb være billigere med en stor maskine.
Dit budget spiller også ind: De større maskiner vil ofte være dyrere. Det er helt simpelt fordi, de er større og også ofte har flere funktioner.
Tænk også over, hvilken type tøj du skal vaske. Bor du, som de fleste af vores læsere, i Danmark, vil vasketøjskurven formentlig rumme færre små shorts og lette toppe og flere jeans, tykke bluser og andet varmt tøj – alle ting, der optager ekstra plads i maskinen og derfor kan kræve en større tromle.
Herunder er en vejledende guide til kapaciteten i de forskellige tromlestørrelser:
Kilde: Hernebaydomestic.co.uk
Er du også i tvivl om, hvilken centrifugeringsevnen du har brug for? Centrifugeringen er det, der sker, når tøjet er blevet vasket, og nu bliver slynget rundt i tromlen med høj hastighed for at få så meget vand ud af stoffet som muligt, før det skal tørre.
Jo bedre og hurtigere, din maskine kan centrifugere, des kortere tid vil det tage at tørre tøjet – uanset om du hænger det op eller kommer det i tørretumbleren. Derfor er der også her et økonomisk, miljømæssigt og tidsmæssigt perspektiv at overveje.
Det er dog ikke blot så simpelt som jo hurtigere, jo bedre. Noget tøj – f.eks. uld – kræver lavere hastighed for ikke at blive slidt eller ødelagt, og hvis du centrifugerer en bomuldsskjorte for hurtigt, vil den generelt have mange krøller, som kan blive sværere at glatte ud. Heldigvis kommer mange maskiner med programmer til de forskellige tekstiler, som tager højde for den slags.
Jo flere omdrejninger, en maskine har, des dyrere er den som regel også.
Nedenfor kan du se, hvilke hastigheder du skal bruge til dit tøj.
Støj er en stor faktor, når det kommer til hårde hvidevarer, og nogle larmer mere end andre. Vaskemaskinen er en af de maskiner, der kan lave rigtigt meget støj – særligt i slutningen af vaskeprocessen, hvor centrifugeringen går i gang, og tromlen slynger tøjet rundt i høj hastighed.
Hvor meget støj, du kan tolere, afhænger af dig, og hvordan I har indrettet jer i hjemmet. Bor du i en toværelses lejlighed i en bygning fra 1800-tallet, kan du godt regne med, at en vaskemaskine med et højt støjniveau vil være svær at abstrahere fra. Den vil formentlig få både din og de omkringliggende lejligheder til at ryste under centrifugeringen, og du kan nok også godt vinke farvel til at vaske i nattetimerne – i hvert fald hvis du ønsker at kunne sove.
Hvis du derimod bor i et større hus og kan gemme maskinen væk i et afsides bryggers, behøver du i mange tilfælde nok ikke at gå så meget op i, hvor meget maskinen larmer – for du kommer næppe til at høre den.
Det er selvfølgelig noget, du selv må vurdere ud fra din bolig. Det er i al fald vigtigt at være opmærksom på, før du foretager dit køb, da du i nogle tilfælde også vil betale ekstra for, at maskinen er støjsvag – noget, du måske/måske ikke har behov for.
Betyder støj noget for dig, vil det formentlig glæde dig at vide, at vi er nået langt rent i forhold til at minimere vibrationer og støj fra vaskemaskiner, og maskiner i dag generelt er væsentligt mindre støjenden end for nogle år siden.
Producenter af vaskemaskiner vil altid notere støjniveauet – det er et nummer i decibel (dB). Det kan dog være svært at afkode, hvis man ikke har nogen referenceramme, så den har vi lavet her.
OBS: Du kan finde tallet på energimærket. Vær opmærksom på at se efter det maksimale støjniveau, som maskinen opnår under centrifugering. Vær også opmærksom på, at lyden fordobles, hver gang tallet øges med 3dB, så de ‘små’ spring betyder meget.
Vælg en ekstra stille maskine, hvis den f.eks. skal stå ved siden af dit – eller dine børns – soveværelse, eller hvis du bare bor på lidt plads og har i sinde at bruge maskinen om natten, mens du eller familien sover. Denne vil du næppe kunne høre, selv under centrifugering.
Skal vaskemaskinen f.eks. stå i et køkken eller ved siden af soveværelset, kan du også gå med en stille model på op til 73dB. Støjniveauet vil ikke være på et niveau, hvor det er forstyrrende for dagligdagens aktiviteter og samtaler. Den vil heller ikke larme så meget, at det er umuligt at sove, hvis den kører om natten. Under centrifugeringen vil den larme mere end en ekstra-stille model, men hvis du og familien ikke er personer, der vågner let, kan det også godt gå an.
En maskine på dette støjniveau vil du tydeligt kunne høre, og den er ikke velegnet til at stille i nærheden af et soveværelse. Den kan også være forstyrrende om dagen, hvis du f.eks. har den stående i køkkenet eller i nærheden af stuen. Når den centrifugerer, vil den være relativt højlydt. Det anbefales ikke at bruge denne maskine om natten, hvis der er folk, der skal sove. Bemærk også, at vaskemaskiner, der hører under ‘normalt støjniveau’ spænder over et bredt spektrum: En model på 77dB vil larme dobbelt så meget som en på 74dB.
En vaskemaskine på 78dB kan kategoriseres som larmende. En maskine med dette støjniveau egner sig bedst til at placere i en kælder eller ude i et skur, hvor du ikke kommer til at høre den. Alternativt kan den bruges, når du ikke er hjemme.
Uanset om du kigger på vaskemaskiner, køleskabe eller andre former for hårde hvidevarer, er der god sandsynlighed for, at du er faldet over formuleringen ‘kulfri motor’. Men hvad betyder det?
Motoren på en vaskemaskine består af flere komponenter, heriblandt to stykker kul. Disse bliver slidt med tiden, og du kan risikere at skulle skifte dem efter nogle år.
En kulfri motor har, som navnet antyder, intet kul, og dermed har du et par reservedele mindre at bekymre dig om. Det betyder, at din vaskemaskine generelt har længere holdbarhed, og rigtig mange modeller med kulfri motor kommer i dag også med 10 års motorgaranti.
Og fordelene stopper ikke her: En vaskemaskine med kulfri motor er generelt også mere støjsvag, og så vil den typisk bruge mindre vand, hvilket gør den mere energi- og miljøvenlig.
Ulempen er, at du også betaler for det – en kulfri model vil nemlig ofte være dyrere end den traditionelle. Det er også værd at være opmærksom på, at det er muligt at finde modeller, som ikke er kulfri, men som stadig har et fornuftigt energiforbrug og er støjsvage.
Vand- og strømforbrug samt støjniveauer er alle ting, du kan få oplyst ved at kigge på de enkelte modellers energimærke. Hvorvidt en maskine er ‘kulfri’ kan dog være en god indikator – og så er kulfri modeller som sagt mere holdbare.
Når du har købt din vaskemaskine, er du selvfølgelig interesseret i, at den holder og præsterer så længe som muligt. Det betyder også, at den skal vedligeholdes en mulig – heriblandt rengøres. Gør du ikke din maskine ren, kan du opleve, at den begynder og lugte og måske ikke rengører tøjet så godt, som den ellers kunne.
Få er klar over, at vaskemaskinen skal gøres ren, men den tilbyder faktisk et godt miljø for bakterier og mug at gro i.
Heldigvis er det en relativ nem proces, der tager 30 minutter eller mindre.
Fyld en sprayflaske med almindelig, hvid eddike og spray rundt inde i tromlen. Sørg også for at komme godt omkring gummilisten i åbningen. Bagefter skal du tørre maskinen grundigt af med en tør klud.
Kræver den ekstra rengøring, kan du blande eddike eller blegemiddel med rengøringsmiddel og spraye godt i maskinen. Sørg for at komme godt omkring gummilisten, som du efterfølgende skal tørre af. Resten lader du sidde i en time, hvorefter du skal sætte maskinen på den højeste temperatur og hastighed og køre et program igennem.
Oplever du lugtgener fra din vaskemaskine, har vi skrevet en mere udførlig guide, der hjælper dig med at komme problemet til livs.
Nyere vaskemaskiner kommer med en lang række vaskeprogrammer – nogle mere nyttige end andre. De helt avancerede modeller har f.eks. programmer, som er specialdesignet til at vaske denim, outdoor-tøj eller lignende, hvilket måske er rart at have – men ikke livsnødvendigt.
Der er dog andre ting, som vil være svære at leve uden:
Dette er et program til uld, silke og andre følsomme tekstiler, som ikke kan tåle høje temperaturer og hastigheder. Et skåneprogram vil foregå med lavere temperaturer og lavere omdrejninger under centrifugering for at undgå slid på tøjet. Har du uldsweatre, silkeskjorter eller andre ting, som skal have særlig behandling, er et skåneprogram et must.
For de fleste vil det også være ganske nyttigt med et hurtigt program, så du hurtigt kan vaske den t-shirt eller bluse, som du glemte at få med ved sidste læs, og som du skal bruge om et par timer. De fleste maskiner i dag kommer med hurtige programmer – nogle kan vaske dit tøj på under et kvarter. En vaske- og tørremaskine kan i nogle tilfælde både vaske og tørre tøjet på under en time med det hurtigste program.
Et eco-vaskeprogram er et strøm- og vandbesparende program. Typisk vil det tage længere tid at vaske tøjet på eco-programmet, men til gengæld er der altså penge at spare, hvis du har tid til at vente.
90 graders-programmet er som regel det med den højeste temperatur. Det er meget varmt vand, og det kan af og til være nødvendigt. Det er sjældent, at du har brug for at vaske dit almindelig tøj på 90 grader – faktisk vil det som regel slide unødvendigt meget på det og måske få det til at krybe. Til gengæld kan du have brug for de høje temperaturer, hvis du f.eks. skal vaske sengetøj, klude eller andet, hvor alle bakterier skal dræbes. Har du eller nogen i familien f.eks. været syge, kan det være en god idé at vaske al sengetøj ved høj varme.
Nyere vaskemaskiner kommer med en del smarte funktioner, som kan være rare at have. Her gennemgår vi de vigtigste, så du kan tage stilling til, om det er noget, du vil kigge efter, når du skal købe din næste maskine.
Mange nyere vaskemaskiner kommer – ligesom så mange andre hårde hvidevarer til hjemmet – med muligheden for at styre maskinen med en app. Dette er især en smart funktion, hvis din vaskemaskine er af samme mærke som andre af dine hvidevarer, da de ofte kan styres under samme app.
Med en app-styret vaskemaskine kan du f.eks. sætte den igang, mens du er ude af huset, og dermed time vasken til du kommer hjem. Du kan også i nogle tilfælde følge med i, hvor langt din maskine er med vaskeprogrammet.
Og er din maskine ikke app-styret, er der stadig en sandsynlig for, at du kan time vasken. Igen er det smart, da du f.eks. kan sørge for, at tøj er færdigt med at vaske, præcis når du er hjemme. På den måde undgår du, at det ligger og er vådt for længe, hvilket kan gøre, at det danner bakterier og kan lugte jordslået.
Nogle maskiner kommer med et dampsystem, som sender meget varm damp ud i slutningen af vaskeprogrammet. Det er smart, fordi den høje temperatur dræber stort set alle bakterier og allergener – men uden at slide på tøjet, som ellers ville ske, hvis vandet kom op på samme temperatur.
Denne funktion er smart at have, hvis du f.eks. er plaget af husstøvmider eller andre allergener.
Det mest energibesparende program er eco-vaskeprogrammet, som tager længere tid, men som til gengæld sparer på både vand og strøm.
Vaskemaskinen kan kalke til efter noget tid, hvilket nedsætter dens effektivitet og i øvrigt slider på maskinen.
Det er heldigvis nemt af afkalke den – alt du skal bruge er almindelig, hvid eddike: tøm en hel flaske i maskinen og kør et program i sin fulde længde på 90 grader.
For at minimere risikoen for kalk i maskinen kan du med fordel lade være med at bruge mere vaskemiddel end nødvendigt og vaske så koldt som muligt.
Vil du have tips til, hvordan du vasker dit tøj, kan du tage et kig på vores artikel ‘Hvordan vasker man tøj?’, hvor vi har lavet en udførlig guide til netop dette.
Den bedste vaskemaskine i test er Miele WSA023, som er en støjsvag og energieffektiv maskine til en mindre familie. Med 10 års garanti på motoren er det en maskine, der vil holde til mange vaske.
Det er en god idé at kigge på vaskekapaciteten, støjniveauet, mængden af programmer og funktioner (f.eks. app-styring) og energimærket, som indikerer, hvor energieffektiv den er.
Oliver
Author