Sådan vælger du den bedste hårtørrer
Der er flere faktorer, som spiller ind i valget af den rigtige hårtørrer, heriblandt vægt, temperatur- og hastighedsniveauer, støjniveau o.l. Du skal naturligvis også tage hensyn til, om maskinen er udstyret med særlige teknologier eller ekstraudstyr, der passer til din hårtype – nogle hårtørrere er trods alt bedre til føntørring af glat hår, mens andre er udviklet specielt til tørring af krøller.
I de nedenstående købsguide kan du læse mere om de parametre du bør overveje inden du køber din nye hårtørrer.
Watt og strømforbrug
En hårtørrers watt-tal er ikke kun en indikator for dens kraft, men også for, hvor hurtigt den kan tørre dit hår. Højere watt-tal betyder typisk også højere energiforbrug. For eksempel, en model som Braun hårtørrer PowerPerfection Satin Hair 5 HD580, der med sin kraftige 2500 watt motor tørrer langt og tykt hår hurtigt. Men dette kan komme med et højere energiforbrug, hvilket kan være en overvejelse for energibevidste forbrugere. På den anden side, en model som Philips DryCare Advanced, med et lavere watt-tal, kan være mere energieffektiv og bedre egnet til fint eller skadet hår, selvom tørringstiden er længere.
Vægt og ergonomi
Vægten af hårtørreren spiller en stor rolle i, hvor behagelig den er at bruge, især under længere styling-sessioner. Philips DryCare Advanced vejer eksempelvis omkring 450 gram, hvilket gør den let og behagelig at bruge, selv over længere perioder. Dyson Supersonic, på trods af sin avancerede teknologi, har en vægt, der er afbalanceret for at give en behagelig brugeroplevelse, selvom den er tungere end Philips-modellen.
Varmeindstillinger og Temperaturområde
Muligheden for at justere varmeindstillinger giver dig kontrol over, hvor meget varme dit hår udsættes for. Dyson Supersonic og Braun Satin tilbyder en bred vifte af indstillinger, hvilket gør dem ideelle til forskellige hårtyper og stylingbehov. Dette er især vigtigt for at forhindre varmeskader på fint eller skadet hår. Modeller med færre varmeindstillinger, som Remington D3190, kan være mere begrænsende, men kan stadig være tilstrækkelige for dig med mindre specifikke behov og som ikke vil tørre dit hår hver dag.
Støjniveau
Støjniveauet er en vigtig overvejelse for mange brugere. Dyson Supersonic er designet til at være relativt støjsvag, hvilket gør den ideel til brug i støjfølsomme miljøer. Traditionelle modeller som BaByliss Turbo Smooth har et højere støjniveau, særligt på højeste styrke, hvilket kan være en ulempe for nogle brugere.
Hvor meget støjniveauet generer er subjektivt og alle hårtørrere larmer til en vis grad – det er heldigvis hurtigt overstået med de fleste modeller, da de også kan tørre dit hår hurtigt.
Ledningslængde
En lang ledning giver større fleksibilitet og bevægelsesfrihed. BaByliss Turbo Smooth har en lang ledning på 3 meter, hvilket er praktisk i større rum. Dyson Supersonic har en lige så lang ledning med tilføjer en drejefunktion, der forhindrer ledningen i at blive snoet under brug.
Indbygget Teknologi
Avanceret teknologi kan gøre en stor forskel i tørringsprocessen. Dyson Supersonic’s Air Multiplier teknologi sikrer en hurtig og jævn tørring, mens BaByliss Turbo Smooth anvender traditionelle ioniske teknologier, som er effektive mod flyvske hår og krus, men ikke så avancerede som i Dyson-modellen. Der er ingen tvivl om, at Dysons hårtørrer er i en klasse for sig selv, men for langt de fleste vil de mere basale modeller være tilstrækkelige.
Sikkerhedsfunktioner
Sikkerhedsfunktioner er afgørende for at forhindre ulykker. Philips DryCare Advanced har overophedningsbeskyttelse, hvilket er en vigtig sikkerhedsfunktion. Dyson Supersonic inkluderer yderligere sikkerhedsfunktioner som automatisk slukning ved overophedning, hvilket giver ekstra sikkerhed.
Tilbehør og Ekstraudstyr
Forskellige mundstykker gør hårtørreren mere alsidig i forhold til både hårtyper og stylingmuligheder. En diffusor er fx nødvendig til at tørre krøller men den medfølger ikke til alle modeller.
Dyson Supersonic leveres med flere dyser og tilbehør, hvilket gør den ideel til forskellige hårtyper og stylingbehov. GHD Air og Remington D3190 kommer kun med fønnæb men hvis du fx ikke har krøller eller særlige stylingbehov, er det også helt tilstrækkeligt.
Vejledning til føntørring af hår efter hårtype
Det kommer an på din hårtype, hvordan du bedst føntørrer dit hår. F.eks. er der forskel på, hvordan man får det bedste resultat ved føntørring af krøllet og glat hår – og hvordan man hurtigst føntørrer håret. I de nedenstående afsnit kan du blive klogere på, hvordan du føntørrer forskellige hårtyper bedst. Husk desuden, at man sagtens kan have en kombination af hårtyper, hvorfor det kan være en fordel at forsøge sig frem til den bedste metode, hvis man f.eks. har en blanding af krøllet og tykt hår.
Føntør glat hår
Mange hårtørrere leveres med et smalt fønnæb og det kan derfor virke oplagt at benytte denne tilbehørsdel, så man har bedre kontrol over, hvor luftstrømmen rammer i håret. Det kan dog ikke anbefales at benytte et smalt mundstykke, hvis man generelt har fladt hår. Mundstykket er nemlig med til at glatte håret yderligere, hvorfor du bare vil ende med klasket hår, der hænger ned som gardiner langs ansigtet.
I stedet kan du benytte hårtørrerens almindelige “åbning”, da det sikrer en bredere luftstrøm, som giver lidt mere volumen til håret. Du kan også opnå ekstra volumen gennem diverse hårprodukter efter endt føntørring. Og hvis du foretrækker det helt glatte og skinnende look, så kan du tilføje lidt mousse e.l. til håret inden føntørring.
Føntør krøllet hår
Det kan være en kamp at føntørre krøllet hår med en hårtørrer, da du skal passe på ikke at “ødelægge” krøllerne eller få dem til at blive alt for markante, så du nærmest ligner et får eller en puddel. En diffuser er klart at foretrække, når man skal føntørre krøllet hår, da dette mundstykke spreder luften og rusker op i krøllerne frem for at tynge dem ned under tørringen. Hold dig gerne væk fra en koncentrator e.l. medmindre du ønsker lidt mere dæmpede krøller.
Du kan også altid benytte dig af en række hårprodukter, såsom olie eller mousse, hvis du gerne vil style dit hår med mere definerede krøller. Dette kan også opnås ved at benytte en rund børste, mens du tørrer håret med en hårtørrer. Det er også en fordel at tørre dit hår ved en lav hastighed, men dog høj varme, når du forsøger at bevare krøller.
Føntør tykt hår
Man kan lige så godt sætte tid af, når der skal føntørres tykt hår. For uanset hvor god en hårtørrer du ejer, så vil det tage lidt tid at få al håret tørt. Af den grund kan det også være en god ide at tørre håret godt i håndklædet før man begynder på føntørringen. Du kan eventuelt lade håret lufttørre lidt tid før du begynder med hårtørreren, hvis du har mulighed for det.
Tykt hår kan hurtigt begynde at kruse. Det kan derfor være en god ide at benytte et tyndt mundstykke eller en hårtørrer med ion teknologi, da det mindsker krusningerne i håret. Du kan eventuelt først tørre håret med den normale åbning, for derefter at skifte over til det smalle mundstykke.
Føntør fint / tyndt hår
Fint og tyndt hår er i større risiko for at knække og tage skade af føntørring. Vi vil derfor helt generelt anbefale dig at tage ekstra vare på dit hår, hvis du føntørrer det regelmæssigt og har tyndt eller fint hår. Du skal altså gerne holde det sundt med diverse produkter, benytte varmebeskyttende produkter inden du bruger hårtørreren.
Det er oplagt at benytte en model med indbygget ION-teknologi, da det mindsker risikoen for statisk elektricitet, som ellers hurtigt opstår i fint hår. Derudover skal du gerne bruge lidt ekstra tid på føntørringen, så den bliver mere skånsom – og meget gerne ved en relativt lav hastighed og varme. Det kan anbefales at tørre håret med hjælp fra en børste (eller en kombination af en børste og hårtørrer), da du så også får et naturligt løft i håret.
5 gode råd til hårtørring
Vil du gerne have lidt tips og tricks til at få foretaget den bedste tørring af dit hår? Vi giver dig her fem gode råd til hårtørring, så du kan få et optimalt resultat.
- Brug altid varmebeskyttende produkter: Vi vil altid anbefale dig at benytte et varmebeskyttende produkt i håret, før du går i gang med hårtørring. Varmen fra en hårtørrer kan nemlig skade håret, hvis ikke du beskytter håret. Der findes mange forskellige produkter på markedet, både sprays, olier, pudder etc., så det er bare med at finde frem til den rigtige variant for dig og dit hår.
- Tør dit hår efter din hårtype og -længde: Vi har tidligere i denne artikel givet nogle råd til, hvordan du bedst muligt tørrer dit hår ud fra typen og længden. Du vil generelt opleve et bedre resultat, hvis du følger disse råd. Derudover vil vi også anbefale dig at udnytte medfølgende dele eller selv tilkøbe dele, der sikrer en bedre føntørring. Det er nemlig ikke alle mundstykker, der passer til alle hårtyper – og resultatet kan blive “dårligt”, hvis du ikke bruger korrekt udstyr.
- Inddel gerne håret i passager / totter: Frem for at tørre alt håret på en gang, så det bliver ét stort rod at rede ud, så kan du med fordel opdele dit hår i totter. På den måde står du ikke og skal tørre alt håret samtidig, men kan i stedet tage én del af gangen. Dette sikrer også, at du får tørret hele håret ordentligt igennem og kommer ned i bunden.
- Afslut hårtørringen med kold luft: Uanset om du har brugt et varmt eller middel varmeniveau i løbet af føntørringen, så kan det være en fordel at afslutte processen med helt kold luft (de fleste maskiner har en sådan knap). Dette er med til at afkøle håret og så bliver dit hår mere blankt af det. Derudover vil du også få en frisure, der holder bedre.
- Plej dit hår: Du skal altid huske at tilføre dit hår en god mængde fugt og næring – og dette bliver bare endnu vigtigere, når du er lidt hård ved dit hår og dets rødder ved at tørre det med en hårtørrer. Så sørg for at købe en næring olie eller en god hårkur, så du kan pleje dit hår regelmæssigt.
FAQ
Hvilken hårtørrer er bedst i test?
Den bedste hårtørrer i test er ghd Air Classic Hair Dryer. Den vinder på sin kraftige motor, ioniske teknologi og flotte design. Læs hele testen for meget mere om de bedste hårtørrere
Hvordan finder jeg den bedste hårtørrer til mig?
Det vigtigste er at finde en hårtørrer med flere indstillingsmuligheder i forhold til varme og hastighed, som også kan tilsluttes til flere tilbehørsdele. På den måde kan du bedre bruge hårtørreren på en måde, der passer til din hårtype.
Hvad gør en diffuser for min hårtørrer?
En diffuser er et mundstykke, der kan sættes på hårtørreren. Det hjælper med at sprede luften, så tørringen bliver mere skånsom. Det er oplagt for personer med skadet, bølget eller krøllet hår at benytte en diffuseren til hårtørreren.