Guide til købet af en frituregryde
I de nedenstående afsnit vil du kunne få svar på nogle af dine spørgsmål i forbindelse med købet af en frituregryde. Vi kommer bl.a. ind på forskellen mellem en traditionel frituregryde og varmluftsmodeller, hvordan du finder det bedste frituregryde tilbud og hvad der egentlig skal til for at vedligeholde sin frituregryde. Vi kan derfor kun anbefale dig at læse med, hvis du vil blive klogere på rengøring og køb af en frituregryde.
Rengøring af frituregryde
Er du lidt i tvivl om, hvordan du helt præcist skal rengøre din frituregryde efter brug? Vi guider dig til den bedste omgang rengøring af din frituregryde i vores step-by-step guider herunder:
- Først og fremmest skal du lade frituregryden køle af – den måde på ingen måde være varm, når den skal rengøres
- Når alle dele er blevet kolde, kan du hælde olien over i en anden beholder. Du kan med fordel si olien samtidig (eller få maskinen til at gøre det selv, hvis den har automatisk filtrering)
- Med jævne mellemrum skal du udskifte eller rense filtrene
- Fjern låg, skåle og andre aftagelige dele og vask dem op. Nogle frituregryders tilbehørsdele kan sagtens tåle maskinvask, men dobbelttjek altid med din model
- Husk også at tørre siderne af – eventuelt med køkkenrulle, en klud eller en blød svamp. Der skal gerne også benyttes lidt vand, men det må ikke dryppe på ledninger, varmeelementet e.l.
- Sørg for, at alle dele er tørre før du samler maskinen igen
Du skal desuden huske at udskifte olien regelmæssigt, hvis du har en traditionel frituregryde. Normalt kan olien dog genbruges 8 til 10 gange – men skift det ud, hvis der er for mange madrester i den eller der er gået lang tid mellem brugen af maskinen.
Frituregryde uden olie
Overordnet set findes der to typer af frituregryder: dem med olie og dem der benytter sig af varmluft. Traditionelle frituregryder benytter sig af olie, hvor madvarerne steges i et “oliebad”. Dog resulterer dette i et fedtet resultat, hvorfor det ikke er et oplagt valg, hvis du ønsker at opretholde en sund livsstil. Flere og flere modeller med varmluft vinder da også frem, da de kan tilberede mad med samme sprødhed som frituregryder med olie, men blot benytter langt mindre olie i processen.
Dog må vi hellere pointere, at en traditionel frituregryde med olie ofte er billigere end en actifry / airfryer. Det kan derfor være fint at starte ud med en frituresteger, se om det er noget for dig og så opgradere med tiden. Det kan også være, at du foretrækker en almindelig frituregryde, fordi den netop steger i olie og dermed giver en anden smag til kyllingelårene, pomfritterne o.l.
Men hvad er forskellen så på modellerne airfryers og actifryers? Jo, det kan du læse mere om i de nedenstående afsnit.
Varmluft frituregryde – airfryer
En frituregryde, der benytter sig af en varmluft funktion frem for et oliebad, kaldes for en “airfryer”. Det er altså en helt generel betegnelse for disse typer af frituregryder. Som nævnt tidligere, er det en fordel at investere i en frituregryde med varmluft, hvis du ønsker at spare på indholdet af fedtstof i din tilberedningsproces. Airfryeren tilbereder mad uden lugten af friture og er nemmere at gøre rent, da de sprøjter mindre en oliegryderne og fordi du ikke skal fiske efter madrester i olien.
Vil du vide mere om de bedste airfryers på markedet? I så fald kan du læse meget mere om denne type friturestegning og blive guidet til en række gode modeller i vores test af airfryers.
Tefal actifry frituregryde
En actifry frituregryde er i og for sig præcis det samme som en airfryer. Forskellen ligger i, at actifry teknologien er udviklet af Tefal. De har efterfølgende valgt at kalde deres modeller for actifry frem for airfryer. Uanset om du vælger at gå med en airfryer eller Tefal actifry, så får du stadig en model, der tilbereder maden via varmluft frem for i et oliebad.
Du kan læse mere om de bedste frituregryder fra Tefal i vores test af actifryers. Vi guider dig også til, hvordan du finder den rette variant for dig, hvis du er lidt på bar bund i forhold til, hvilke parametre du skal prioritere i købet.
Find det bedste frituregryde tilbud
Synes du umiddelbart, at det virker lidt dyrt at investere i en frituregryde? Eller er du måske blot faldet for en af de lidt dyrere modeller? I så fald er der heldigvis nogle ting, du selv kan gøre for at spare penge på købet. Den bedste løsning er at finde din udvalgte model på et godt tilbud. Dette er der størst chance for sker hos de forskellige online forhandlere, da de ofte kører med diverse gode tilbud på deres sortiment.
Vi vil derfor anbefale dig at holde et vågent øje med flere forhandleres hjemmesider – og gerne over en tidsperiode på minimum et par uger, hvis du har mulighed for det. På den måde har du større sandsynlighed for at finde din favorit frituregryde til den bedste pris. Husk desuden at være klar til at slå til, når produktet kommer på tilbud. Dette bliver du ved at have besluttet dig for hvilke(n) modeller, du gerne vil investere i på forhånd. I så fald skal du ikke sidde og bruge tid på udvælgelsen, når først tilbudskampagnen sættes i gang, men kan blot trykke på “bestil” og “køb”.
Sådan er denne frituregryde test udført
Det kræver en del research at finde frem til de bedste frituregryder, og derfor har vi da også brugt en del tid på nettet for at kunne lave denne test. Vi har bl.a. rådført os med en lang række testkilder og lyttet til eksperters bud på de bedste frituregryder. Derudover har vi også taget forbrugerne med på råd ved at læse deres anmeldelser af diverse frituregryder for at danne os et indblik i, hvordan den enkelte model fungerer i dagligdagen frem for blot i et test studie.
FAQ
Hvilken frituregryde er den bedste?
I denne test har vi gennemgået 10 af de bedste frituregryder på markedet. Vores testvinder er en Fritel Frytastic 5150 3 liter Frituregryde, da den passer til de flestes behov og sælges til en budgetvenlig pris.
Hvad er forskellen på en frituregryde og Airfryer?
En frituregryde steget indholdet via et oliebad, mens en airfryer benytter sig af varmluft for at bage / stege fødevaren. Du vil i mange tilfælde opnå den samme sprødhed, men brugen af en airfryer sikrer et mindre fedtet resultat, og dermed er denne maskine sundere at benytte.
Hvad koster en frituregryde?
Prisen på en frituregryde svinger meget, afhængigt af hvilken variant du ønsker. Du kan dog sagtens få en god frituregryde til knap 500 kroner, hvis du har et småt budget.