Kalktabletter bedst i test (2021) → Din guide til de bedste varianter

1
Solaray Koral Kalk + Magnesium

Disse kalktabletter fra mærket Solaray er nogle af de bedste på markedet. Det skyldes bl.a., at de har et optimalt indhold af både kalk, magnesium, vitamin C og D. Tilsammen sikrer indholdet altså en god vedligeholdelse af normale knogler og tænder. Vitamin D understøtter endda optagelse af kalk, så du får mest muligt ud af at indtage tabletter. En anden klar fordel ved disse tabletter er, at de kan tages af alle - også personer…

Læs mere →
TESTVINDER
 PrisBilligst hos 
Solaray Koral Kalk + Magnesium
Helsegrossisten
Lekaform Kalk
Føtex
Multi-tabs Kalk + D-Vitamin
Webapoteket.dk
UniKalk Forte
Jala-helsekost
UniKalk Extra med D-vitamin og magnesium
Helsegrossisten
Berthelsen Kalk Balance+
Luxplus DK
Apovit Gravid Kalk
Webapoteket.dk
UniKalk Kids Tyggetabletter med jordbær og hindbær
Apopro

I denne artikel kan du læse om de varianter af kalktabletter, der har klaret sig bedst i test. Vi har samlet de 8 bedste produkter, som alle indeholder en forskellig mængde af kalk og andre vitaminer og mineraler. Det er helt op til dig selv at vælge, hvilke piller der er bedst for dig og din krop. Du kan dog ikke gå galt i byen med Koral Kalk + Magnesium tabletterne fra Solaray, da de passer til de flestes behov.

Senere i artiklen kan du også læse mere om, hvad du skal være opmærksom på i købet af kalktabletter, hvilke fødevarer der indeholder en del naturligt calcium og hvilke bivirkninger der er ved et for lavt eller højt indtag af calcium.

Derfor er det vigtigt at få kalk nok i hverdagen:

  • Kalk er afgørende for vedligeholdelsen af normale tænder og knogler
  • Kalk bidrager til en normal muskelfunktion
  • Kalk bidrager til et normalt energistofskifte
  • Kalk bidrager til vedligeholdelsen af immunforsvaret
  • Kalk bidrager til normal blodkoagulation
  • Kalk spiller en rolle i bl.a. celledeling, for fordøjelsesenzymer, signaloverførsel mellem nervecellerne i kroppen m.m.

Solaray Koral Kalk + Magnesium – De bedste kalktabletter

Disse kalktabletter fra mærket Solaray er nogle af de bedste på markedet. Det skyldes bl.a., at de har et optimalt indhold af både kalk, magnesium, vitamin C og D. Tilsammen sikrer indholdet altså en god vedligeholdelse af normale knogler og tænder. Vitamin D understøtter endda optagelse af kalk, så du får mest muligt ud af at indtage tabletter.

En anden klar fordel ved disse tabletter er, at de kan tages af alle – også personer der ikke er gode til eller bryder sig om at sluge almindelige tabletter. De er nemlig udviklet som tyggetabletter. Og så har de endda en lækker smag af frugt. Det vil altså ikke føles som en sur pligt at indtage disse kalktabletter.

Ved indtag af to tabletter dagligt:

Daglig dosis Mængde Enhed RI
Vitamin C (L-Ascorbinsyre) 20 mg 25%
Vitamin D3 (Cholecalciferol) 10 µg 200%
Calcium fra okinawa koraler (calciumcarbonat) 350 mg 44%
Magnesium (magnesiumoxid) 100 mg 27%

Produktdetaljer:

  • Indhold: 90 tabletter
  • Dosering: 2 tabletter dagligt
  • Indeholder bl.a.:
    • Calcium
    • Magnesium
    • Vitamin D
    • Vitamin C

Lekaform Kalk – Billige kalktabletter med D-vitamin, der er lette at sluge

Er du ikke så god til at sluge piller? I så fald skal du overveje at investere i disse kalktabletter fra mærket Lekaform. De har nemlig udviklet nogle tabletter, der er lettere at synke end andre varianter på markedet. Det skyldes primært, at tabletterne er overfladebehandlede med en blanding af hydroxypropylmethylcellulose, farvestof (titandioxid), hydroxypropylcellulose og glycerol som stabilisator.

Disse tabletter indeholder en blanding af kalk og D-vitamin. Regelmæssig indtag bidrager til vedligeholdelsen af tænder og knogler, samt normal muskelfunktion og energistofskifte. Produktet anbefales ikke til personer under 11 år. Dog kan personer fra 11 år og opefter selv vælge, om de vil indtage 2 eller op til 5 tabletter. Det afhænger af, hvor stor en dosis du ønsker at indtage.

Ved indtag af 2 tabletter dagligt:

Daglig dosis Mængde Enhed RI
D3-vitamin (som cholecalciferol) 10 µg 200%
Calcium (som calciumcarbonat) 320 mg 40%

Produktdetaljer:

  • Indhold: 300 tabletter
  • Dosering: 2 til 5 tabletter dagligt
  • Indeholder bl.a.:
    • Calcium
    • Vitamin D

Multi-tabs Kalk + D-Vitamin – De bedste stærke kalktabletter

Du kan udmærket vælge disse kalk og vitamin D tabletter fra mærket Multi-tabs, hvis du ikke orker at skulle tage flere piller i løbet af et måltid eller en dag for at få den rette mængde calcium eller D vitamin. Lige netop disse kalktabletter er nemlig ret stærke, hvilket betyder, at der er en daglig dosis på blot én tablet. 

Det betyder, at du ikke behøver at tage mere end den ene tablet for at ramme et optimalt indtag. Produktet bør indtages i forbindelse med et måltid, så du kan udmærket gøre det til en fast del af din morgenmads- eller aftensmadsrutine. Og så bliver det forhåbentlig lidt nemmere at huske at tage tabletten hver dag.

Ved indtag af 1 tablet dagligt:

Daglig dosis Mængde Enhed RI
Vitamin D 25 µg 500%
Calcium 500 mg 63%

Produktdetaljer:

  • Indhold: 150 tabletter
  • Dosering: 1 tablet dagligt
  • Indeholder bl.a.:
    • Calcium
    • D vitamin

UniKalk Forte – Det bedste kalk kosttilskud til ældre og laktoseintolerante

Der er mange mennesker, som vil kunne styrke kroppen ved at indtage et kalk kosttilskud på daglig basis. Lige netop disse Forte kalktabletter fra mærket UniKalk er dog især velegnet for personer over 60 år. Dette gælder i højere grad for personer, der bor på plejehjem, da de sjældent får nok sol eller personer, der generelt er småtspisende, da der så mangler noget indtag via kosten. UniKalk Forte er også velegnet til personer, der får glucocorticoidereller eller aromatasehæmmende medicin.

Derudover er disse kalktabletter også velegnet til personer, der er laktoseintolerante eller allergiske over for mælk. De er nemlig udviklet til at være fri for laktose, så der vil ikke opstå en allergisk reaktion, uanset hvor mild eller kraftig kroppen bliver påvirker af dette. Helt generelt er blandingen i disse kalktabletter ideelle får personer, der har brug for lidt ekstra, da de også indeholder en høj mængde D vitamin. Dette sikrer, at du både får nok kalk og D vitamin, men også at calcium optages bedre i kroppen.

Ved indtag af 1 tablet dagligt:

Daglig dosis Mængde Enhed RI
Calcium 400 mg 50%
Vitamin D3 19 µg 380%

Produktdetaljer:

  • Indhold: 180 tabletter
  • Dosering: 1 til 2 tabletter dagligt
  • Indeholder bl.a.:
    • Calcium
    • Vitamin D
    • Ingen laktose

UniKalk Extra med D-vitamin og magnesium – Gode kalktabletter med d-vitamin og magnesium

Dette kosttilskud fra mærket UniKalk indeholder en god blanding af kalk, magnesium og D-vitamin. Det giver dig altså en række gode vitaminer og mineraler, som din krop har brug for i dagligdagen, men alle ikke nødvendigvis får nok af via kosten. Du skal dog kun tage disse kalktabletter, hvis du også har brug for både magnesium og D-vitamin. Er du allerede i overskud af disse mineraler og vitaminer fra andre kilder, skal du vælge et andet kosttilskud.

Du skal desuden også være opmærksom på, at du både kan vælg at tage 1, 2 eller 3 af disse kalktabletter om dagen. Uanset om du vælger at tage én eller flere, så skal du dog tage dem alle i forbindelse med hver sit måltid. Du skal altså ikke tage alle tre tabletter ved morgenbordet. Så hellere én til hvert af de store måltider. Produktet indeholder desuden kokosolie.

Ved indtag af 1 tablet dagligt:

Daglig dosis Mængde Enhed RI
Calcium 300 mg 37,5%
Vitamin D (D3) 10 µg 200%
Magnesium 150 mg 40%

Produktdetaljer:

  • Indhold: 140 tabletter
  • Dosering: 1 til 3 tabletter dagligt
  • Indeholder bl.a.:
    • Calcium
    • Magnesium
    • Vitamin D
    • Kokosolie

Berthelsen Kalk Balance+ – De bedste veganske kalktabletter

Disse kalktabletter adskiller sig en smule fra de andre i denne test. Det skyldes bl.a., at de er veganske, hvilket betyder, at de ikke indeholder nogen former for animalske ingredienser. Så er du veganer, kan du udmærket benytte dig af dette kosttilskud, uden at skulle føle, at du går på kompromis med dine overbevisninger. 

Derudover indeholder de knoglemineralet Aquamin. Dette er et særligt mineral, der både indeholder bioaktivt og letoptageligt calcium, magnesium og yderligere 72 spormineraler. Produktet tilfører også vitamin D3 og K2 til kroppen. Indholdet er desuden tilsat i et forhold, der er særligt velegnet til at sikre et endnu bedre optag i kroppen. Du skal tage tre tabletter af denne type på daglig basis. I så fald er du sikker på, at du har optimal funktion af knogler, tænder, muskler, immunsystemet m.fl.

Ved indtag af 3 tabletter dagligt:

Daglig dosis Mængde Enhed RI
Aquamin kalk 600 mg 75%
Magnesium 300 mg 80%
Vitamin K2 45 µg 60%
Vitamin D3 30 µg 600%

Produktdetaljer:

  • Indhold: 180 tabletter
  • Dosering: 3 tabletter dagligt
  • Indeholder bl.a.:
    • Aquamin Kalk
    • Vitamin D3
    • Vitamin K2
    • Magnesium

Apovit Gravid Kalk – De bedste kalktabletter uden D vitamin til gravide

Apovit Gravid Kalk

Det er vigtigt, at alle får nok kalk. Dog er kroppen især på overarbejde, når den gennemgår en graviditet, hvorfor det er ekstra vigtigt at få en god mængde vitaminer og mineraler i denne periode. Du kan med fordel indtage disse kalktabletter fra mærket Apovit, hvis du ikke drikker mælk eller generelt ikke får nok kalk gennem din kost, mens du er gravid. Produktet er specielt egnet til gravide og det anbefales, at man indtager to tabletter dagligt gennem hele graviditeten.

Disse kalktabletter adskiller sig desuden en smule fra de andre produkter i testen. De er nemlig udviklet uden D vitamin. Af den grund er de også oplagte til personer, der får deres D vitamin indtag / tilskud fra andre kilder. Man skal nemlig ikke have for meget D vitamin, så du kan med fordel overveje disse tabletter, hvis du får dækket dine behov for D vitamin gennem kosten eller ved hjælp af andre produkter.

Vi må også hellere huske at nævne, at disse tabletter er udviklet til at være ekstra synkevenlige. De er nemlig meget små i størrelsen, hvorfor du ikke vil opleve problemer med at få dem gennem svælget.

Ved indtag af 2 tabletter dagligt:

Daglig dosis Mængde Enhed RI
Calcium 500 mg 63%

Produktdetaljer:

  • Indhold: 180 tabletter
  • Dosering: 2 tabletter dagligt
  • Indeholder bl.a.:
    • Calcium

UniKalk Kids Tyggetabletter med jordbær og hindbær – De bedste kalktabletter til børn

Leder du efter de bedste kalktabletter til dit barn? I så fald skal du investere i disse tyggetabletter fra mærket UniKalk. De er nemlig specielt udviklet til børn fra 3 år og opefter. Hvor normale kalktabletter anbefales fra 11 år og opefter, er disse altså et godt alternativ til yngre børn. Tabletterne indeholder en smule mindre vitamin D end andre varianter, så det passer til et optimalt indtag for børn. Men kombinationen af kalk og vitamin D bidrager til en normal knogleudvikling og opretholdelsen af et normalt fungerende immunsystem.

Disse tabletter indeholder hverken unødvendige tilsætningerstoffer, laktose, farvestoffer eller sukker. De er derfor velegnet til de fleste børn. Derudover er de udviklet som tyggetabletter med en smag af jordbær og hindbær. Det burde derfor ikke være en sur pligt at få barnet til at indtage dette kosttilskud.

Afhængigt af hvor meget kalk dit barn optager af kalk og vitamin D gennem kosten, skal der indtages 1 til 2 tabletter på daglig basis. Disse skal indtages i forbindelse med et måltid. Tages der to tabletter dagligt, skal de gerne fordeles på to separate måltider.

Ved indtag af 1 tablet dagligt:

Daglig dosis Mængde Enhed RI
Calcium 400 mg 67%
Vitamin D (D3) 5 µg 50%

Produktdetaljer:

  • Indhold: 90 tabletter
  • Dosering: 1 til 2 tabletter dagligt
  • Indeholder bl.a.:
    • Calcium
    • Vitamin D3

Sådan vælger du de bedste kalktabletter

Hvis du ikke har tage kalk kosttilskud før eller blot gerne vil være sikker på, at du er opmærksom på de vigtigste parametre ved at indtage kalk som et kosttilskud, så skal du læse med i de nedenstående afsnit. Vi vejleder dig nemlig til, hvad du skal fokusere på i købet af kalktabletter, hvem der egentlig bør tage et tilskud med kalk og hvilke bivirkninger der er ved at indtage for meget kalk. Du kan også læse mere om, hvordan du kan få dækket dine behov for kalk via almindelige kosten.

Disse aspekter skal du især holde øje med, når du forsøger at finde frem til det rette calcium kosttilskud til dig:

  • Indholdet af calcium: Det reelle indhold af calcium i de forskellige produkter svinger en del. Af den grund skal du gerne holde øje med indholdet for det enkelte produkt før du blot kaster dig over den første pakke kalktabletter du ser. Der er dog en masse fordele ved, at indholdet svinger så meget. Det gør det nemlig langt lettere for den enkelte forbruger at finde en type pille, der passer til deres behov. For hvis du får en del kalk via kosten, er det bedst, at du ikke indtager alt for meget via et kosttilskud også. Indtager du derimod nærmest intet kalk gennem kosten, så har din krop brug for en del mere i det daglige indtag
  • Indholdet af andre mineraler og vitaminer: Nogle kalktilskud indeholder også andre vitaminer og mineraler. Det er en god ide at holde øje med indholdet af disse. For det er ikke sikkert, at du har brug for f.eks. magnesium, K2 vitamin, D vitamin o.l. som supplement til din kost, blot fordi du har brug for lidt ekstra kalk. Er du i tvivl om, hvilke vitaminer og mineraler du burde gå efter i dit tilskud, kan du altid tale med lægen før du køber
  • Typen af calcium: Når vi taler om calcium / kalk, refererer det til selve mineralet. Dog er nogle produkter udviklet med calciumcarbonat, andre med calciumcitrat m.fl. Der er lidt forskel på, hvordan de hver især optages i kroppen i forhold til effektivitet, hastighed o.l., selvom formålet med de forskellige typer af calcium er den samme. F.eks. påpeger UniKalk, at calciumcitrat er bedre til personer med nedsat mavesyresekretion, da denne type ikke kræver samme mængde mavesyre for at blive optaget optimalt i kroppen
  • Pilletype: Det kan også udmærket betale sig at holde øje med, hvilken type pille der er i pakken. Nogle varianter er udviklet til at være små og med en overfladebehandling, der gør dem lettere at sluge, mens andre er mere “almindelige” i størrelsen. Derudover kan nogle også fås som tyggetabletter eller sugetabletter, hvilket er et oplagt alternativ til børn og folk der ikke kan sluge piller. Det er helt op til dig selv, hvad du ønsker at prioritere for en pilletype
  • Daglig dosis: Den daglige dosis skifter fra produkt til produkt. Netop fordi indholdet svinger (som nævnt tidligere), er det ikke sådan, at man altid skal tage én pille. For nogle produkter gælder det, at man skal tage 1 til 3 piller, mens det for andre hedder 2 til 5 piller om dagen. Når den daglige dosis er så bred, skal du bruge lidt tid på at sætte dig ind i, hvor meget kalk din krop har brug for, så du ikke tager for meget i forhold til dit daglige behov
  • Pris: Du kan ikke blot vælge de billigste kalktabletter og så tro, at du har købt dem til den bedste pris. Du skal nemlig sammenligne produkter ud fra deres indhold, den anbefalede daglige dosis, mængden af andre vitaminer og mineraler m.m. for at kunne se, hvilken variant der bedst kan betale sig at købe. Derudover vil nogle pakker indeholder 90 tabletter, mens andre indeholder 180 tabletter. Skal du indtage den samme mængde af begge, er det hurtigt at regne ud, at en pakke med 180 tabletter ofte er den billigste løsning. Hvis du er meget opmærksom på pris, kan du også vente med at købe tilskuddet til det kommer på tilbud

Hvem bør tage kalktabletter?

I realiteten kan alle have godt af at indtage kalktabletter som et supplement til kosten. Det er nemlig langt fra alle, der får nok calcium via den daglige kost. Men er du typen, der på daglig basis drikker mælk eller spiser rigeligt med andre mejeriprodukter og grøntsager, så får du højst sandsynligt det indhold din krop har brug for – og så behøver du altså ikke at bekymre dig om at skulle tage et kosttilskud.

Det er især de følgende befolkningsgrupper og personer, der burde indtage kalktabletter i dagligdagen:

  • Mælkeallergikere eller personer der er laktoseintolerante
  • Ældre personer, både mænd og kvinder. Især personer, der lever på plejehjem, ikke spiser særlig meget eller er i overgangsalderen, da kroppen med tiden mister mere knoglevæv
  • Børn og unge i voksealderen, der ikke indtager nok calcium via kosten
  • Personer der ikke spiser eller drikker særlig mange mælkeprodukter i hverdagen
  • Personer, som får medicin der forårsager en høj udskillelse af calcium

Derudover kan et tilskud af calcium også være oplagt til personer, der generelt har en spinkel kropsbygning, da det hjælper til at holde knogler og muskulatur vedlige.

Kalktabletter til gravide?

Kroppen har brug for ekstra mineraler og vitaminer under graviditet og amning, da den skal have nok til både at sørge for moderen og barnet. Af den grund anbefales det til samtlige gravide, at de indtager diverse tilskud i løbet af graviditeten og ammeperioden. Dette gør sig også gældende for indtaget af calcium. Faktisk anbefales gravide kvinder at indtage et kalktilskud, selvom de indtager en del calcium via kosten, da de gerne skal have cirka 900 mg calcium i alt.

Vi vil dog anbefale dig at tale med din læge før du kaster dig over kalktabletter. Derudover er det en fordel at investere i en pille, der er udviklet særligt til gravide (f.eks. produkt nr. 7 i denne test: Apovit Gravid Kalk). Dette gælder alle former for kosttilskud under graviditeten.

Anbefalet dagligt indtag af calcium

Apotek.dk anbefaler de følgende mængder calcium – enten gennem kost eller via et kosttilskud:

  • Børn i aldersgruppen 1 til 5 år: 600 mg calcium
  • Børn i aldersgruppen 6 til 9 år: 700 mg calcium
  • Unge mellem 10 og 17 år: 900 mg calcium
  • Voksne over 18 år: 800 mg calcium
  • Ældre over 65 til 70 år og plejehjemsbeboere: 800 til 1000 mg calcium
  • Personer med øget risiko for knogleskørhed: 800 til 1000 mg calcium 

Bivirkninger ved kalktabletter

Du skal aldrig overdrive indtaget af kalktabletter. Det gør intet godt for din krop, at du indtager en større mængde end den anbefalede daglige dosis, som er specificeret på produktet. Det er således blot spild af penge, hvis du overdriver indtaget. Derudover har kroppen ikke godt af, at få alt for meget kalk, men det kræver godt nok store doser før det bliver et reelt problem.

Kan kroppen få for meget kalk?

Både ja og nej. I realiteten kan kroppen godt få for meget kalk, men der skal utroligt meget til. Du vil altså ikke opleve, at din krop får for meget kalk, hvis du holder dig inden for den anbefalede dosis af kosttilskuddet. Det er også svært at få for meget kalk gennem kosten, da det nærmest kræver, at du ikke spiser andet end fødevarer med meget calcium.

Faktisk er det mere afgørende ikke at få for lidt calcium. Dette kan nemlig resultere i knogleskørhed eller generelt svage knogler, som så vil have lettere ved at brække. Du kan også risikere at få nyresten og forhøjet blodtryk, hvis du ikke indtager nok calcium.

Hjerteforeningen skriver på deres hjemmeside, at et for højt eller for lavt indtag af calcium kan resultere i hjertekarsygdomme, slagtilfælde og åreforkalkning. Derudover vil høje doser af netop calcium også kunne resultere i en dårlige optagelse af andre næringsstoffer fra kosten, samt kunne påvirke effekten af medicin. Endnu engang må vi blot nævne, at det altså ikke kan betale sig at overdrive indtaget.

D vitamin er afgørende for calcium-indtaget

Hvis du er i mangel på calcium, selvom du umiddelbart indtager nok gennem kosten eller via et tilskud, så kan det være et tegn på, at din krop ikke optager nok calcium. I disse tilfælde kan det anbefales at søge råd hos lægen. Ofte vil en løsning være, at du skal indtage et tilskud, der også indeholder D vitamin, da det hjælper kroppen med at optage calcium bedre.

Kan kalktabletter give hård mave?

Ja, kalktabletter kan sagtens give hård mave og forstoppelse. Dette sker dog ikke ved almindeligt brug. Det vil altså i de fleste tilfælde være af andre årsager, at du oplever forstoppelse, hvis det skulle blive tilfældet. Kommer det meget pludseligt idet du begynder at tage kalktabletter som kosttilskud, vil vi anbefale dig at søge læge, så han / hun kan rådgive dig ud fra din specifikke situation.

Hvilke fødevarer indeholder naturligt kalk? 

Er du interesseret i at finde ud af, hvilke fødevarer du kan spise i hverdagen, der sikrer dig et optimalt optag af kalk? I så fald skal du gøre de nedenstående fødevarer til en fast del af din madplan, da de alle indeholder en hel del naturligt calcium.

  • Mejeriprodukter, heriblandt: mælk, yoghurt, ymer, ost m.fl.
  • Grove grøntsager, heriblandt: kål, broccoli, salat, spinat, persille m.fl.
  • Brune og hvide bønner
  • Fede fisk, heriblandt sild og laks, men rejer er også en god kilde
  • Æg
  • Mandler
  • Hvidkål og blomkål
  • Havregryn

Kosttilskud træder ikke i stedet for en varieret kost og sund livsstil

Som med alle andre former for kosttilskud skal et tilskud med calcium ikke ses som en erstatning for en varieret kost. Det skal i stedet blot fungere som et supplement til kosten. Du skal altså ikke droppe at forsøge at få lidt kalk via kosten, selvom du tager et kalktilskud.

Derudover vil du ikke automatisk forblive sund, blot ved at indtage kalktabletter eller andre kosttilskud. Optimal muskulatur og et godt immunforsvar kræver også en sund livsstil. Af den grund vil vi anbefale dig også at dyrke motion i hverdagen, samt spise så varieret som muligt, så din krop kan få alle de næringsstoffer, som den har brug for.

FAQ

Hvilke kalktabletter er bedst i test?

Du kan ikke gå galt i byen med vores testvinder: Solaray Koral Kalk + Magnesium. Det skifter dog fra person til person, hvad man har brug for, så læs med og find de rette kalktabletter til dig.

Hvorfor indeholder så mange kalktabletter også vitamin D?

Vitamin D hjælper kroppen med at optage calcium bedre. Mange mennesker mangler desuden også vitamin D i deres kost, hvorfor kombinationen af de to i ét kosttilskud er oplagt for de fleste.

Kan man få billige kalktabletter?

Ja, kalktabletter er langt fra det dyreste kosttilskud, så du kan sagtens få nogen, der sælges til en budgetvenlig pris. Husk dog at sammenlign mængden og den daglige dosis for du vælger et produkt.